23.06.2005 - Silivri - Ankerbugt (12 sømil)
Vi er lidt trætte af Silivri - og vi har misforstået Flemming og Charlottes ankomstdato (de kommer først den 27.06.) - så vi beslutter at sejle lidt tættere på Istanbul - og sejler til en lille bugt mellem Silivri og Istanbul.
Ankeret smides og vi får lettere modvilligt kastet os i vandet - masser af vandmænd og vandet kun omkring 21 grader varmt.
24.06.2005 - Ankerbugt
Dagen tilbringes rimelig tilbagelænet - Annette får vasket lidt tøj - når vi kommer til Istanbul om et par dage og kan få vand der behøver vi ikke længere spare på vandet. Og ellers fordrives dagen med et par spil Carcassonne, læsning og popcornspisning - overskyet med lidt regn - hmm, Marmara-havet er ikke så venligt synes vi.
25.06.2005 - Ankerbugt - Istanbul (15 sømil)
Vi vil gerne tidligt af sted så vi kan få så meget ud af opholdet i Atakoy Marina som muligt - men da ankeret og ankerkæden har viklet sig ind i temmelig meget tang og søgræs så tager det en rum tid.
Også fordi ankerspillet nu kun kan køre en vej, nemlig op - under lidt vedligeholdelse af ankerspillet lykkedes det Lars at brække en af strømtilslutningsboltene - og da sådan noget tang og søgræs på kæden kræver at den skal køre lidt op og ned - så er det noget besværligt at "ned" består af "frit fald" (bremsen løsnes på ankerspillet så kæde/anker rutscher ud) - det giver lidt ekstra arbejde - men efter en god halv times tid lykkes det da at komme af sted.
Atakoy marina anløbes efter et par timers motorsejlads - Lars kalder marinaen inden anløb og vi bliver hjulpet på plads af 2 "marineros" - umiddelbart efter anløbet får vi stukket en "anløbsseddel" i næsen, hvor vi skal angive informationer om båden - da det hele går så stærkt, får Lars kun skrevet 11 meter lang og 3 meter bred - han kan slet ikke nå at skrive decimaler på så stærkt går det - og da vi skal betale efter hvor mange kvadratmeter båden fylder - ja så sparer vi lidt på den konto ...
Efter ankomst og indcheckning finder vi hurtigt "CeDeDe" med Beat og Andree - og Andrees søn David - og eftermiddagen tilbringes på hyggeligste vis sammen med de 3 og 2 flasker vin. David skal hjem samme dag - og derefter ankommer så Beats barnebarn sammen med barnets moder - vi aftaler fællesspisning på "CeDeDe" om aftenen.
Vores lille ankerspilsproblem blev diskuteret med Beat (som også selv har bygget sin båd - stålbåd) - og jeg fik et par ideer til at reparere det - og om eftermiddagen får jeg i en af de små værksteder på havnen svejset en bolt og en møtrik sammen til en ny studs. Den passer perfekt - men desværre er der noget inde i selve ankerspillets motor der også er itu for det fungerer ikke - øv!
Aftenen på "CeDeDe" og med deres nye "besætning" bliver på sædvanlig vis meget hyggelig :-)
26.06.2005 - Istanbul - ankerbugt (15 sømil)
Vi får vasket og ryddet det sidste op på/i båden - forkahytten er ryddelig og klar til nye gæster - og ved 10-tiden ankommer Flemming og Charlotte med taxa.
Mængden af bagage ser uforholdsmæssig stor ud - synes da vi havde givet besked på "let oppakning" og de kender da forholdende ombord?
Omgående får jeg langet den største og tungeste sportstaske ud - og med ordene "Værsgo - her er alt det I har bestilt ..." får jeg selv lov at slæbe skidtet ombord på "Pinocchio"!
Hvem kan også forestille sig at 10 bøger, 50 meter 220-volts udendørskabel, 2 hækstags-isolatorer, 3 kilo lakrids, diverse 220-volts stik, 3 tandremme til autopiloten, 2 flasker spiritus (dem havde vi godt nok ikke bestilt, men pyt så ...), en bærbar computer, ekstra strømforsyning til computeren, ugeblade og friske aviser og et par andre småting ville fylde og veje så meget ... ser ikke så omfattende ud i et par e-mails og en internetbestillingsformular ...!
Nå - men forhåbentlig er jeg tilgivet - Flemmings rygproblemer blev vist ikke varige ...
De 2 bliver omhyggeligt placeret i forkahytten - som i dagens anledning var udstyret med bedre soveforhold, loftsbeklædning og kantlister ... "Pinocchio - nu med kantlister".
