25.10.2005 - 18.12.2005 

Vel ankommet til Marmaris begynder vi at finde vores "vinterhavnsben" - dvs. finder lige ud af hvem vi kender rundt omkring i havnen, hvilke ændringer der er sket siden sidst - og om de samme indkøbsmuligheder findes og priserne stadig er de samme!

Første opgave bliver at få plads for vinteren i Marmaris Yat Marin - og der er både plads og gensyn med de 3 søde piger på kontoret, som godt kan huske "Pinocchio" - så vi får bestilt og betalt havnelejen for de næste 5 måneder - cirka 700 Euro, samme pris som sidste år.

Efterhånden får vi også hilst på "gamle" venner og bekendte - og møder også et par nye ansigter her og der.

Efter et par dage lykkedes det os at få plads på "Foxtrot"-pontonen - den ligger i den "gamle" havn og vi synes der er rarere, kortere til faciliteterne, bedre netværksdækning, mere hyggeligt, bedre beskyttet når man bor ombord på båden osv. Det tog dog lidt tid at overtale Ramasan - som har bådplacering som et af sine "ansvarsområder". Vi nævner for ham at vi gerne vil flytte - og ok, så snart der er plads skal vi nok blive flyttet. Der sker bare ikke så meget selv om vi rykker lidt. Så jeg går hen og snakker med nogle af sejlerne på pontonen og finder ud af hvem der skal på land hvornår. Og da det er klaret venter jeg så på at fange Ramasan på een af de dage, hvor der bliver fjernet en båd fra "Foxtrot" - og husker ham lige på vores aftale - "ja, ja men der er ikke plads på "Foxtrot" lige nu" er svaret. Hvorefter jeg triumferende kan sige at den-og-den båd tages på land i dag så der bliver plads nu ...

2 timer efter flytter vi over på "Foxtrot" ... Ramasan får en flaske "Lidl"-vin som tak!

Her på broen ligger også Mon Reve med Hannie og Ale - hollændere vi tidligere har mødt rundt omkring i det græske, dog uden at få lejlighed til at tale med dem. Men nu kommer vi i snak - de er vældig søde begge 2 - Mon Reve er et søsterskib til Pinocchio (Van de Stadt: Caribbean 40), blot i stål - samme rig og indretning - så det er meget interessant at udveksle erfaringer og ideer - selvom bådene er ens i princippet, er der en masse detaljer der er anderledes lavet. Så vi starter med nogle hyggelige og interessante "hvordan-ser-jeres-van-de-stadt-ud-indvendig"-aftener - og det viser sig at de i Holland havde en dyrehandel sammen inden de startede på langtur, så de er glade for dyr - ups, der røg Trille-pasningen i november lige på plads :-)

Til gengæld får de lidt assistance med PC'en og nogle mail-problemer ... så alle har det hyggeligt med næsten-naboskabet!

Trille ser også ud til at nyde at være kommet i vinterhavn - kommer omgående i slåskamp med de andre katte om hvis både der er hvis, hvem der hører til i yderenden af pontonerne og hvem der hører til i inderenden, hvem der må gå på pontonen om dagen og hvem der må gå der om aftenen - og hvad de nu ellers underholder hinanden med sådan nogle katte.

IM008269.JPG (257568 byte)

Hjemme igen

Belært af sidste års erfaring med megen regn og rusk får vi bestilt en heldækkende presenning til cockpittet - den skal nok gøre gavn når regnen siler ned i ugevis (håber dog ikke på den samme mængde regn som sidste år!). 150 Euro må vi slippe - igen har tyrkerne en underlig prispolitik - priserne går fra 150 (billigst) til 310 Euro for akkurat det samme stykke arbejde og de samme materialer - selvom ham der gav det dyreste tilbud undskyldte sig med, at der var beregnet "rustfri øjeringe" istedet for "aluminiumsringe" ... som om det skulle kunne retfærdiggøre en merpris på 160 Euro! Men vi er ved at lære hvad tingene bør koste - selvom det stadig smutter indimellem! Senere fandt vi ud af at de 150 Euro vist også var i overkanten - men hvad pokker, vi har allerede nu stor gavn af presenningen så det var pengene værd ...

De 14 dage indtil vi skal af sted til Rhodos igen går hurtigt - besætningerne på ThorChrist, Vikingen, Conveyor og Firkløveren tager alle hjem i den periode (og kommer først tilbage til foråret) så vi får på hyggeligste vis sagt farvel til alle - og også aftalt et lille opsyn med de forskellige både (skal forresten lige huske at sige at baren i Yat Marin forventes at være åben også til foråret ... og der er stadig "Happy Hour" mellem 18.00 og 19.30 ;-))

IM008274.JPG (252477 byte)

Baren i ThorChrist (før vi holdt det famøse "nu er Jens taget hjem - vi mødes i TC"-party ...) 

