18.05.2005 - Kos
Vi mangler stadig gas - efter at have nægtet at betale bådudstyrsforretningen ågerpris - så om morgenen går vi til turistinformationen, for at se om de kan finde frem til en gasleverandør. Og den flinke dame ringer rundt et par steder og finder sandelig en butik ikke så langt væk fra havnen. Så vi får hentet de 2 tomme gasflasker og får så byttet den ene. Desværre ikke den defekte men gasmanden siger at den kan vi hente næste dag. Vi ville gerne have den byttet med en anden (ikke-utæt) flaske - nu får vi se hvad han prakker os på i morgen ...
Og videre til et større supermarked hvor vores store indkøbstaske på hjul viser sig at kunne rumme 2 rammer øl og 1 ramme sodavand - uden at gå op i syningerne! Nu skal vi jo tilbage til Tyrkiet så det er med at fylde depoterne godt op ...
Får skrevet det sidste til websitet og får om aftenen opdateret også - samvittigheden er nu ren!
19.05.2005 - Kos - Lipsos (33 sømil)
Annette prøver at hente gasflasken klokken 8 som aftalt - men da er gasmanden kørt igen. Prøver at ringe til ham - men han taler ikke engelsk. Bander lidt ad ham - godt han som sagt ikke forstår det ...! Får dog nabodamen til at ringe til ham og lave en aftale om at han sætter gasflasken hos hende, så vi kan hente den lidt senere. Lars bytter bøger i marinaens bibliotek. Nabodamen ringer og siger at nu er gasflasken klar til afhentning - godt nok kun halvfuld (på grund af utætheden), men det må vi så nøjes med.
Så først klokken 13 får vi smidt fortøjningerne og i en god sydlig vind går vi for stor og genua nordvestover mod Patmos - men vind og sø gør at vi istedet ender i en lille 3-grenet bugt på nordsiden af øen Lipsos. Vi kan ikke få ankeret til at bide i den ene af bugterne men i en anden finder vi en lille mole, hvor nogle lokale fiskerbåde ligger fortøjet og her kan vi ligge langskibs. Trille nyder at kunne løbe i land som det passer hende, her er helt øde - kun geder og cikader.
Fiskerne kommer dog om natten og sejler ud - men udover denne lille forstyrrelse er der helt stille og øde i bugten.
Vi har haft et par bådmæssige problemer i løbet af dagen - motoren vil ikke altid starte igen når den har været godt gennemvarm, og så er blevet stoppet. Som om relæet, der dels skal give strøm til startermotoren og dels bringe et tandhjul på startermotoren i indgreb med svinghjulet, hænger når det bliver varmt. Og vores CMAP-program "går ned" når man prøvet zoome ind på et bestemt kortområde - og det gør det på begge de bærbare computere (så det tydede ikke på hverken Windows- eller hardwarefejl).
Første problem er ikke løst (endnu ...) - det andet problem viste sig at være formodentlig defekte digitale data i et specifikt søkort - det fik vi løst ved at opdatere til en nyere version af kortet, som vi tilfældigvis havde liggende på en CD.
20.05.2005 - Lipsos til Ikaria (21 sømil)
Vi bliver vækket af 2 gedehyrder, som kommer for at fodre gederne - hvorfor de skal fodres er ikke helt indlysende, der er masser af vegetation på klipperne. Men de (altså gedehyrderne) hilser pænt på os - og vi gør klar til afsejling.
Lipsos
Vinden ser fortsat rimelig ud - så kursen sættes hurtigt på Ikaria - i starten foran-for-tværs med stor og genua, senere dør vinden så motoren må holde for. Irriterende sø og dønninger - Ikaria anløbes cirka klokken 14.00. Havnen er lille og der er ikke megen plads til lystsejlere - ligger dog en 45-50 fods amerikaner, som vi snakker lidt med.
Havnen er lidt åben og der er lidt dønninger - byen er overset på en halv times gåtur.
Ikaria er ifølge legenden den ø hvor Ikaros "nødlandede" på/i vandet - efter at han sammen med sin far Daidalos fremstillede vinger af fjer og voks for at flygte fra øen Kreta, fløj Ikaros for tæt på solen, voksen smeltede og ned faldt fyren
.
Når solen skinner så er der også strøm til batterierne (har ikke så meget med Ikaros at gøre men dog noget med solen ...)
Ifølge vores pilotbog er vejret på øen Ikaria dog ofte så blæsende at forfatteren (Rod Heikell) personligt tror at fjerene simpelthen blev flået af vingerne på Ikaros af den normalt kraftige vind omkring øen ...
21.05.2005 - Ikaria
Og vejrudsigten lover da også frisk til hård vind - imod. Så vi beslutter at ligge over et par dage. Da der ikke er nogen synderlig underholdningsværdi i byen begynder vi at arbejde lidt på båden istedet. Så af dagens aktiviteter kan nævnes: SSB-Radio og CD-Skifter installeret, kabler til computerplads trækkes, diverse stik monteres, whiteboard opsættes - benytter vi til bl.a. at notere dagens vejrudsigt samt som husketavle. Og ellers ombord-"hygge" resten af dagen.
22.05.2005 - Ikaria
Fortsat indeblæst. Starter på blyantsholder til kortbordet - kræver dog 220 volts strøm - mere end vores inverter kan klare. Så jeg spørger en af de lokale fiskere om jeg kan få strøm. Han henter "el-manden" - som jeg så spørger hvad strøm for en dag koster. Det ved han ikke rigtig - "vel en 6-7 euro" - men det kommer an på hvor meget jeg skal bruge. Spørger så hvad 1 kilowatt koster. Jaa, det ved han som heller ikke. Hmm - ser ud til at vi er nået lidt i ring - jeg vil ikke have strøm før jeg ved hvad det koster - det er sket før, at når man glemmer at spørge om prisen på et eller andet og blot siger "den snupper vi" - ja så koster det pludselig "en halv bondegård".
Så efter lidt mere snakken frem og tilbage bliver han noget træt af min insisteren på at få en pris på forhånd, så han til sidst blot siger "jamen så koster det ikke noget ..." - det kunne han jo bare have sagt fra starten :-)
Så vi får landstrøm hele natten - og jeg får brugt mit el-værktøj for en gangs skyld!