Og efter lidt hyggesludder og en kop kaffe i cockpittet - hvor vi også lige får besøg af "CeDeDe" - finder vi det nærmeste supermarked og får provianteret til de næste par dage. 50 liter diesel findes der også plads til i tanken - og om eftermiddagen får vi så smidt fortøjningerne og sat kursen tilbage mod forrige dags ankerbugt - en kort tilvænningstur på 15 sømil.
Ankeret kastes - og Charlotte og Lars ignorerer vandmænd og den fortsat ikke særlig tiltrækkende 21-graders vandtemperatur og tager en svømmetur - mens Annette og Flemming ser beundrende til ...
Første bad på Marmara-havet
27.06.2005 - Ankerbugt - Marmara (47 sømil)
De næste 14 dages sejlplan er lagt (af Annette og Lars vel og mærke - det er jo ikke noget demokrati det her ...) og går ud på med mindst mulig forsinkelse at føre os fra Marmara-havet, igennem Dardanellerstrædet ud til det Ægæiske Hav hvor både badeforhold og vejrforhold synes at være noget bedre end på Marmara-havet.
Sejlplanen lægges ...
Skulle jo ikke gerne have at Charlotte kommer hjem og klager over de dårlige sol- og bademuligheder på Middelhavet "og sidste år var det jo meget bedre og det havde vi da også regnet med i år og vandet var kun 21 grader varmt og ..."
Så efter morgenmad i cockpittet sætter vi kursen mod øen Marmara, på Marmara-havet - hvor der blandt andet skulle være nogle marmorbrud (ja det er såmænd marmoret på Marmara-øen der har givet navn til Marmara-havet og -øen) - og efter en lang dag med alle sejl sat, kan vi sen eftermiddag kaste anker i en lille fredelig bugt på nordsiden af øen.
Vi nåede ikke ind inden sædvanlig drinkstid - så noget modvilligt måtte eftermiddagsdrinken indtages på havet ...
Efter opankring kastede alle sig omgående i vandet - det var også noget klarere her i denne bugt. Vandtemperatur nu 22 grader.
Solen går også ned heroppe nordpå
28.06.2005 - Marmara
Sejler i gummibåden ind til byen - i havnen kan vi se en række coastere, som tilsyneladende benyttes til fragten af marmoret fra marmorbruddene. På havnepromenaden er der utallige flotte marmorskulpturer - formodentlig fremstillet af overskud fra marmorbruddene.
Vi vil gerne besøge et af marmorbruddene - og begynder gåturen op ad en af bjergvejene. Undervejs bliver vi dog anråbt af 2 tyrkere i en lastbil - de er på vej op til et af marmorbruddene og spørger om vi vil med op for at se dem? Vi slår til - Annette tager imod tilbuddet om en plads i førerhuset - Charlotte føler sig mere tryg stående på laddet af lastbilen imellem Lars og Flemming sammen med den tyrker der overlod Annette sin plads i førerhuset. Senere er også Charlotte at se i førerhuset hos chaufføren Mustafa - eller var det Abdullah.
Marmorbrud
Rundturen varer en lille times tid - vi får set hvordan de med en kæde eller wire skærer en rille i marmoret, derefter bliver der med en slags gummisække, der fyldes med vand, skabt et pres (hydraulik) nede i rillen således at marmorblokken brækker af. Og den hugges eller slibes nu kvadratisk med nogenlunde rene snitflader. Vi tror nok det var fremgangsmåden - deres engelske var ikke så helt godt ...
Museet ...
Blokkene er på omkring 2x1x1 meter - og skulle veje op til 25-35 tons - det kan nu ikke helt passe, så skulle marmoret have vægtfylde større end bly! Men selv en vægt på det halve er da imponerende når man ser antallet af marmorblokke der ligger rundt omkring.
Turen endte på det lokale "marmormuseum" - et udendørs område hvor en række mere eller mindre kønne og spændende marmorskulpturer var spredt rundt på pladsen - vi sagde pænt tak for rundvisningen til de 2 tyrkere - jeg tror ikke de forventede en drikkeskilling så det fik de heller ikke.
Nede på havnen beså vi lige marmor-fragtskibene - og da det så begyndte at regne endte byturen hurtigt i et lille tehus i byen, hvor en gang tyrkisk "chai" blev indtaget.
På indkøb
Tilbage i båden er der lidt rulleri på grund af dønninger - så Lars og Flemming lægger et hækanker ud så båden har stævnen mod dønningerne.