Efter at Arne fra Vikingen er taget af sted, kommer hans nabo (Vikingen ligger i vandet) Trevor over en morgen og fortæller at lænsepumpen i Vikingen har kørt med mellemrum hele natten (Arne har en alarm på pumpen så man kan høre når den går i gang - god idé!). Trevor har kontaktet Arne - men han kan af indlysende årsager ikke gøre så meget hjemmefra DK (udover at trippe nervøst rundt i nogle timer ...!) - sammen går Trevor og jeg så ombord i Vikingen for at undersøge hvad der er problemet. Det viser sig, at fra en afmonteret kølevandsslange fra motoren drypper en lille dråbe vand hvert andet sekund - formodentlig er søventilen ikke helt tæt, selvom den er lukket - og når vandet har nået et vist niveau i sumpen så går den automatiske lænsepumpe i gang - og så lyder alarmen. Vi monterede en slange på kølevandsudtaget, og førte den op over vandlinien - så evt. vand kan så ikke slippe ud her. Arne kan aflyse sin flybillet igen ... :-)

IM008267.JPG (181402 byte)

Vikingen flyder skam endnu ...

Så for at berolige alle de nervøse sejlere - der ubetænksomt har efterladt "my precious" i Marmaris og selv er taget tilbage til kolde Danmark - tager jeg lige en tur rundt på pontonerne med digitalkameraet - så de med egne øjne kan se at øjestenen ligger der endnu og ikke ligger lavere end den plejer (overvejer dog at lave lidt billedmanipulation ved næste "statusrapport" ...)

Heldigvis er havneassistenterne i Yat Marin også gode til at holde øje med bådene - slidte fortøjninger skiftes, hvis bådene ligger for tæt på pontonen justeres fortøjningerne, hvis det tyrkiske gæsteflag er for slidt tages det ned (!) osv.

På de 14 dage i Yat Marin når vi også lige at deltage i en enkelt quiz-aften eller 2 - men de 14 dage går hurtigt - så det er efterhånden tid for os til at sejle tilbage til Rhodos, så Annette kan blive sat på færgen til Piræus. Vi tager hjem 1 uge forskudt - Annette tager færgen til Rhodos-Piræus den 9. november og er i København den 10. november og jeg tager så hjem en uge senere, samme rute. Dels vil vi ikke lade katten være under fremmed opsyn alt for længe, dels er det meget rart lige at have en uge for sig selv - vi er jo en del sammen i det daglige ...

06.11.2005 Marmaris - Rhodos (27 sømil)

Så den 6. november kaster vi fortøjningerne i Yat Marin og sætter kursen mod Rhodos. Selve afsejlingen går der lidt kludder i - vi (ja, ja - rorsmanden så - ja, ja, ja-da - det er også mig ...) kommer lidt for langt over i den ene side af bassinet og kølen rammer et par fortøjningsliner (som jo går fra stævnen af de fortøjede skibe til bunden ud i bassinet i en skrå vinkel), båden går i stå og jeg tør ikke bruge motoren mere, da skruen nu er ud for den samme fortøjningsline. Heldigvis er både Timoreira og Mon Reve vågne og oppe her klokken 8 - og Mon Reve ror en line ud til os så vi kan trække Pinocchio fri manuelt og luske ud af havnen - og SÅ kan vi sætte kursen mod Rhodos - som vi når efter 5 timers fredelig sejlads, lidt sejl og lidt motor. Anløber Lidl-havnen og har lidt svært ved at finde plads, men kan da fortøje udenpå en større motorsejler - ubeboet. 

Dog er der nu nye boller på suppen her i den ellers øde og som regel ubenyttede havn - der er skam kommet havnefoged, som uden blusel forsøger at kradse 10 Euro ind pr. dag for opholdet! Her er absolut INGEN faciliteter - hverken strøm, vand, toiletter, bad eller noget! Vi havde hørt rygtet før vi ankom, at der nu skulle betales men troede ikke rigtig på det - regnede med at det måske var én af sigøjnerne der forsøgte at lave en lille ekstraskilling ved at agere havnefoged - men ham her ser ret officiel ud og insisterer på at kræve penge op.

Vi gider ikke betale for at ligge her og bruge penge i supermarkederne - og det koster kun 5 Euro i hovedhavnen (Mandraki), så vi sejler derop for at se om der er plads. Det er der IKKE! Hmm - gode dyr er rådne, vi forsøger også i nogle af de andre små havne, men finder ikke nogen brugbar plads i nogen af dem. Nå, vi er jo vant til at ligge for anker - så vi kaster anker i et lille hjørne - ikke den mest beskyttede ankerplads, men vejrudsigten lover ikke noget grimt, så det går nok.

