Havde egentlig planer om at sejle til Grenada om fredagen, men manglede lige at opdatere vores website, samt de sidste indkøb - så vi besluttede at blive weekenden over. Lå for een af ankerbøjerne ud for Chaguaramas. Og brugte lørdag og søndag på de sidste skriverier og billeder - samt fik sagt farvel til "Akka" og "La Dolce Vita" med Bjarne og Jamie. Mandag var vi stort set klar, om formiddagen uploadede vi de sidste billeder - havde den bærbare med ind, men uden strømforsyning - så mens batteristanden hastigt blev mindre blev antallet af MB vi skulle uploade også mindre - det spændende var så hvem der kom på "nul" først, det gjorde uploaden heldigvis :-)
Så kunne vi langt om længe sejle hen til "customs pontoon" - en stor 53 fods Hanse lå og fyldte det hele, men vi kunne ligge langskibs udenpå dem, de var lige ankommet fra Cap Verde-øerne - mens de indklarerede, fik Annette handlet det sidste i "Hi Lo"-supermarkedet og jeg toppede op med vand.
Omkring 16-tiden kunne vi så udklarere - troede jeg kunne gøre det alene, men immigration insisterede på at se Annette - bevares, det kunne de da godt - selvom vi nu syntes tiden var lidt presset - overtid for udklarering starter klokken 16.00 ... men vi nåede det, ingen grund til at betale overtid når vi jo egentlig bare kunne vente til næste dag hvis det var det!
Det kostede så ikke noget at udklarere - udover at man pr. måned man er i Trinidad og Tobago, betaler omkring 50 kroner for "sailing permit" - og så som sagt overtid hvis man ankommer uden for normale arbejdstider - som Annette sagde (dog ikke til myndighederne) "jamen de er der jo alligevel, og sidder og har vagt ..."
Også de bestilte toldfri varer var klar til levering - ølprisen havde vi godt nok misforstået lidt, så det var ikke den forventede lave pris - da jeg spurgte om prisen havde ekspeditricen sagt one-oh-six eller one-eight-six (deres engelske er som sædvanlig lidt svær at forstå) - jeg havde taget det som styk-prisen, altså 1,06 TT$ (eller 1,86 pr. øl) - men det viste sig at være 106 TT$ (cirka 100 dkr) pr. karton, altså 24 stk - så det havde været lige så billigt at købe i supermarkedet ...
Nå - men det har vist sig, at øl er dyrere her på Grenada alligevel, så det var vel ok!
Nu var det dog blevet så sent på dagen, at vi egentlig ikke rigtig orkede en natsejlads - så besluttede at sejle ud til "Scotland Bay" og ankre for natten, og så stå tidligt op i stedet - og som sagt så gjort, for motor sejlede vi de 3 sømil ud til bugten og kastede anker.
Og egentlig en skam vi ikke havde frekventeret denne bugt lidt mere kunne vi godt se nu - stille, fredelig, helt mørk om natten - junglelyde (fugle og dyr) fra, ja junglen ... sådan som vi helst oplever ankerbugter :) - og tæt på Chaguaramas, en halv time så var man væk fra uroen omkring værfterne og sejler-samfundet.
Så vi nød en stille og fredelig aften og satte vækkeuret til klokken 03.00 ...
13.03.2007 Trinidad - Grenada (80 sømil)Lettere modvilligt fik vi kravlet ud af køjen klokken lidt i 3 - mørkt og stille omkring os i ankerbugten, kunne se lidt lys i et par andre sejlbåde. Ankeret op og så af sted.
Ud af bugten og ud igennem de små øer ved Trinidads nordvest-spids - efter et par timers motorsejlads var der rigeligt med vind, så genuaen kunne rulles ud og motoren slukkes. Med en frisk øst-nordøstlig vind, kunne vi sætte kursen nordpå mod Grenada - bølgerne var sædvanlig størrelse, dvs. et par meter høje, men dog næsten fra siden - strømmen satte os omkring 15 grader vestover, så vi måtte gå noget højt til vinden, men dog stadig med slæk på skøderne, så farten for den rebede genua lå pænt over de 6 knob.