29.06.2005 - Marmara - Kemer (27 sømil)
Videre fra Marmara mod Kemer som ligger tæt på indsejlingen til Dardaneller-strædet. En fredelig dag med lidt motor, lidt sejl - og ankring i en lille bugt ud for Kemer by. Eller by er vist et lidt for stort ord - 14 huse og fælles lokum! Vi ville gerne spise ude den dag (nej ikke i cockpittet ...), så om aftenen brugte vi omkring 1½ time på at finde en restaurant, der var i stand til at servere lidt mad for os - ikke særlig spændende mad, men dog spiselig. Og selv øl kunne de servere ...
Aftenkaffen blev indtaget ombord på "Pinocchio" - og ellers til køjs.
30.06.2005 - Kemer - Canakkale (40 sømil)
Morgenmad som sædvanlig i cockpittet - Flemming havde hentet frisk morgenbrød i byen - og så kurs mod Dardanellerstrædet og Canakkale. Dagen går igen på fredeligste vis - indtil vi når Dardanellerstrædet. I begyndelsen med sejl, men vinden vender og går (meget atypisk) imod - strømmen er heldigvis (og ganske efter pilotbogens anvisninger) med. Det giver en smule sø med vind den ene vej og strøm den anden vej.
Charlotte synes hun trænger til lidt sol - og placerer sig i stævnen, hvor sejlene ikke skygger. Hun skygger dog lidt for rorsmandens (Lars) udsigt og får besked på at holde lidt udkig også. Freden sænker sig, alle er optaget af deres små gøremål - solbadning: Charlotte, rorgænger: Lars, døsen: Flemming, døsen: Annette - pludselig bliver freden brudt af en vældig uro oppe foran hvor Charlotte råber en masse med høj og ophidset stemme samtidig med at hun farer rundt på fordækket - for en årvågen rorsmand kan det kun betyde én ting: vi er ved at kollidere med noget, hurtig handling er nødvendig - så fuld kraft bak, roret først til den ene side så den anden side (hvad det nu skulle hjælpe ...) - hvad sker der her?! Da Charlottes tale igen bliver forståelig og hun er faldet lidt til ro kan vi forstå hendes næste bemærkning: "Så I også delfinerne?" ...
Charlottes anmærkning i den "lille sorte bog" bliver med nådesløs pen noteret af skipper! Da det desværre er hendes bog bliver det spændende at se om bemærkningen har overlevet (Charlotte: hvor er "Gasterne Fortæller" blevet af??).
Da de små modbølger nu heldigvis er begyndt at sætte lidt sø indover fordækket, er Charlottes solbadeplads nu ikke så attraktiv - så hun fortrækker til freden og det forholdsvis udtørrede område omkring cockpittet - hvor hun nu bliver lænket til cockpitbordet så delfinerne kan svømme i fred - kæden bliver først løsnet da hun lover at servere eftermiddagsdrinks inden klokken bliver 17.00 - som ellers er tidspunktet det hele traditionsmæssigt drejer sig om ... en god tradition som kun sjældent afviges - og da afviges mere i retning mod middagstid end midnatstid!
Efter dagens spænding anløber vi Canakkale - ankringen forløber problemløst - så alles nerver falder lidt ned igen. Opankret og ved nummer 2 eftermiddagsdrink (Charlotte blev ved at servere for os ...) får vi besøg af besætningen fra en engelsk båd, som vi har set 3-4 gange på Marmara-havet - de har også set os og kommer nu sejlende over for at få en lille snak.
De har blandt andet købt billetter til en sightseeing-tur på Gallipoli-halvøen (den med slaget mellem de allierede og tyrkerne under første verdenskrig - se lidt beskrivelse her) - og vi andre bliver enige om at den tur vil vi også gerne med på.
Så vi sejler ind i gummibåden, får handlet og meldt os til turen og kigget lidt på Canakkale.
Aftensmaden bliver nogle ubeskrivelige hakkebøffer - kødet vi købte stammer ikke fra noget dyr vi hverken kender eller kan smage os frem til hvad er - gummiko, gummiged er ord der falder lige for ...
01.07.2005 - Canakkale
Vi prøver at finde plads til gummibåden inde i "marinaen" (der er plads til 12-15 lystfartøjer), men da "Marmara Yacht Rally" afsluttes i dag forventer de at mange lystbåde finder ind til Canakkale Marina og der er så ikke plads mener de - til en gummibåd på 2,6 x 1,1 meter! Nå - men det er jo dem der bestemmer så vi finder et hjørne i havnen hvor der absolut ikke kan ligge lystbåde og placerer gummibåden der.
