19.12.2005 - 19.01.2006 Marmaris - Vinterhavn

Kasper ankom til Bodrum natten til d. 19. december. Heldigvis inkluderede hans billet både bustransport fra Bodrum til Marmaris og hotel. Så heldigvis for både ham og os kunne han overnatte på hotellet den første nat og vi kunne hente ham næste dag. På vej tilbage fra det ene hotel til det andet hotel (Pinocchio) blev der lige tid til at få handlet lidt og det blev også til lidt sen frokost på et af de lokale kebab-huse i Marmaris.

IM008263.JPG (251150 byte)

Man er vel træt efter sådan en lang tur - og Trille er altid klar til at sympatisove lidt ...

Vel hjemme i Pinocchio fik Kasper tømt alle sine tasker for både gaver, flæskesteg, juletræ og marcipan - og så var der dømt dansk juleaften :-)

De første par dage blev brugt på snak og hygge i Pinocchio. Men så var det også blevet tid til at få købt et par julegaver. Så de næste par dage blev Marmaris by 'travet tynd' for at støve nogle anvendelige gaver op. Det lykkedes også helt fint :-)

Juleaftensdag blev for nogles vedkommende brugt på de sidste indkøb af julegaver - mens andre startede på forberedelserne af julemiddagen. Julemiddagen var takket været Kaspers indsats helt traditionel dansk - flæskesteg m. rødkål og brunede kartofler og selvfølgelig også ris a la mande med kirsebærsovs. Vi havde en stille og fredelig men hyggelig aften. Desværre skulle vi så småt til at forberede os på, at Kasper skulle tilbage til Danmark igen juledag.

IM008276.JPG (225564 byte)

Aftenhygge

Så det var tidlig op juledag og pakke bagagen og af sted til hotellet igen, hvor der var opsamling og busafgang til Bodrum kl. 11. Det blev til en kort men hyggelig uge - men sådan er det jo når der et arbejde, der skal passes. Heldigvis kan vi så se frem til en uge i Østrig i uge 7 sammen med Kasper og flere fra familien.

D. 25. december er som bekendt den store juledag for mange andre lande end Danmark. Så også igen i år var der arrangeret julemiddag i marinaens restaurant juledag. Hver deltagende voksen skulle medbringe en gave til en værdi af max. kr. 25,-. Disse gaver blev så fordelt af julemanden og hans medhjælpere, som var de mange børn, der i år bor i havnen sammen med deres forældre. Havnen havde sponsoreret gaver til børnene til stor glæde for disse. Efter middagen var der dans indtil musikken blev for høj og vi var nødt til at fortrække til baren nedenunder.

DSC04567.JPG (813971 byte)DSC04537.JPG (899683 byte)DSC04535.JPG (855846 byte)

Os to - Karin og Andrew, Ewa og Steve - og nogle julemænd

Så var der lige en lille uges tid inden den næste fest - nytårsaften. Ugen blev brugt på !!! Ja hvad lavede vi egentlig???? En enkelt quiz-aften blev det vist til...Og så startede træningen i fitness centret lige efter jul.

Nytårsaften var endnu en hyggelig aften sammen med andre sejlere. Dog savner vi lidt den danske tradition omkring midnat, hvor vi ønsker hinanden godt nytår præcis kl. 24.00 og ikke før og ikke efter - men på slaget. Her er heller ingen fyrværkeri så det savner vi også lidt. Men alt i alt var det en hyggelig aften med telefonsamtaler med bl.a. Kasper, Leila og Anni og Arne. Aftenens højdepunkt for nogen var mavedanserinden - men det var ikke nogen særlig stor fornøjelse - nogen synes hun var for mager (!) og da hun senere kom rundt og "gnubbede" sig op af mændene mens hun henført i ens øre hviskede de så berømte ord "money, money ..." - så fortrak vi til baren ...

DSC04572.JPG (765609 byte)DSC04571.JPG (699333 byte)

Mavedans

Et par besøg hos Diane og Jeff på Moonfleet er det blevet til. Lars har fundet ud af, at Jeff har lært sig selv at spille på saxofon. En drøm Lars også har haft siden vi forlod Danmark i 2003. Så der er gået lidt tid med undersøgelser på internettet, hvad det koster at købe en saxofon og hvor man kan købe en sådan. Det mest oplagte er at købe en når vi kommer til Tyskland/Østrig i næste måned. Lars har også lånt noder/cd'er til at lære at spille saxofon samt fået mange gode råd af Jeff om at investere i en saxofon. Vi har et par dage i München inden turen går videre til Østrig, så det bliver bl.a. med et besøg i en musikbutik i München (nu er I advaret - jer vi skal stå på ski sammen med :-D - når vi kommer til Østrig, så har vi både en saxofon og en der er ved at lære at spille med (ha - mon ikke vi så får eget dobbeltværelse!))

Ellers har der været tid til et par besøg til spisning i Pinocchio med dels besætningen fra Moonfleet og dels Sejner. Dette skulle ske inden projekt 'ombygning-af- kahytsbord' gik i gang. Der har også været tid til lidt boule sammen med de tilbageværende skandinavere - Randi fra Norge og Inge og Jens fra Danmark. En hyggelig middag hos Inge og Jens på Balou er det blevet til. Med lækker mad og hyggeligt selskab og terningspil.

Vi har også været rigtig dygtige til at få os taget sammen til at løbe som træning til skiferien. Vejret har alt andet lige været bedre end forrige vinter selvom det har føltes koldere men heldigvis ikke nær så meget regn. Ellers havde vi nok ikke fået taget os sammen til at løbe.

Kahytsbordet er blevet afmonteret og skilt ad og står nu samlet igen i en mindre udgave, som vi begge to er meget tilfredse med. Det er hårdt mens arbejdet står på og båden står på den anden enden men lige så rart er det også når det er overstået og resultatet er tilfredsstillende. Så nu er bordet klart til gæster til dessert i forbindelse med 'progressiv dinner', som det er lykkedes os at få organiseret med deltagelse af 12 både incl. Pinocchio.

IM008279.JPG (255741 byte)IM008282.JPG (240292 byte)

Ombygning

Så nu ser båden nok ryddelig ud et par dage inden næste projekt påbegyndes - suk! - vi kunne godt undvære ham Sisyfos :-(

Ikke mere for nu - må helle se at få offenliggjort skriverierne ...

 

IM008264.JPG (250334 byte)

Pinocchio-bestanden øges