"Pinocchio" er jo som sædvanlig på den kurs en anelse våd at sejle, og de skæve søer der ramte skroget gav da også lidt vand til rorsmanden - men egentlig en nogenlunde rar og uproblematisk sejlads, bedre end forventet - vi havde forventet værre søer og mere spids og frisk vind - vinden var vel omkring 8-10 sekundmeter, så allerede omkring klokken 14 kunne vi skimte Grenada i disen forude - og cirka 15.30 kunne vi kaste anker i "Prickley Bay" - 80 sømil udsejlet og gennemsnitsfart på 6,5 knob.
Vi var lidt spændte på hvordan vindmøllen ville te sig - både med søerne og bådens bevægelser, men også den friske vind (med den fart vi gik på foran-for-tværs havde vi vel omkring 10-13 sekundmeter over dækket) - og det kan nok lige være at der blev sendt noget strøm ned i batterierne :) Med både solpaneler og vindmølle, der hver pumpede 7-10 ampere ud, så måtte vi faktisk til sidst stoppe vindmøllen for ikke at få for meget strøm ... heldigvis et luksusproblem, men dog lidt besværligt at dreje vindmøllen under drift (3 hurtigt roterende vindmølleblade udgør en ikke uvæsentlig risiko når man stikker hånd eller hoved op i nærheden!) - så der skal nok udarbejdes en løsning med noget snoreværk eller lignende - men bådshagen tager jo ingen skade!
Så det kan da være vi skal investere i nogle flere akkumulatorer, så vi kan samle mere strøm op ...
Eneste ulempe er den konstante lyd fra vindmøllen, dog ikke så udtalt når vi sejler - her er der en masse andre lyde også (båden, sejlene, vandet, blæsten osv.) så lyden fra vindmøllen drukner næsten. Men nu har vi prøvet den for anker også, og når vinden er og møllen drejer rundt, ja så er der selvfølgelig en konstant lyd fra vindmøllen - men det er jo heldigvis tegn på at der kommer strøm ind - så mon ikke vi kan leve med det ... ;-)
Fredelig aften for anker i "Prickley Bay"
Prickley Bay
14.03.2007 "Prickley Bay" (Grenada)Indklarering - først en lang gåtur ind til nærmeste hæveautomat - på Grenada er valutaen i "EC$" - "East Carribian $" - som cirka svarer til 1/3 Euro (altså 2,50 dkr) - så tilbage til customs og immigration.
En andens sejler vi mødte og som jeg lige spurgte lidt om vej og om praktiske ting, nævnte blandt andet at aflevere affald kostede 2 EC (= 5 kroner)
Ingen problemer med papirerne - ingen spurgte om "Caricom"-visa
De havde oven i købet alle deres formularer med 5 kopier gennemslag :). Indklarering kostede 66 EC, omkring 140 dkr.
Tilbage til "Pinocchio" - så var den dag jo næsten gået ...
15.03.2007 "Prickley Bay" (Grenada)Vi måtte jo se lidt på Grenada, så tog dinghyen over til den anden side af bugten, til "Spice Island Marina" - og her fandt vi samme slags minibus, som de også benytter på Trinidad - maxitaxier som de også kaldes, minibusser som kører overalt på øen, som regel af faste ruter - prisen for en tur er 5 dkr uanset hvor langt man skal (dog vist lidt mindre for en kort tur - sådan var det i hvert fald på Trinidad)
Så vi fik en hyggelig køretur ind til St-George's - og en lang gåtur rundt i de stejle gader i byen. Et par cruiseships lå for anker så der var godt gang i omsætningen for de lokale :) De ville også inddrage os i handelen og meget gerne køre os rundt på øen - men vi var mere interesserede i blot at vandre lidt rundt på egen hånd.
Så er der nye kunder til butikken - Cruiseship på Grenada
Grenada var voldsomt ramt af orkanen "Ivan" i 2004, den første orkan i omkring 40 år, der havde ramt Grenada - det var man ikke helt forberedt på - så øen blev ret hårdt ramt, mange omkomne og plantagerne med muskatnød, bananer osv. blev nærmest udraderet - og Grenada lider fortsat af de økonomiske eftervirkninger af dette. Vi så dog ikke spor efter ødelæggelserne, men de har jo også haft 3 år til at rydde op i.
Så vi vandrede blot rundt i byen og nød solen og de farverige mennesker (eller noget ...).
Om eftermiddagen en ny maxitaxi tilbage til "Prickley Bay" - og så var den dag også gået ...