Vores sightseeing-tur starter først omkring middagstid - så vi beslutter at besøge markedet/basaren i Canakkale først. Finder en taxi der starter med at køre os op til det lokale supermarked! Vi får dog efterhånden forklaret ham at det er basaren vi vil besøge - og bliver så sat af udenfor det største marked/basar-område vi til dato har set! Masser af små boder med det sædvanlige udvalg af stort set alt - fra sko til tomater, værktøj til boxershorts. Så vi fik hurtigt en times tid til at gå inden vi mødtes nede ved havnen hvor vores sightseeingtur skulle starte. Annette fik oven i købet indkøbt et par sko samt et kilo kirsebær.
Marked i Canakkale
Sightseeingturen starter med en lille færgetur over på den anden side af Dardanellerstrædet - hvor vi får serveret frokost (billetprisen på turen var så også derefter ...). Efter en udmærket servering entrede vi den heldigvis airconditionerede turistbus - og den i øvrigt meget talende tyrkiske guide startede på vores tur. Hans engelsk var ikke det bedste - jeg spurgte undervejs om de indfødte englændere kunne forstå ham - og blev lidt beroliget da de sagde de havde samme problem som os andre med at forstå hvad det var han sagde!
Jævnligt blev vi midt af bussen med besked om at nu kunne vi gå den og den vej, via en gravplads eller et mindesmærke - så ville guiden vente i bussen (airconditioneret ...) - men han havde vel også set det meste før ...
Det var med at lytte meget opmærksomt på guiden - hans engelske var ikke helt godt ...
Gallipoli-halvøen har - som tidligere nævnt - været skueplads for et større slag mellem de allierede og tyrkerne under første verdenskrig - som resultat af det omkom tæt på en halv million soldater. Hovedparten af disse er begravet på forskellige krigsgravpladser på halvøen. Vi besøgte samtlige af disse. Både allierede kirkegårde. Og de tyrkiske kirkegårde. Interessen forsvandt lidt til sidst. Det var lidt ensformigt. Det blev lidt kedeligt. Det var lidt det samme og det samme. Der var rigtig mange gravsten. Det var rigtig synd for alle de unge soldater. Det blev ved. Hvorfor skal der være krig.
En til gravplads - Kanonfotograf - Et mindesmærke
Nå - men udover de (lidt for) mange kirkegårdsbesøg så var turen generelt (i hvert fald i mine øjne og muligvis som den eneste ...) ret interessant - vi fik forklaring på årsagen til slaget (de allierede ville have fri sejlads til/fra sortehavet), hvordan de allierede troede slaget ville være en "walkover", hvor lille et område man egentlig sloges på - visse steder var modstandernes skyttegrave kun 8 (otte) meter fra hinanden, hvordan tyrkernes senere "landsfader" Kemal Atatürk fik sin status som helt her, hvor tæt på at de allierede var på at have vundet slaget osv.
Men nødtvungent måtte jeg jo indrømme til sidst, at nu var der vist også kogt nok suppe på den pind!
Vi tager lige en kombineret gravplads/mindesmærke mere ... så skal I slippe ...
For Australien og New Zealand var dette slag om Gallipoli-halvøen det første de deltog i, i en større sammenhæng for Europa (eller den vestlige verden) - og mange unge fra de 2 lande tager på en slags "pilgrimsfærd" til området for at se hvor deres forfædre kæmpede (og omkom) i kampene.
Aftensmad er der ingen der gider rode med - så en ganske udmærket restaurant må holde for. At tjeneren så havde skrevet drikkepenge på regningen uden vores "accept" må henskrives til de små slag livet ind imellem giver!
Mere aftenkaffe på "Pinocchio" ...
02.07.2005 - Canakkale - Bozcaada (27 sømil)
Sejlplanen angiver jo det Ægæiske hav som mål - så efter morgenmaden og lidt hurtigt indkøb sættes kursen ud af Dardaneller-strædet. Endelig medstrøm og en smule medvind - og efter et par begivenhedsløse timer når vi udsejlingen på strædet og dermed er vi tilbage i det Ægæiske hav (selv om Annette synes det er væsentligt i logbogen at bemærke at vi "igen krydsede trafiksepareringen i Dardanellerstrædet med held" - der er ikke noget held ved det, kun lidt omhu og planlægning - men styre vil hun absolut ikke når vi krydser trafiksepareringen - der er nu også en del trafik med de ret store skibe, der konstant er på vej til eller fra Sortehavet)
Vinden er stort set væk og den smule der er, er nu gået i syd - og dermed imod. Så vi motorsejler ned til øen Bozcaada, hvor vi vil prøve at ankre. Selv om vinden nu er sydlig så stoler vi ikke rigtig på den og vælger heldigvis (viser det sig senere) en ankerplads, der er beskyttet mod nordlige vinde - som jo er den fremherskende vindretning her i området om sommeren.