23.05.2005 - Ikaria til Oinoussa (50 sømil)
Tidligt op og udklarere hos Port Police - de spørger om vi har ligget langskibs til kajen eller for eget anker. Prisen for at ligge langskibs er noget højere end når man ligger med stævn eller hæk til kajen og eget anker ude - man optager jo mere plads på den måde. Lagde ikke rigtig mærke til det da vi lagde til må jeg tilstå, så jeg vælger den billige løsning ;-)
Han kunne bare have kigget ud ad vinduet kunne han ...
Motor den første time, derefter en god halvvind resten af vejen til Oinoussa (tæt ved Chios). Undervejs viser det sig at inverteren kan trække stiksaven og deltasliberen - så der bliver småjobbet lidt undervejs.
Blyant-, passer og mobiltelefonholder
Fra Bent (og Birthe) på "Mikero" får jeg en SMS med frekvenser og tider for udsendelse af vejrudsigter fra "Deutches Wetter Dienst" - som jeg så skulle kunne modtage på den nyinstallerede SSB-radio (en ICOM-706MKIIG), antennen er blot en ledning til topvantet indtil videre - eneste problem er at de udsendes klokken 7 - om morgenen!
Senere får jeg dog på DWD's website fundet en oversigt over frekvenser, sendetidspunkter og sendestyrker: www.dwd.de/wir/geschaeftsfelder/seeschifffahrt/sendeplaene
Og der er yderligere en udsendelse 12.30 og 14.30 - men for så vidt er det jo godt nok at komme op ved 7-tiden - så kommer vi tidligere af sted - hvis jeg da ikke går i seng igen bagefter ...
Vejrudsigterne udsendes som tekst ("RTTY") - bestående af tegn (karakterer), opbygget på "normal" computervis med bitmønstre - hvor 1-bits udgøres af een bestemt tone og 0-bits af en anden tone på den pågældende frekvens.
Bedste resultat hos os opnås på frekvensen 10.100,8 kilohertz - der sendes også på 4583 og 7646 kHz - men den station der sender på 10.100,8 sender med 10 kilowatt, de andre sender blot med 1 kilowatt.
Jeg bruger p.t. programmet "MScan Meteo Pro" - er mere automatisk og nemmere at opsætte end programmet "JVComm" - men begge programmer fungerer. Og begge kan downloades gratis. Fra kortbølgeradioens højttalerudgang forbindes til PC'ens mikrofonindgang og det pågældende program "dekoder" så den modtagne lyd til tekst - det er ikke så hurtigt, omkring 50 bit i sekundet modtages (cirka 5 tegn i sekundet) - så en komplet vejrudsigt over det østlige Middelhav kan godt tage 10 minutter.
Eksempel på hvad vi modtager:
Havde lidt problemer med den ene bærbare - den nyeste af dem, en "ACER Travelmate", støjede temmelig meget ind på radiosignalet - hvorimod den ældre "Compaq Armada" ikke støjer.
Bliver spændende at se hvor meget min nye "Dell Inspiron" støjer, når den kommer tilbage fra reparation ...
Der bliver også udsendt vejrfax, med angivelse af høj- og lavtryk, fronter, vindstyrker, bølgehøjder osv. Har dog endnu ikke lykkedes at modtage noget brugbart endnu - men har nu heller ikke prøvet så meget endnu.
24.05.2005 - Oinoussa til Dikili (44 sømil)
Når op klokken 7.15 og får fanget en 5-døgns vejrudsigt over kortbølgeradioen - svage nord-nordvestlige vinde over det ægæiske hav.
Udover vejrudsigter fra DWD over kortbølgeradioen, så udsender de græske myndigheder også vejrudsigt over alle græske farvande over VHF-radioen (kanalnumre annonceres på kanal 16 inden udsendelse) klokken 9:00, 13:00 og 19:00 - på både græsk og engelsk. Yderligere sender Istanbul Radio vejrudsigt over tyrkiske farvande klokken 10:00 og 22:00. Så vi er efterhånden godt dækket ind m.h.t. vejrudsigter. Dog er den græske og tyrkiske kun 24-timers - hvor DWD dækker de næste 3-5 døgn.
Ankeret op - og kurs nordpå mod Dikili i Tyrkiet. Motor indtil vi kommer tæt på Lesbos, så frisker vinden. De sidste 15 sømil til Dikili er i strædet mellem Lesbos og det tyrkiske fastland, vind og sø lige i næsen - lidt træls, så vi er lige ved at overveje at sejle i læ på den tyrkiske kyst - men vi får efterhånden kæmpet os igennem det og kan anløbe Dikili om eftermiddagen. Havnen er propfuld af små og store fiskerbåde - så vi får lov at ligge udenpå 4 trawlere og en gammel træmotorbåd, som ejeren er ved at renovere.
Underlig fiskebåd - tror nok de fanger sværdfisk med stativet i stævnen og udkig øverst oppe på styrehuset
Vi skal indklarere i Tyrkiet - dvs. købe transitlog, have stempler i passene osv. - men aftaler med havnefogeden at gøre det næste dag, sammen med betaling for at ligge i havnen. Selvom der ingen faciliteter er overhovedet forlanger de 20 Lira (90 kroner) i havnepenge - som han dog nedsætter til 15 Lira fordi vi ligger som nummer 6 båd ... så kan vi jo ligeså godt ligge i Grækenland - og det er oven i købet billigere (hvis vi betaler noget i græske havne - hvad vi ikke altid gør - så ligger det på et næsten fast beløb på omkring 3 euro om dagen)!
Dagen efter får jeg dog forhandlet ham ned til 25 Lira for 2 dage ... så kan det lige gå!
Får en god gang kebab på et af de lokale spisesteder - med en øl og vand til løber det op i den fyrstelige sum af cirka 20 Lira (85,- kroner), så det der tabes på gyngerne vinder vi på kebabben ...
26.05.2005 - Dikili
Op til portpolice for at købe en ny transitlog og indklarere - men de sælger ikke transitlog her viser det sig - så skal vi til Ayvalik (næste større by nordpå). Men vi er sådan set ligeglade, vi sejler alligevel tilbage til Grækenland (Lesbos) i morgen er planen - så kan godt vente med at indklarere ...
Istedet tager vi en bus til Bergama (Pergamon) - 25 kilometers bustur til 12 kroner ...
Nå - nu skal det jo ikke gøres op i kroner og øre det hele - blot konstaterer vi igen, at det meste er meget billigt i Tyrkiet (i forhold til Grækenland) og de få ting der er dyrt langt opvejes af priserne på alt det andet :-)
Efter cirka 40 minutters bustur når vi til Bergama - som er en pænt stor provinsby, uden for mange turister.