Og de næste 3 dage bruger vi så på at nusse lidt rundt i Rhodos, gøre de sidste indkøb - vejret er pragtfuldt med sol og sol, temperaturer stadig midt i tyverne - så vi får også solbadet lidt. Og de 3 dage går hurtigt indtil det bliver tid for Annette at forlade Pinocchio for en periode og for mig at sejle båden tilbage til Marmaris.

Jeg har kun 2 gange tidligere sejlet Pinocchio alene - den første gang flyttede jeg den mellem 2 pontoner i Lynetten havn og fandt der ud af hvor langt der er fra rorsmandpladsen til sidedækket når man skulle op og holde fra og i land med fortøjningerne. Anden gang var på en sommerferie, hvor Annette midt i sommerferien skulle til USA med firmaet, og jeg havde aftalt med Arne, min far, at han skulle stå på et sted på Langeland - jeg skulle så sejle båden fra Middelfart til Langeland alene. Selve sejladsen er ikke det store problem, specielt når man har en selvstyrer - det er mere havnemanøvrerne, der kan være lidt sjove når man er alene - jeg spekulerer tit på hvordan enesejlerne klarer sig - må vist snakke lidt med Jens, han sejlede også alene i en periode efter at Leila var taget hjem. Og Sven er jo stort set alene hele tiden. Men forberedelse er en stor del af det - fendere og fortøjninger skal være klar inden havneanløb, manøvrerne skal være planlagt osv. osv.

Tidligere har jeg sejlet vores Impala 27 alene - selv på en aftenkapsejlads! - men den var jo også en anelse nemmere at håndtere - 2,5 tons mod 8 tons, kunne vende på en tallerken - kan store-Pinocchio også, det skal blot være en tallerken så stor som Rundetårn ...

Nå, men hvad kan der ske andet end et par skrammer i lakken - og selvfølelsen - så Annette blev sat af i færgehavnen, og jeg sætter kursen mod Marmaris. Lette vinde fra vest, lidt sejl (nu snakker vi forsejl, okay!) - og ellers motor.

Og en problemløs tur til Marmaris - hvor en åndssvag havneassistent ville anbringe mig på "Juliet"-pontonen! Der var ikke andre pladser påstod han ... det kan ikke passe, dels har vi næsten lige været der, dels har jeg lige kaldt David på Timoreira (vores nabo) over VHF'en, så han kunne give en hånd med ved ankomsten - og han sagde ikke noget om at der ikke var plads! Så jeg insisterede på mit og til sidst kaldte han så havnekontoret og fik åbenbart bekræftelse på at jeg skulle til "Foxtrot" - så jeg blev ledt ind til hjemmepladsen - fik bakket pænt på plads og med hjælp fra både David, Ramasan og Ale fra Mon Reve kom jeg pænt ind på den gamle plads igen. Altid rart med hjælpende hænder.

Så nød jeg lige en uges tid for mig selv - dvs. der var boatjumble om søndagen (fik solgt 1 ting og købt 3 ting ...) efterfulgt af barbecue, så var jeg inviteret over til Pescadou hos Harry og Patty om mandagen, tirsdag aften var jeg hos Mon Reve for at spise og onsdag kunne jeg så overlade Trille til Hannie og Ale og så tage morgenbussen til Marmaris og færgen til Rhodos. En lang dag på Rhodos for at vente på færgen til Piræus klokken 18.30. En lang nat på færgen til Piræus - havde heldigvis den bærbare med så kunne se lidt film, skrive lidt på tale til Annettes 50-års fødselsdag, læse lidt, blunde lidt - og så ankom vi klokken 6 om morgenen til Piræus.

Mit fly gik først næste dag, så jeg startede med at finde et hotel - selv om betegnelsen hotel vist er lidt overdrevet - "lurvet pensionat" var vist en bedre betegnelse, men lidt rent var der da - nogle steder, bad og toilet på gangen, ingen fremmede dyr i sengen - så det gik da - betalte omkring 20 Euro for opholdet - så man får hvad man betaler for ...

Fik set lidt af Piræus igen, men tidligt i seng - havde ikke sovet så meget på færgen.

Så metro til lufthavnen - og en nogenlunde begivenhedsløs flyvetur med SAS til København - hvor der var glædeligt gensyn med Kasper og hans mor :-) Og senere med Rugård-Lerstrup-familien - hvor vi så overnattede. Om morgenen den 18. (Annettes 50-års dag) var hele familien tidligt oppe, havde hentet morgenbrød og sang fødselsdagssang - der foresvæver mig noget med klokken 6.30 eller 7.00 eller sådan noget - men det kan vel ikke passe, der er vel ikke nogen der står op på et så ukristeligt tidspunkt - undtagen hvis båden er ved at synke eller driver for ankeret eller noget tilsvarende kritisk og/eller uopsætteligt!