Efter ankring og lørdagsbadningen står menuen på lammekølle og råstegte kartofler - det er altså rart med en ovn! Hele aftenen tilbringes i cockpittet
Lammekølle - og lørdagsbadning
03.07.2005 - Bozcaada - Mithimna/Lesbos (30 sømil)
Efter et par timers søvn bliver vi brat vækket af at det pludselig blæser op med noget der ligner kuling. Heldigvis fra nord (som vi havde skønnet vinden ville dreje til) - og den bugt vi har valgt er forholdsvis godt i læ for nordlige vinde. Selv om vi synes vi har sikret at ankret er godt gravet ned nager den sædvanlige uro dog - og vi skiftes alle til at holde ankervagt. Det er ret mørkt og vi er svajet lidt tæt på et par nærliggende klipper så vi er lige lidt ekstra opmærksomme på vores position natten igennem - men som sædvanlig ingen problemer, ankeret holder fint og "Pinocchio" flytter sig ikke hele natten - ganske som planlagt!
Dog kan vi om morgenen se ud på det åbne hav udenfor ankerbugten og de efterhånden ret store bølger, der bliver genereret af vinden.
Alligevel vælger vi ved middagstid at sejle sydover, så vi kan komme lidt tilbage til civilisationen - og regnen (som har varet hele formiddagen) er nu stoppet og vinden ser ud til at være løjet lidt af.
Med en god agterlig vind tager det ikke mange timer at tilbagelægge de cirka 30 sømil til Lesbos og den lille kønne havneby Mithimna på nordsiden af Lesbos. Op til 9 knob og sjældent under 7 med fuld stor og genua (dog rebet lidt ned i starten) - Flemming styrede det meste af vejen - han lignede en der synes det var sjovt :-)
Frisk tur fra Bozcaada
I Mithimna kommer vi til at ligge langskibs på en norsk sejler, som har ligget i havnen nogle uger. Havnen er typisk græsk - lille, rimelig beskyttet, masser af små tavernaer langs havnefronten, selve byen vokser nærmest op ad bjergsiden - ret smukt.
Annette og Charlotte øjner en lejlighed til at bruge (nogle ville måske gå så langt som til at kalde det misbruge ...) visakortene - Lars og Flemming finder i stedet en kold øl på en havnecafe.
Charlotte mobbes senere (af Flemming selvfølgelig - vi andre holder for meget af hende :-)) til at give middag på en af tavernaerne - han syntes ikke hun deltog nok i nattens ankervagt på Bozcaada - og det resulterer i en dejlig middag på en restaurant lidt oppe af bjerget, med en flot udsigt over det blå ægæiske hav.
04.07.2005 - Mithimna
Vejret her i det nordlige ægæiske hav synes væsentlig bedre end Marmara-havet (lige bortset fra en lidt kølig aften) - vi beslutter at ligge over i den hyggelige lille havn.
Der ligges over - Ikke køligere end at aftenmaden serveres i cockpittet
Port-Police vil gerne hilse på os ("Hvor mon vi kommer fra" - sandelig ikke Tyrkiet - så skal vi bare bøvle med indklarering og toldeftersyn osv. - så "vi kommer fra Limnos" - ingen problemer med det) og den sædvanlige afgift på lidt over 2 euro pr. dag opkræves. Ferskvandet på havnen er så til gengæld gratis så vi får fyldt vandtankene helt op igen.
En smuk gåtur op til fortet øverst på bjerget, en tur rundt i de små stejle gader med små butikker med alt muligt - mange med kunsthåndværk og lignende. Mange flotte små ting - Charlotte fik endelig brugt sit visakort - og "byturen" afsluttes med en kop kaffe og kage/is på en af de lokale tavernaer.
Hyggepromenade - Et par misbrugere - Og efterfølgende middag i Mithimna
05.07.2005 - Mithimna - Ayvalik (28 sømil)
Vindstille - så motoren må holde for de knap 30 sømil over til den tyrkiske kyst. Finder først en lille bugt hvor vi kan bade i vand hvor temperaturen nu er - hmm, tilbage på 21 grader! Lidt køligt - til gengæld meget klart vand. Dog er der lidt uro og larm fra udflugtsbådene - så vi letter anker igen og sejler helt ind til Ayvalik og finder en helt lukket og stille bugt der. Her er vandtemperaturen så 3-4 grader højere, vandet dog knap så klart - men der kan dog bades.