Vi går op til Pergamon - en hellenistisk by grundlagt i 3. århundrede før Kristus. En af de tidligere herskere Eumenes 2. oprettede det berømte bibliotek med 250.000 skriftruller (de 2. største på den tid) - og rivaliseringen med Alexandria førte til mangel på papyrus, og man fandt da på at benytte fårehuder istedet - kendt som pergament. Biblioteket blev senere af Marcus Antonius foræret til Kleopatra (hvad mon han ville opnå ...) - sendt til Alexandria og ødelagt under en brand. Runierne ligger med en fantastisk udsigt over Bergama og omegn.
Udsigt fra Pergamon
Ruinområdet er stort - der er gjort et stort arbejde for at udgrave og genskabe dele af området - og mange forklarende tavler gør besøget langt mere spændende end blot en dynge ruiner uden særlig forklaring.
Pergamon
Lars finder en genvej op ad bjerget - og slipper på den måde for at betale entre. Annette venter troligt udenfor ... og da hun ikke vil betale de 10 Lira det koster at komme ind, så venter hun pænt et stykke tid indtil hun drager med uforrettet sag ned ad bjerget igen ...
Lidt indkøb i Bergama og derefter bussen tilbage. Vi ville have købt en lille nem ting på restaurant og spist på båden, men tjeneren forstår ikke vores "take-away" og dækker pænt op til os! Nå - vi tager jo ikke skade af at spise ude en gang imellem - udover livmålet - så ingen panik over det.
Tilbage i båden har vi fået besøg - en amerikansk båd ligger nu udenpå "Pinocchio" som 7. båd i rækken. Hyggesnakker lidt med dem.
27.05.2005 - Dikili til Mitilini/Lesbos (15 sømil)
Dikili er ikke særlig spændende - specielt havnen er noget ucharmerende - så vi vil lige et smut tilbage til Grækenland, nærmere betegnet byen Mitilini på øen Lesbos - som ligger lige på den anden side af sundet.
Så vi får handlet lidt grøntsager, sikret at Trille stadig er ombord og kastet fortøjningerne, og i en blanding af regn, vindstille, solskin og modvind kan vi cirka 3 timer efter afsejlingen anløbe Mitilini på Lesbos østkyst. Bliver dirigeret ind i bunden af havnen - portpolice er først lidt vel interesseret i om vi kommer fra Tyrkiet (så skal vi formodentlig igennem den "fulde" indklareringsprocedure ...), men da vi oplyser at vi kommer fra Ikaria (som sandt er - blot ikke lige i dag ...), så slipper vi for videre tiltale og får lov at fortøje. Hilser på Lillian og Helge fra "Nordlys", som har ligget her et par dage fortæller de.
Vi ligger i bunden af havnen, som er forholdsvis stor. Byen omkranser havnen og en ret befærdet vej fører rundt langs alle kajerne - ikke det mest rolige sted vi har set. Men vi skal have tanket lidt diesel og vand inden vi fortsætter nordpå mod Istanbul. Trille forsvinder i et ubevogtet øjeblik - vi synes havnefronten er lidt for trafikeret til at lade hende gå løs - men hun når at smutte inden vi får sat hende i selen. Tværs over vejen til et lille grønt område - regner vi med, kan i hvertfald ikke finde hende. Men senere kommer hun velbeholdent tilbage over den trafikerede vej - så bliver hun omgående "lagt i lænker" ...!
28.05.2005 - Mitilini/Lesbos til Ayvalik (11 sømil)
Vi får fyldt de tomme vandtanke op og ville gerne have dieseltanken fyldt også - men tankbilen gider ikke køre for så lidt (omkring 100 liter). Så istedet må vi gå et par ture med vores jerrycans til den nærmeste benzinstation og får på den måde fyldt tanken op - og lidt motion samtidig. Også vores defekte campinggas-flaske slipper vi endelig af med - og får sandelig en ny tæt flaske istedet!
Og så ellers kursen tilbage til Tyrkiet, Ayvalik. "Nordlys" med Helge og Lillian er sejlet lidt tidligere også til Ayvalik, så dem regner vi med at se der igen. Og ganske rigtigt - efter 3 timers stille sejlads lægger vi til i marinaen ved siden af dem - vi vil dog kun lige bliver et par timer til vi kan indklarere, vil hellere ligge for anker. Så vi får lov at ligge et par timer gratis i marinaen, får købt transitlog og får stemplet eet af de 4 stempler - så er resten af kontorerne tilsyneladende lukket.
Vi vil ikke så gerne risikere at blive "bon'et" for en hel nat i marinaen, så sejler ud og kaster anker foran byen - og Lars sejler så ind i gummibåden og får ordnet papirerne, dvs. stemplet hos told, paspoliti og havnemyndigheder - igen nogenlunde ukompliceret når man kender proceduren.
Og så kan vi sejle "rundt om hjørnet" til en stor beskyttet bugt, hvor vi vil blive et par dage og hvile ørerne. Bugten er dog ikke så stille og fredelig - dels er der en befærdet vej langs vandet, dels en del bebyggelse. Men vi finder et hjørne så langt fra forstyrrelserne som muligt. Om aftenen sejler vi Trille ind på stranden - hun er lidt ivrig for at komme i land - så 2 meter fra standen prøver hun at springe det sidste - og får et par våde bagpoter som straf! Men så bliver der ellers rullet i sandet, snuset og regeret, klatret i træer - og hun er ikke til lige at lokke tilbage til gummibåden. Så Lars sejler senere mad og vand ind til hende sammen med hendes transportkasse - så kan hun campere på stranden i nat!
Ved 1-tiden tager Lars ind og checker hende - hun sidder og kigger lettere ophidset på sin skål med mad - som et eller andet dyr har tømt - formodentlig en hund, skålen er fuldstændig renslikket. Så hun bliver samlet ind og taget med ombord igen - så er alle rolige igen!
29.05.2005 - Ayvalik - anker
Vejret er godt, vandet er 23 grader - dog lidt uklart her i bugten. Men vi får for første gang i år kastet os i havet - dejligt! Lars sejler Trille på land i gummibåden - men da der er nogle mennesker/hunde på stranden vil hun ikke i land. Så de ror ud igen. Midtvejs på det blikstille hav vil Trille undersøge hvad det nu er for et underlag vi bevæger os på - kryber forsigtigt ud på enden af gummibådens ponton og stikker den ene pote forsigtigt ned i vandet. Den bliver overraskende nok våd! Lars synes det ser lidt risikabelt ud og vil "redde" hende - men katten bliver i samme øjeblik lidt forskrækket og den smule greb hendes poter har på gummibåden forsvinder og hun dumper i vandet - dog har Lars så meget hold i hende, så det kun er bagkroppen der bliver rigtig våd.