Heldigvis havde (har) Jytte og Helge fra Dacapo en lejlighed på Østerbro, som tilfældigvis var ledig i uge 47 - og den fik vi lov at låne - og det var rart :-) Igen tusind tak for det! Når I kommer til Marmaris så kan I sagtens låne forkahytten ;-)

Så vi havde en "base" i halvanden uge, så der var et sted at anbringe ting og sager - og sandelig: der kom varmt vand ud af vandhanerne i rigelige mængder! Og opvaskemaskine og en dobbeltseng kan man jo altid bruge ... ;-)

Annettes 50 års fødselsdag blev holdt den 19. november i Glostrup - herligt fremmøde af familie og venner fra nær og fjern - vi havde en herlig aften og nat, håber I alle havde det samme :-) Gaverne var dog - lige pånær et par ting til båden (bl.a. et flot nyt flag ...) ganske ubrugelige og kun beregnet til Annette! Ingen watermaker ... til gengæld fik jeg en "trøstende juleøl" fra Holbæk-egnen :-)

PS. Hvis nogle har billeder fra fødselsdagen modtages de med stor taknemlighed!

Så nåede vi lidt rundt hos familie og venner - desværre nåede vi heller ikke denne gang alle, men håber på vi ved næste hjembesøg kan nå lidt mere - kan I ikke bare samle Jer sammen i Københavns-området ... eller noget!

Annettes hjemtur var planlagt til den 29. november - så Kasper og jeg fik fulgt hende pænt til lufthavnen - jeg skulle så hjem igen til Tyrkiet den 11. december - skulle lige have min mors 75-års fødselsdag med.

Så de næste 12 dage fik jeg så lov på egen hånd at opholde mig hist og pist - med Kasper til Malmø for at se på lejlighed, underholdning af nevøerne Andreas og Magnus (Battlefield 1942 er noget vanedannende noget ...), en forlænget weekend i Lenes lejlighed - de var i Berlin i weekenden - tak for det - altså ikke at I var i Berlin, det var da kedeligt I var væk - men at jeg fik lov at låne lejligheden imens :-) Så var der et par besøg i den nordlige del af Sjælland (Kokkedal og Espergærde) - skulle udveksles lidt GPS-udstyr og sådan - så tiden gik såmænd ganske kvikt! 

Og så mor Annis 75 års fødselsdag den 9. december - rigtig hyggelig fest også, sædvanlig dejlig mad - det meste af familien var igen samlet (minus Annette selvfølgelig) - og den sædvanlige hyggelige komsammen, som vi godt kan savne indimellem må vi tilstå - men lige nu har vi valgt at være "tyrkiske bådflygtninge", og kan ikke få alting - men der er noget med nogle flere runde fødselsdage i år - så mon ikke vi kommer til DK igen et par gange! Hvis vi i 2007 er i Caribien kan det godt knibe lidt med at komme hjem - er lidt nemmere i Europa.

Om ikke andet så ses vi med nogle af Jer her i uge 7 i Maria Alm i Østrig til noget skiferie - vi glæder os! Og er begyndt at træne, så ikke alle dagene skal gå med at have ondt i benene ...

Under mit ophold hjemme faldt jeg tilfældigvis over rejseselskabet Tyrkietekspertens hjemmeside - de havde et one-way tilbud til Tyrkiet for 400 kroner, så selvom jeg allerede havde billet med SAS til Athen, så ville det blive billigere med et direkte fly, da jeg så ikke skulle have færger og ekstra overnatning, mad etc. Samtidig fik vi lige købt en 1-uges chartertur til Kasper for 1.200,- så han kunne komme ned og holde jul sammen med os!

Prøvede så hos SAS at aflyse billetten så jeg kunne få lufthavnsafgiften igen - det ville koste 200 kroner i gebyr, afgiften var på 198 ...

Hjemrejse den 11. december - en hyggelig aften med bror Sekker den 10. og så i lufthavnen søndag aften - og en begivenhedsløs flytur til Antalya i Tyrkiet. Oven i købet med gratis servering! Dog havde jeg troet at Tyrkieteksperten havde transferbus til Marmaris - men det havde de ikke - og bussen til Marmaris gik først klokken 10.30 næste dag, så jeg måtte lige vente 8 timer på busterminalen i Antalya. Så jeg var først hjemme i Pinocchio omkring ved 18-tiden - lettere udmattet og glad for at være hjemme igen - både hos Annette og katten!

Og så kunne vi blot begynde at forberede os til julen - og Kaspers besøg den 19. december!

IM008289.JPG (216385 byte)IM008288.JPG (232679 byte)

Tilbage til normale tilstande - for en periode!