Ankringanvisninger - lidt frem og til bagbord!
Igen en stille og fredelig aften i cockpittet og en nat uden forstyrrelser - igen er det rart at være lidt væk fra byerne, så stjernehimlen rigtig kan komme til sin ret :-)
06.07.2005 - Ayvalik
Sejler om morgenen hurtigt de cirka 2 sømil ind til Ayvalik Marina. Charlotte og Flemmings ferie lakker mod enden - og vi skal finde en bus eller andet transportmiddel tilbage til Istanbul og lufthavnen.
Får lejet en bil om formiddagen og tager så på udflugt til Pergamon (eller Bergama). Annette, Flemming og Charlotte beser stedet - som Lars jo tidligere så da vi var i Dikili for en måneds tid siden. Denne gang når vi så også at bese Asklepion - Flemming har dog fået nok af "gamle sten", så han passer bilen mens vi andre beser endnu en bunke ruiner.
Ved frokosttid finder vi en stor restaurant, som ser ud til at være fast "leverandør" til de store turistbusser - der er i hvert fald temmelig mange store turistbusser med tilhørende indhold af turister, som bemander den store tag-selv-buffet - som i øvrigt er udmærket, masser af gode tyrkiske kolde og varme retter - og til en pris af omkring 30 kroner pr. næse så bliver alle vi 4 mætte - også i den grad!
Vel tilbage i båden er stemningen noget mat efter den rigelige sene frokost og lange køretur - så aftensmaden springes over - Charlotte, Flemming og Annette går aftentur i byen - Lars passer på båden imens.
07.07.2005 - Ayvalik
I dag er der opbrudsstemning - Flemming og Charlotte skal tilbage til DK via Istanbul. Forinden får den samlede besætning pr. tradition lige hejst Lars op i masten - der er noget med at ankerlanternen ikke længere virker - og så er der lige anledning til at kontrollere et område på båden som oftest bliver ignoreret - nemlig toppen af masten. Ikke umiddelbart nogen fejl at finde på ankerlanternen - så problemet må skyldes en dårlig forbindelse. Efter genmontage virker ankerlanternen igen upåklageligt - dog kun en lille uges tid så optræder det samme problem igen ...
Skipper tvinges i masten
Vi kører Flemming og Charlotte til bussen - og kan sige "farvel og på gensyn" efter næsten 2 dejlige uger sammen - med hyggeligt og sjovt samvær, masser af sejlads, til sidst også ordentligt vejr - og badevandsforholdende blev væsentligt forbedret efterhånden som vi kom længere og længere sydpå og væk fra Marmara-havet. Så vidt vi lige kunne skønne så fik de begge lidt farve på kroppen, leveren tog ikke permanent skade - og den "sorte bog" har vi ikke haft anledning til at kommentere endnu :-)
Resten af dagen benyttes til dels at finde os selv igen, dels et større skænderi med en lokal sejler, som mener at vores tyrkiske gæsteflag er med forkerte dimensioner. Lars mener han nok kunne finde på noget mere interessant at bruge sin energi på - som eksempel foreslår han at tyrken kunne beskæftige sig lidt med forureningen i de tyrkiske farvande, den stigende arbejdsløshed eller andet lidt mere presserende end at et flag ikke er 25 cm langt men kun 20 ... Annette havde ellers syet det så pænt, da det var blevet lidt laset ... men det bliver jo lidt kortere hver gang det syes ...
Tyrken synes absolut ikke det er morsomt og begynder at mumle noget om bomber i London og terrorister - Lars kan ikke forstå sammenhængen mellem bomber, terrorister og et forkert dimensioneret gæsteflag - så henter receptionisten på havnekontoret ...
Havnekontoret antyder at vi kan faktisk få en bøde af coastguarden hvis vores gæsteflag ikke er korrekt eller for laset - så vi køber et nyt flag - er sådan set ligeglad med at en tyrk har det skidt med at vores tyrkiske gæsteflag ikke er helt korrekt - men hvis det kan komme til at koste penge at være ligeglad så er det jo straks en anden sag!
Men tyrkerne går åbenbart en del op i hvordan deres flag behandles ... så skik følge eller land fly! I morgen tager vi tilbage til Grækenland ...
Vi forlader marinaen og kaster anker i en lille bugt for natten. Det nye gæsteflag bliver først taget i brug efter at vi har forladt marinaen - vi giver os ikke så nemt!