De næste par dage, når hun hører lyden af "gummibådsklargøring", gemmer hun sig nede i kahytten ...
30.05.2005 - Ayvalik - Bozcaada (48 sømil)
Istanbul trækker - så ved 7-tiden om morgenen sætter vi kursen nordvest- og nordover - dagens mål vil blive afgjort af vind og vejr. Stort set vindstille indtil vi når Lesbos´ nordspids, så kommer der lidt vind fra nordøst, så lidt sejl kan holdes oppe. Vi forsøger at finde en plads i den tyrkiske havn Baba Kale, men det er en lidt underlig havn - og dagen er ikke helt slut endnu - så vi beslutter at tage de sidste 20 sømil nordpå til øen Bozcaada, som ligger kun 10 sømil fra indsejlingen til Dardaneller-strædet.
I starten megen sø og ingen vind - og det hele imod. Senere kommer vinden dog så både sø og vind passer fint sammen - frisk vind og jævnt høj sø imod - så ikke nogen særlig fornøjelig eftermiddag. Men det skal vel heller ikke være sjovt det hele ...
Lars' søster Lene fylder 50 i dag - der havde været fødselsdagsfest i weekenden, men vi måtte desværre melde afbud - i stedet håber vi at se dig hernede til efteråret! Så vi fik lige ringet hjem og ønsket tillykke :-)
Anløber en lille bugt på sydsiden af Bozcaada - får smidt anker, dog lidt langt inde i bugten og for langt ude i den ene side - og det tager 3-4 forsøg før vi får ankeret til at holde - der er klippebund med spredte sandpletter. Og da vinden vender klokken 1 om natten - ja, så er der "nogen" der banker på undersiden af kølen! Ikke så morsomt - bugten er fuldstændig mørk - det er svært at se klipperne, der omkranser den. Vi får hevet ankeret op - kølen skraber og dunker jævnligt hen over klippebunden - og får forsigtigt sejlet ud på lidt dybere vand. Det er buldermørkt, vi kan ikke se havbunden og kan derfor ikke droppe ankeret på sand eller mudder men må blot forsøge - og kan slet ikke få ankeret til at holde trods flere forsøg. Så vi har nu 3 muligheder: bliver ved at forsøge til ankeret bider fast (om muligt - hvis det er klippebund kan vi lige så godt opgive det), sejle videre eller blive og holde ankervagt.
Vinden har lagt sig og vi ligger egentlig godt i læ i bugten - så vi beslutter at blive - anker og kæde holder trods alt så meget at kun en god frisk vind vil flytte båden - så Annette lægger sig, Lars holder så ankervagt. Og senere bytter vi. Og når den ene er (halv)vågen så vil vi hurtigt opdage hvis det blæser op eller vinden ændrer retning - og i så tilfælde kan vi så lette anker og sejle.
Men natten forløber uden yderligere hændelser - ankervagten får læst lidt ekstra bøger og småblundet lidt. Og så er det jo en god anledning til at komme af sted når det bliver lyst ...
31.05.2005 - Bozcaada - Anit Limani (15 sømil)
Vi vil prøve at nå ind i Dardaneller-strædet i dag - får vejrudsigt klokken 7, er lidt trætte på grund af ankervagten. Ankeret op uden problemer og afsted.
Efterhånden som vi nærmer os indsejlingen til Dardanellerne kan vi se mere og mere skibstrafik - et af de mest befærdede farvande i verden vi skal igennem. Og vi skal krydse strædet - med 3 knobs strøm på tværs skal der planlægges lidt - de store fragtskibe kommer som "perler på snor" - både indgående som udgående. De udgående er sværest at beregne når de kommer med de ekstra 3-4 knob strømmen giver.
Storskibsruten
Men med lidt god planlægning, lidt ekstra omdrejninger på motoren og genuaen til at give det sidste skub - så får vi lusket over på nordsiden af strædet hvor vi kaster anker i en stor bugt. I området her omkring Anit Limani og ved byen Gallipoli forsøgte de allierede under 1. verdenskrig at indtage dels strædet, dels Istanbul - således at de havde adgang til Sorte Havet (Rusland). Men de allierede måtte opgive ad indtage halvøen - blandt andet den tyrkiske general Mustafa Kemal (den senere tyrkiske leder og "landsfader" Kemal Atatürk) var medvirkende årsag til de allieredes nederlag.
Tyrkiske mindesmærker fra 1. verdenskrig
Så der er en række krigsmindesmærker fra dette slag, som specielt Lars gerne vil ind og se. Så efter at have ankret sejler vi ind i gummibåden på lidt sightseeing. Først det tyrkiske mindesmærke - derefter tilbage i gummibåden til det allierede mindesmærke. Så vi får sejlet og gået en del i dag.
Det allierede mindesmærke
Hun er vel snart gammel nok til også at få et mindesmærke ...
På sejladsen tilbage til båden begynder det selvfølgelig både at blæse op samt at regne - vi når dog ud inden det for alvor bliver slemt.
01.06.2005 - Anit Limaani til Canakkale (15 sømil)
I modstrømmen sniger vi os så langt inde ved kysten vi tør - jo længere inde vi kan sejle jo mindre er modstrømmen. CMAP-kortet passer ikke helt her i området, så navigationen bliver en blanding af ekkolod, GPS, observation af strømskæl og farveændringer i vandet og almindelig sund fornuft - og med til tider kun 20-30 meter ind til kysten får vi kæmpet os op til Canakkale. Igen skal vi krydse løbet, men vælger her det smalleste sted (dog også med mest strøm) - men uden problemer anløber vi Canakkale, hvor vi kaster anker uden for byen.
Selv om der fortsat er kraftig skibstrafik i løbet ligger vi ret roligt - bølger og dønninger fra de forbipasserende store skibe mærkes næsten ikke her helt inde under kysten. Vi ligger dog også i et hjørne så langt væk fra storskibsruten som muligt.
Sejler ind i gummibåden til havnen/marinaen - ser lidt på byen, drikker en kop tyrkisk te på havnecafeen.
Om aftenen vil vi ind og spise på restaurant og kan se at der inde på bredden, lige ved siden af hvor vi ligger for anker, ser ud til at være en vældig godt besøgt restaurant. Så vi sejler de 50 meter ind i gummibåden til en lille anløbsbro og går forventningsfulde hen til restauranten - hvor vi ved indgangen venligt men meget bestemt bliver stoppet af et par uniformerede soldater. Hvad vi laver her? Nu kan vi så godt se at vejen mod byen er spærret af en kontrolpost - og det dæmrer langsomt for os, at vi befinder os på et af de sædvanlige afspærrede områder, som tilsyneladende bebos af militærpersonel og deres familie. Og området er afspærret for "almindelige" mennesker - og tilsvarende er restauranten forbeholdt beboerne på området! De vil omgående føre os uden for området - men vi har jo gummibåden liggende på det afspærrede område - får dog langt om længe mimet os frem til at "vi kommer ude fra den yacht der ligger for anker lige derude og vores gummibåd ligger inde på militærets område og kan vi lige få lov at sejle ud igen og vi gør det aldrig mere og vær så venlig ikke at skyde os ..."
En soldat følger os pænt hen til gummibåden, bliver stående - sammen med en hastigt tililende overordnet - til de kan se os sejle ud til vores eget hjem igen. Vi sejler så ind til havnen igen og derfra kan vi så uden flere "anholdelser" finde vej op i byen til en lille restaurant hvor et par gode tyrkiske kebabber (ordbogen forslår stavemåden ...) får nerverne lidt ned igen ... :-)
02.06.2005 - Canakkale
Bliver liggende over - vejret trækker ikke for at sejle videre. Så almindelig afslapning - l-a-n-g gåtur i byen - som er større end man lige synes ved første øjekast. Ser ud til at være en stor markedsplads - dog kan vi ikke lige gennemskue hvornår der er marked.
03.06.2005 - Canakkale
Istanbul trækker - så ved 7-tiden om morgenen sætter vi kursen nordvest- og nordover - dagens mål vil blive afgjort af vind og vejr. Men da vi nærmer os det første hjørne i strædet efter Canakkale er søen meget krap og en 8-10 sekundmeter blæser lige imod os - så vi beslutter hurtigt at det gider vi ikke rode med - så vender blot om og dropper ankeret igen nogenlunde samme sted som sidst.
Ved middagstid ankommer Venus - en dansk båd med Knud og Ilse ombord. De kommer over for en lille sludder og en øl om eftermiddagen. Er også på vej til Istanbul, har heller ikke synderlig travlt. Om aftenen henter de os i gummibåden til en kop kaffe og endnu en lille snak - meget hyggeligt.
04.06.2005 - Canakkale
Hmm - vejret fortsat ikke med os (i bogstaveligste forstand) - så vi bliver liggende og arbejder lidt på båden. Venus sejlede tidligt i morges - formodentlig til Gelibolu, hvor vi regner med at møde dem i morgen - vejrudsigten ser bedre ud til næste dag.
05.06.2005 - Canakkale til Gelibolu (22 sm)
Kommer afsted klokken 7 om morgenen - faktisk ret koldt i betragtning af at det er juni måned - så fleecetrøjerne er på. Modvind og -strøm - motor. Vi går igen tæt på østkysten af strædet for at få så lidt modstrøm som muligt - ved 11-tiden kan vi krydse strædet og storskibsruten over til Gelibolu på vestsiden af strædet - her kan genuaen bære, så de 2-3 sømil på tværs af løbet tager ikke lang tid med den nu friske nord/nordøstlige vind. Venus ligger her stadig.
Vi sejler ind i gummibåden - finder en lille flodmunding hvor de lokale fiskere holder til. Vi fortøjer og hilser på et par af dem, der sidder og bøder garn - på nye steder plejer vi at låse gummibåd og påhængsmotor med kæde og wirelås - men da de 2 fiskere ser det, mimer de at de nok skal holde øje med det hele for os og at der ikke er nogen grund til at låse - håber i hvertfald det er det de mener!
Byen er større end det lige ser ud til - Gelibolu er en færgeby, der går færger mellem Gelibolu på den europæiske side af Dardanellerne til Lapseki på den (lille)asiatiske side. Mange busser benytter denne overgang til/fra Istanbul. Færgerne sejler cirka hver time døgnet igennem - på størrelse med en Øresundsfærge. Og ser ret fyldte ud næsten hele dagen.
Tilbage ved havnen og færgelejet er der pludselig optog - militæroptog ser det ud til. 25-30 uniformerede tyrkere spiller og synger - det lyder og ser ud som militærmarcher - dog er det første gang vi oplever at man synger til en militærmarch - svært at tidsbestemme uniformerne, men måske fra omkring 1. verdenskrig. Musikanterne har både geværer og sværd - foruden musikinstrumenterne. Ret underholdende og iørefaldende musik. Et par af tyrkerne er iklædt noget der ligner middelalderlige brynjer. Aldersmæssigt er de fra midt i tyverne til 60-70 år gamle - så det er formodentlig en slags "karnevalsoptog" - de har tydeligvis øvet en del sammen.
Nå - vi bliver ikke klogere på optoget - så finder tilbage til gummibåden igen - hvor vi hilser pænt på "fiskeriopsynet" (som har passet pænt på gummibåd og påhængsmotor) - og vender lige på vejen ud hos "Venus", som giver en eftermiddagsøl. Og vi aftaler at snakke sammen næste morgen for at se om vi i fællesskab skal sejle videre.
Om aftenen melder Arne (Lars' far på 81) sin ankomst - vil gerne sejle med en uges tid. Lover at checke transportmuligheder fra Istanbul til hvor-vi-nu-er-på-onsdag næste dag - vi har set at der går busser til Istanbul her fra Gelibolu.
06.06.2005 - Gelibolu
Igen blæsende fra nord/nordøst (imod), så vi bliver liggende for anker ved Gelibolu - sammen med Venus, som heller ikke gider modvinden og modsøen.
Vi får checket bustider og priser til Istanbul - så der skulle være gode muligheder for at hente Arne i Istanbul herfra. Dog vil vi gerne væk fra Gelibolu, idet byen ligger i begyndelsen af Dardaneller-strædet som i en stor tragt - og de nordlige og nordøstlige vinde samt strømmen gør det dels lidt ubehageligt at ligge for anker og dels lidt besværligt og ubehageligt at forcere det sidste stykke ud i Marmarahavet undtagen hvis vinden er gunstig.