Istanbul til Ayvalik - Ayvalik til Volos
08.07.2005 - Ayvalik - Mythilini (17 sømil)
Sejler for motor de omkring 17 sømil til Mythilini - hovedbyen på Lesbos. Skal have handlet lidt ind igen og have diesel, som er billigere i Grækenland end i Tyrkiet. Stadig for megen trafik omkring havnen til at vi tør lade Trille gå løs - så vi må sove for lukkede luger hele natten - det er MEGET varmt nede i kahytten med lukkede luger i juli måned skal vi lige hilse og sige!
09.07.2005 - Mythilini
Dagen går med praktiske gøremål - indkøb, dieselpåfyldning og gasflaskebytning.
Planlægger at sejle næste dag - mod Limnos, som ligger midt ude i det ægæiske hav. Vi får besøg igen om en uges tid - de kommer til Athen og vi vil gerne besøge Athen, så vi bevæger os igen vestpå.
10.07.2005 - Mythilini
Hmm - når ikke lige at komme af sted den dag - så må det jo blive en anden dag ...
11.07.2005 - Mythilini - ankerbugt/Lesbos (20 sømil)
Kommer af sted lidt oppe ad dagen - ville egentlig gerne have sejlet direkte til Limnos - omkring 80 sømil - men da vi kommer op til nordsiden af Lesbos er vind og sø imod. I stedet drejer vi skibet 90 grader og finder en lille bugt med krystalklart vand, flot flot sandbund, helt øde - og slapper så af her med lidt vandbaderi og solbadning.
12.07.2005 - ankerbugt/Lesbos - Limnos (52 sømil)
Kommer ud af køjen allerede ved 5-tiden - ikke helt lyst endnu, men vi får hevet ankeret op og sætter kursen mod Limnos. I starten svag vind så det bliver lidt motorsejlads, indtil vinden lidt op ad dagen frisker - så for sejl logger vi op til næsten 9 knob på foran-for-tværs og bidevind - dog hjælper en god medstrøm til at opnå den fine hastighed. Men resultatet er jo det samme ...
Finder en fin bugt på Limnos - masser af strandgæster og et par andre sejlere. Badevandstemperaturen er nu oppe på 24 grader - går absolut den rigtige vej!
13.07.2005 - Limnos
En meget rar bugt at ligge i - så vi bliver liggende i bugten her. Vi svømmer ind til stranden og tilbage igen - det var så dagens motion! Annette bemærker med stolthed i logbogen at "hun svømmede 200 meter uden at blive forpustet" :-)
Om eftermiddagen indvier vi vores nyindkøbte hårtrimmer - begge får en ny og anderledes frisure - al begyndelse er svær - men temmelig meget hår kommer da af hovederne - mest Annettes selvfølgelig ... - Annette bliver lidt bekymret da det er hendes tur i "stolen" og maskinens summen jævnligt afbrydes af Lars' "Hov!" og "Ups!" - det kræver altså lidt øvelse med sådan et apparat! Men så sparede vi da 50 kroner til en klipning i dag - og så slemt ser det heller ikke ud!
Klassisk græsk profil - Øvelse skal der vist til ...
Cockpittet og kroppe flyder med afklippet hår - det var svært at afholde det afklippede hår fra at ende alle mulige steder, specielt når der er en pæn vind også - godt vi har rigelig adgang til varmt havvand!
14.07.2005 - Ankerbugt - Mirina (15 sømil)
Kommer atter en gang tidligt op - vi vil sejle til hovedbyen på Limnos: Mirina, og leje en scooter så vi kan se lidt af øen.
De 15 sømil tilbagelægges med en god halvvind på kort tid - og vi kan kaste anker i bugten ud for byen. Regnvejr fra morgenstunden - og det ser ud til at det er heldagsregn.
Så vi dropper scooterlejen i dag - vi sejler i gummibåden ind til havnen og checker med portpolice om vi kan ligge på færgens plads. Det kan vi godt siger de - så vi sejler "Pinocchio" ind i havnen, så kan vi forhåbentlig ligge roligt hele natten - der var lidt uro i bugten. Og så kan Trille også få lov at gå i land uden opsyn.
15.07.2005 - Mirina
Om morgenen bliver vi jaget ud af havnen klokken 8.30 - der kommer en færge klokken 9 siger portpolice - så vi når ikke at betale havnepenge desværre ... får dog fyldt vand på gratis.
Vi kaster anker igen i bugten udenfor havnen - efter at have fået en lidt forsinket morgenmad, sejler vi i gummibåden ind og får lejet en scooter. Og så får vi set lidt af øen Limnos - i forbindelse med det ovenfor omtalte slag på Galipoli-halvøen under første verdenskrig, så havde de allierede deres base her på Limnos - "nogen" vil gerne se lidt på dette område også (som om vi ikke fik nok på udflugten i Canakkale ...) - så det forsøger vi - dog lykkes det ikke at finde andet end et enkelt mindesmærke.