Men aftaler med Arne at vi henter ham i Istanbul - uanset hvor vi så måtte være henne.
Dagen går ellers med at finde en frisør - 45 kroner for os begge 2 - i alt altså! Vi kan godt mærke vi er kommet uden for turistområderne - både prismæssigt som på udseendet af byerne og antallet af turister osv.
Siden vi nåede området omkring Lesbos (Dikili, Ayvalik) synes vi de små tyrkiske byer er blevet meget "landlige" - dvs. knap så pæne og vedligeholdte som eksempelvis i områderne ved Marmaris og Bodrum, priserne er generelt faldet en tak, folk kigger nysgerrigt på en når de går forbi på gaden, sjældent vi ser andre turister - og specielt antallet af lystbåde vi møder er faldet drastisk i betragtning af at det er juni måned og ved at være højsæson.
Til gengæld er antallet af små spændende ankerbugter og små øde øer også faldet betragteligt - de små havne vi har mødt er tydeligvis beregnet til fiskerne og ikke til lystsejlerne - selvom de så i nogle tilfælde tager sig rigelig godt betalt for en overnatning (se under Dikili) i en havn uden faciliteter. Så kan vi bedre lide de græske "offentlige" havne - her er prisen dels ikke ret høj, dels fast (man behøver ikke prutte om prisen) og som regel kan vi finde både vand og strøm hvis vi behøver det.
Så vi kan godt forstå at den sydlige del af Tyrkiet er væsentlig mere besejlet end her oppe nordpå. Også vejret virker noget mere "uldent" her - i betragtning af at vi har juni måned synes vi det burde være en tak mere sommerligt - men har da haft både regn og kølige dage og nætter - som en dansk sommer, ikke som en middelhavssommer. Og badning er vi ikke helt begyndt på endnu - vandet er jo knap nok 20 grader endnu ...
Men det er da et spændende område her omkring Dardaneller-strædet og i Marmarahavet - og folk er venlige, hjælpsomme og nysgerrige. Færre snakker engelsk end de gør sydpå - så vi har fået taget os sammen til at lære en del tyrkiske ord - det hjælper gevaldigt på forståelsen :-)
07.06.2005 - Gelibolu til Karabiga (30 sm)
Igen afsted klokken 7 - og igen ret køligt indtil solen får magt igen lidt op af formiddagen. Vejrudsigten har lovet vind fra vest og nordvest - men den er som sædvanlig svag imod - og bliver der hele dagen - så motor alle 30 sømil. Følgeskab af "Venus", som også sejler til Karabiga - også for motor - også omkring 5 knob :-)
Vi forsøger at finde plads inde i havnen i Karabiga - men der ser optaget ud - coastere, trawlere og fiskejoller. Så vi kaster anker ud for havnen, tæt på "Venus".
Lars får taget sig sammen til en lille svømmetur - koldt! - vandet er dog så uklart, at det er umuligt at se ankeret og hvordan det har gravet sig ned. Efter et par minutter føles vandet knap så koldt (omkring 20 grader) - men Annette er ikke lige i badehumør ...
Har omkring en halv sømils sejlads indtil havnen i gummibåden - så det tager næsten 15 minutter at sejle ind. Men vi skal have checket bustider - den er lidt vanskelig idet vi ikke finder nogen buskøreplan - først spørger vi en lille knægt efter "Otobüs Istanbul" - han følger os pænt hen til en busholdeplads. Men ingen køreplan. Så prøver vi at spørge på politistationen, som ligger lige ved siden af. Han forstår hvad det er vi spørger efter - og ringer til busselskabet (?) og får tiderne. Vi kan ikke gennemskue om det er tiderne herfra byen eller hvad - og hvor bussen afgår fra kan vi heller ikke helt gennemskue - han peger gentagne gange ud ad byen - ikke på busstoppestedet - og i den modsatte retning af Istanbul!
Hmm - vi har nu nogle tider at rette os efter - og tror egentlig den lille knægt ved hvad han taler om m.h.t. busstoppestedet. Men går til sidst hen til en af de lokale busser og får bekræftet at der faktisk går en bus til Istanbul næste morgen klokken 9 og at den faktisk afgår fra havnen. Jeg har tegnet et lille kort over Marmara-havet med bynavne som jeg viser ham - og får bekræftet at det er bussen til Istanbul der afgår. Muligvis går bussen kun til færgen ved Lapkepi (ved Gelibolu) - men det vil så også være ok. Så det er lidt diset det hele ... men det går vel ... hvor svært kan det være at finde til Istanbul!
08.06.2005 - Karabiga
Annette sejler mig ind i gummibåden klokken 8 - og jeg finder hen til bussen. Som ganske rigtigt går klokken 9 - koster kun 1,5 Lira (7 krone), så den går formodentlig ikke helt til Istanbul ... har taget GPS-navigatoren med, så kan følge hvor den kører hen.
Det viser sig at den kører ind til en større by lidt inde i landet - her er der en rigtig busterminal og sandelig om ikke nogle af busserne er mærket med "Istanbul" som destination! Så får købt billet og kan hoppe ombord - på forespørgsel siger manden i billetkontoret at bussen ankommer til Istanbul klokken 17.00 - det var lidt en streg i regningen, idet Arne ankommer til Istanbul lufthavn klokken 16.10 - og jeg kan ikke nå at give ham besked nu. Men får da ringet til min mor og givet hende beskeden - og så må Arne jo ringe når han synes han har ventet for længe på mig ...
Men busturen forløber uden problemer - ud over længden - og klokken omkring 17 ankommer jeg til "Otogar" i Istanbul - hvorfra der går Metro til lufthavnen. Jeg er lidt spændt på hvordan vi skal finde hinanden - det har vi ikke lige nået af aftale. Men stort set med det samme spotter vi hinanden - og alt er klappet og klart!
Lige bortset fra Arnes bagage, som han ikke fik udleveret ved ankomsten - der var noget med at "følge strømmen" og manglende briller så han ikke kunne se hvor bagagebåndet var placeret - så pludselig var han igennem told- og immigrationsmyndigheder i ankomsthallen!
Nå - vi får aktiveret informationen og de får aktiveret "Schwiss Air" og vi bliver ledt tilbage til bagagebåndet og finder heldigvis hans rejsetaske.
Annette og Anni får besked om at alt er ok og at vi har fundet hinanden.