Men en smuk tur rundt på Limnos - undervejs besøg på noget der lignede et marskområde, tykt lag salt ligger på den tørre strandbund. Ellers er der ikke meget at se på Limnos - så vi får afleveret scooteren igen og returnerer til båden.
Får dog lige besøgt borgen i Mirina som ligger umiddelbart oven over havnen - stor borg (forklaring-beskrivelse?)
17.07.2005 - Mirina - Pelagos (53 sømil)
Vinden er aftaget og tilbage i nord - så ved 8-tiden kommer vi afsted mod Pelagos, en af de nordøstligste øer i Sporaderne. I starten for blot en rebet genua siden også et rebet storsejl. Vinden aftager stille og roligt så snart er det med fuld sejlføring. Og de sidste 2-3 timer bliver det ren motorsejlads - desværre har dønningerne ikke lagt sig sammen med vinden, så det sidste stræk bliver den sædvanlige rulletur - irriterende.
Til gengæld ender vi i en nærmest cirkelformet bugt med kun en smal indgang - her er der ingen dønning overhovedet og også vinden er der læ for. Så det bliver en fredelig og rolig nat for anker.
18.07.2005 - Pelagos
Bugten er så rar og fredelig så vi bliver liggende - uden at lave andet end at læse, bade, spille, spise - atter en dag på Middelhavet :-)
18.07.2005 - Pelagos - Skiathos (31 sømil)
Proviantbeholdningen er skrumpet lidt ind - så vi sætter kursen mod Skiathos. Stille og fredelig motorsejlads i en 6 timers tid.
Og vi ankrer næsten i direkte forlængelse af startbanen ud for Skiathos by. Dog er det ikke støjen fra flyene der holder os vågne om natten men støjen fra diskotekerne - som først lukker ned hen ad 4-5 tiden om morgenen. Noget af en kontrast til gårsdagen øde bugt hvor kun et par charterbåde kunne forstyrre idyllen.
19.07.2005 - Skiathos - ankerbugt/Skiathos (7 sømil)
Diskotekslarmen er temmelig enerverende så efter at have handlet lidt ind i den iøvrigt meget hyggelige by, finder vi en anden lille ankerbugt.
En meget populær og dermed velbesøgt bugt - masser af badenymfer (åndsvage kikkert ...), speedbåde, vandski og vandscootere - men langt at foretrække for diskotekslarmen - og alle forlader jo bugten om aftenen - så det går.
20.07.2005 - Skiathos - Almirou (26 sømil)
Skal til at nå til Volos - det aftalte opsamlingssted for Kasper, Cecilie og Stefan - vores næste gæster, som ankommer den 23.7.
Så kursen bliver sat mod bugten ved Volos by - da vi når ind i bugten er den fremherskende vind pludselig sydlig og ganske frisk. Så for storsejlet alene logger vi 7 knob indtil vi når den planlagt lille bugt ved Almirou. Her er der fredeligt og læ - og vi mangler så kun omkring 12 sømil til Volos by.
21.07.2005 - Almirou
Overliggerdag - haster ikke med at komme til Volos.
22.07.2005 - Almirou - Volos (13 sømil)
Motorsejlads til Volos - finder en næsten øde anløbsbro, hvor vi kan ligge langskibs. Er lidt ude at kigge på byen, finde togstationen etc. Om aftenen "belejres" broen af unge mennesker, der sidder i små grupper og hygger sig - noget generende med al den uro - unge grækere er ikke de mest stille eksistenser på denne jord ...
Vi snakker (lidt nødtvungent) med dem - de vil gerne lufte deres ikke alt for gode engelskkundskaber - og de viser sig sådan set at være søde nok og meget snakkesalige. En af de andre både, der også ligger ved broen, fortæller næste dag at nogle af de unge havde sat sig op i cockpittet i deres båd hvor de så havde siddet og snakket - ganske uforstyrret af bådens normale "indbyggere" som lå og sov i båden. De fik så uden problemer jaget dem ud ad båden da det omvendte ikke lige galdt ...
Udover de unge mennesker på broen så kommer også de lidt ældre - de sidder også i små grupper og fisker og snakker - så der er noget af et leben hele natten.
I morgen ankommer de 3 unge danske mennesker - så dagen tilbringes med oprydning og klargøring af båd og os selv - de er ankommet til Athen for et par dage siden, har boet på hostel - så alle aftaler er på plads og i orden :-)
Den Trojanske Hest - eller rettere en god kopi