Da busturen jo tager omkring 8 timer - så synes vi det bliver lidt sent at tage til Karabiga om aftenen, så beslutter at overnatte i Istanbul. Metroen ind til centrum og så en taxi det sidste stykke vej til "Side Hotel" - som Annette og jeg overnattede på i vinters, da vi var med bus til Istanbul (bådudstilling).
Jeg kan ikke huske adressen og taxichaufføren kender hverken "Side Hotel" eller taler engelsk - så jeg fortæller ham at det er tæt ved "Topkapi Palace". Han siger en hel masse og ser ikke særlig overbevist ud. Men der kan vel kun være eet "Topkapi Palace" så jeg fastholder - og endelig bevæger han sig ud i trafikken - med lidt mere end dødsforagt - både for sig selv og specielt fodgængere!
Han vælter undervejs en hel masse uforståeligt tyrkisk af sig - lejlighedsvis kan jeg genkende noget af både hans snak og Istanbul, men synes ikke vi kommer nærmere paladset. Arne spørger nysgerrigt om vi forstår hinanden - hvilket jeg ikke kan bekræfte 100 %. Specielt da taxien bliver ved med at køre ...
Til sidst kommer jeg i tanke om at jeg har vores lille bog "Turen går til Tyrkiet" liggende i min rygsæk i bagagerummet - og får stoppet taxien, hentet bogen og vist ham hvor det er cirka. Endnu en lang smøre - som tydeligvis angiver at det ikke er ham der ikke har forstået noget men mig der har givet forkert besked - tror jeg fatter så meget som at der er 2 "Topkapi-et-eller-andet" i Istanbul og at han er (var) på vej til det forkerte ... og det i hvertfald ikke er hans skyld at taxameteret nu er på 12 Lira!
Men nu begynder jeg at kunne genkende noget mere - og alligevel ikke! Synes han bliver ved at køre ad mærkelige gyder og stræder. Til sidst stopper han udfor en anden taxi og spørger om vej til hotellet - og sandelig om ikke han får rigtig besked - venstre 2 gange, højre, venstre og højre igen - og bingo! Der er hotellet ... så meget for min stedsans!
Taxichaufføren runder pænt beløbet lidt ned ad ...
Desværre er der ikke plads på hotellet - receptionisten synes dog godt han kan huske mig fra i vinters ("vi ses") og vi får lov at lade bagagen stå på hotellet mens vi forhører os om et ledigt rum på de nærliggende hoteller.
Første sted er der gevinst - men da de vil have 100 Euro pr. døgn for et dobbeltværelse så er vi ikke mere trætte end at vi godt kan gå lidt videre ... og finder kort tid efter et lille hostel, som er prismæssigt ok (30 Euro inkl.. morgenmad).
Så vi får checket ind, sat bagagen - og endelig kan vi kaste benene op på sengen - mens vi deler en kold øl! Det har været en lang dag for os begge - dog mest for Arne, som måtte op ved 5-tiden i morges!
Men lidt aftensmad bliver det også til på en af de lokale restauranter - nydeligt sted, god mad. Og så til køjs! Vi vil prøve at komme tidligt af sted i morgen tidlig - har jo en 8 timers rejse foran os igen.
09.06.2005 - Karabiga
Udmærket lille morgenmad - og så med sporvogn og Metro ud til busterminalen. Bussen afgår klokken 10 - og efter en lang og nogenlunde begivenhedsløs tur når vi endelig tilbage til Karabiga - hvor Annette henter os i gummibåden.
Arne bliver indkvarteret i forkahytten og får pakket ud - lidt har han også med at spændende ting til os - dog ingen sort badesæk - men det var også kort varsel de fik til at finde sådan en hjemme i DK!
Aftensmaden bliver et par dåser "nødproviant" - gullasch - det endte med at blive helt ok. Og aftenen går blot med at høre nyt hjemmefra - indtil vi alle sammen forholdsvist tidligt falder om på køjerne.
10.06.2005 - Karabiga til Pasalimani (13 sømil)
Efter morgenmaden beslutter vi at sejle til øen Pasalimani - vi kan ligeså godt forsøge at nå op til nordsiden af Marmara-havet - så bliver busturen for Arne ikke så lang og det næste hold gæster (Flemming og Charlotte) får det også nemmere.
Så et par fredelige timer for motor senere kan vi kaste anker ved stranden. Almindelig eftermiddagshygge - om natten blæser det op, regn- og tordenbyger - så Lars er oppe for at checke anker osv. men ingen problemer.
Et spil Rummikub
11.06.2005 - Pasalimani til Marmara (7 sømil)
En lille tur til Marmara - sejlene kommer op selvom vinden ikke er særlig rigelig. Men absolut ikke travlt i dag - målet er blot øen Marmara, som har givet navn til Marmara-havet - en ø næsten kun bestående af marmor og med store marmorbrud på nordsiden af øen.
Vi anløber dog en lille havn på sydsiden og ser ikke noget til marmorbruddene. Den lille havn benyttes mest af fiskere - men der er dog plads til "Pinocchio" samt en franskmand, som dog sejler kort tid efter at vi er ankommet. 15 Lira dog inkl. vand - så vi får fyldt tankene op. Også lidt diesel får vi tanket fra den nærliggende tankstation.
Byen er lille og ikke særlig spændende - søvnig tyrkisk provinsby - en gåtur i byen er hurtigt overstået - Trille har lidt fornøjelse af at betragte havnekattene - men bliver holdt inde om natten. Hvis vi skal sejle næste dag er der ingen grund til at hun får chancen for at blive væk om natten ...
Arne kan ikke finde pibetobak i de lokale kiosker - måske skulle vi prøve at købe noget æblete eller lignende - det kan jo ryges i en vandpibe - så han må nøjes med en pakke cigaretter.
12.06.2005 - Marmara til Ereglisi (25 sømil)
Igen får vi overstået morgenmaden i god ro og orden - og sætter kursen mod nordkysten af Marmara-havet - byen Ereglisi.
Forinden lykkes det dog Annette at indkøbe 700 gram oksemørbrad for den ringe sum af 7 kroner! Trods flere forespørgsler om hun havde hørt forkert holdt slagteren heldigvis fast på sit :-)
Vinden er stort set imod og svag det meste af tiden - så motoren holder for. Vi skal krydse storskibsruten og trafiksepareringen for at komme til nordkysten - men selv om skibstrafikken også her er intensiv forløber det uden de store problemer. Selvom Annette siger hun ikke vil styre over trafiksepareringen - hun vil hellere navigere nede i kahytten, så hun ikke kan se de store skibe komme væltende fra alle sider - nå, nu går tingene ikke så hurtigt når man bevæger sig med 10-12 kilometer i timen - men vi må dog for en ordens skyld give motoren lidt ekstra omdrejninger, så vi krydser storskibsruten så hurtigt som muligt.
Anløber bugten ved Ereglisi klokken cirka 18.00 - da vinden er i syd-sydøst ankrer vi i den sydlige del af bugten - desværre viser det sig det er i nærheden af kloakudløb eller lignende - først da vinden drejer i nord får vores næser lidt fred og ro ...
Om aftenen kommer den tyrkiske coastguard ud - 3 mand i en "RIB" (stor hurtiggående gummibåd) lægger til ved siden af os og spørger om vi har nogen problemer? Nææ - det har vi som ikke. Skal vi bruge hjælp? Nææ - det skal vi som ikke. Hvor er vi på vej hen? Istanbul såmænd. Hvor kommer vi fra? Marmara.
Hm-hm - nå men så god tur - og hvis der er noget som helst vi kan hjælpe med så skal I bare kalde os over VHF-radioen på kanal 16 ...
Meget høflige og hjælpsomme må man sige :-)
Vi var et kort øjeblik lidt nervøse - vi havde ikke fået Arne "skrevet ind" som besætningsmedlem i vores "transit-log" så papirerne var ikke helt i orden!
Aftensmad i cockpittet
13.06.2005 - Ereglisi til Silivri (12 sømil)
Videre til Silivri - her skulle der være gode busforbindelser til Istanbul, en lille havn samt en by hvor vi kunne proviantere. Måske kunne vi lade båden ligge her mens vi tog på sightseeing i Istanbul.
En sejladsmæssig stille dag igen - og ankomsten til Silivri tilsvarende problemløs. Vi lagde os i starten langskibs ved ydermolen - men lå lidt uroligt og der var mange mennesker på molen. Så om eftermiddagen flyttede vi ind på midtermolen - også langskibs.
Arne og jeg gik en lang tur op i byen for at finde busserne til Istanbul - det viste sig at de gik jævnligt hele dagen - så onsdag skulle det ikke være noget problem at komme til Istanbul.
14.06.2005 - Silivri
Lidt lokal sightseeing - og ellers gjorde Arne klar til at blive sat på flyet hjemover igen. Vi forsøgte at finde op til busserne igen - og via en større genvej (!) lykkedes det sandelig - dels for at se lidt på byen, dels for at være sikker på at vi kunne finde busholdepladsen igen.
Aftenhygge - "davoserjaz" og et enkelt glas rødvin.
15.06.2005 - Silivri
Vi fik aflåst båden og fundet frem til busserne. Og efter halvanden times bustur (60 kilometer til Istanbul) blev vi sat af ved en metrostation - og tog herfra metroen ind til centrum - satsede på lidt sightseeing inden Arnes fly gik om eftermiddagen.
Nåede ind til den "Store Bazaar" hvor vi fik frokost. Og så ellers tilbage til lufthavnen hvor vi sagde pænt farvel til Arne. Efter en hyggelig uge med almindelige feriebeskæftigelser sammen alle 3 - læsning, snak, kortspil, lidt gåture, lidt sejlads - meget afslappende.
Frokost i "Den store Bazaar"
Vi andre 2 ville prøve at finde ned til een af de 2 marinaer i Istanbul - "Atakoy Marina" - så vi begyndte på en l-a-n-g gåtur ned mod vandet - og nåede efter en times tid eller halvanden marinaen. Ville lige se om der var nogle kendte både/ansigter - både "Nordlys", "Venus" og "Cedede" havde planer om at anløbe "Atakoy" - men alle 3 var sejlet igen ifølge havnekontoret.
Så vi tog blot bussen tilbage til Silivri - og belavede os på en uges fred og ro inden næste hold gæster ankommer.
Både "Nordlys" og "Venus" (begge danske både) har vi senere set ligge for anker ud for Silivri - men de svarede ikke på VHF-kald - og er nu (formodentlig) ude i det ægæiske hav igen.
"Cedede" (schweizisk båd med Beat og Andree som vi mødte i Marmaris i vinters) har sms'et at de er i Sortehavet og vil være tilbage til "Atakoy" fra den 23. juni og en uge frem. Men desværre har vi ingen planer (længere) om at sejle til "Atakoy" - det koster for meget at ligge i marinaen i forhold til den gratis havn her i Silivri - med gode busforbindelser til Istanbul.
Vi må se om vi kan fange dem i det ægæiske hav - vores planer p.t. er at sejle tilbage til Ayvalik sammen med Flemming og Charlotte - hvis det ellers passer med deres planer også :-)
15.-23.06.2005 - Silivri
Havnen her i Silivri er pænt stor, men ikke så charmerende. Man ligger roligt nok - specielt når vinden (hvad den som regel er) er fra nord og nordøst. Så vi har besluttet at bliver her indtil næste hold gæster ankommer på torsdag den 23. juni - Flemming og Charlotte kommer til Istanbul - og derfra tror vi nok de så tager bussen her til Silivri - det er de blevet instrueret om i hvertfald.
De lokale fanger muslinger i havnen
Så i ugens løb har vi fået lavet lidt på båden - loftplader i forkahyt, gardinstænger, hyndeforlængelser, cockpitbord, pantryrum+lister, lågelukkere i forkahyt samt andet småtteri rundt omkring. Fået set lidt på Silivri - taget bussen til (næsten) Istanbul - læst lidt bøger, spillet lidt spil.
Synes vi har ligget her lidt for længe nu - vil gerne videre. Synes ikke rigtig Marmara-havet er særlig tiltrækkende - vejret for ustadigt og køligt, havne og byer ikke så spændende, for mange vandmænd og vandet for koldt til at det er rigtig fristende for badning - så vi satser på snarest at sejle ud af Dardaneller-strædet tilbage til Ayvalik og derfra vestpå over til Grækenland, nord for Athen - prøve at se lidt af det område.
Mere om det senere - nu vil vi se frem til Flemming og Charlottes ankomst i morgen - ny underholdning, nye spændende medbragte "dimsedutter", måske nye bøger - håber ikke vi har bedt dem medbringe for mange mærkelige ting (overvægt i flyet er en grim ting!) - og så få sejlet lidt igen - inden de så vender næsen hjemover igen om en 10 dages tid eller deromkring.
Rummikub på Marmara