Vi havde overvejet at sejle ud til en lille øde ankerbugt, som skulle være et af de bedste "hurricane-holes" i Carribien, men igen var det lidt for sent og vinden havde været ret konstant frisk hele dagen - da vi skulle direkte mod vind og sø for at komme derhen, ville vi vente på om ikke passatvinden lagde sig lidt om natten (som den plejede) og så i stedet starte tidligt næste morgen. Så aftenen blev brugt på at gøre søklar igen - fantastisk hurtigt som vi får spredt ting rundt i kahytten når vi ligger for anker ...
16.03.2007 "Prickley Bay" (Grenada)Så efter at have hørt morgennet på VHF'en til klokken 8.00, hev vi ankeret op og satte kursen ud af "Prickley Bay" og østpå - kun en tur på lidt over 3 sømil, men særlig morsomt var det ikke - motoren havde noget svært ved at komme op i omdrejninger (der er fortsat god gang i begroningen på både propel og bund ...), søerne stod igen indover stakkels "Pinocchio", der var mange isolerede koralrev i farvandet, så navigationen var også lidt spændende - her er en søkortplotter altså vældig praktisk må vi tilstå (os som har en sådan ;-)) - men efter en god times tid kom vi i læ ved "Egmont Bay" - en lang snoet indsejling fører ind til en lille godt beskyttet bugt, ganske øde kun nogle villaer omkranser bugten.
Beskyttelsen mod hurricanes må dels være det snoede indløb, dels de små bjerge der omkranser bugten - men den friske vind er vi ikke i læ af, hvilket jo så er godt for vindmøllen - med den friske passatvind vi har her, så er det lige før vi er nødt til at tænde mere lys om aftenen for at bruge overskudsstrømmen ;-)
Lidt om hurricaneholes og hurricanes ...
17.03.2007 "Egmont Bay" (Grenada)Fortsat for anker her i hurricanehullet - næste stop efter planen er den lille ø Caricau - her vil vi udklarere før vi sejler til "Tobago Cays", som skulle være rigtig "Bounty Land", dvs. hvide palmekransede koraløer, hvor man ligger i læ bag koralrevene lige ud for de små øer.
Der er fortsat gang i en frisk tradewind - lidt friskere end sædvanligt - vi har (endnu) ikke så travlt - skal jo blot være på St. Thomas om en måneds tid. Så planen er at sejle i morgen, vest om Grenada og så lidt afhængig a vinden og søen enten ankre undervejs og tage sidste stræk til Caricau mandag morgen - eller også tage det hele i eet stræk - vi skal for at nå Caricau næsten nordøst på, dvs. omkring bidevind omkring 20 sømil - med de vind- og søforhold vi har oplevet indtil nu, ikke nogen udpræget fornøjelse - men heller ikke uoverskueligt - vi sejler jo helst med vinden ind fra siden eller helst agten for tværs ("gentlemen do not tack"!)
Vi sejler ind i gummibåden for at få set lidt (og rørt os lidt ...) - rundt om hjørnet ligger en ny, næsten færdig marina. Bliver inviteret ind på "havnekontoret" - et schweizisk par (tror vi nok) står for opbygning og drift af marinaen og de har fået importeret et gammelt svensk fyrskib til Grenada - det er nu under fuldstændig ombygning og renoverin og skal benyttes som havnekontor!
En sjov idé - vi får en rundvisning og hører lidt af historien bag skibet - motorrummet er originalt (dog tilføjet en enkelt nymodens generator eller 2) og indeholder de gamle gløderørsmotorer - link til fyrskibets historie her.
Det nye havnekontor ...
Tilbage på "Pinocchio" nyder vi freden og roen i hurricane-hullet - ingen andre sejlere ankommer og de par huse der er rundt omkring i bugten er heldigvis ikke turisthoteller ...
18.03.2007 "Egmont Bay" til "Halifax Port" (Grenada) - (12 sømil)Om formiddagen får vi taget ankeret op og sætter kursen nordover mod "Halifax Port" - som blot er en lille bugt på vestsiden af Grenada. Et par fredelige timers sejlads med sejlene oppe - og vi kan kaste anker i bugten. Kun et par fiskere bader inde ved stranden og sejler lidt rundt i deres små joller.
Vraget af en gammel coaster ligger lidt længere inde i bugten - kunne godt have tænkt mig at undersøge den lidt nærmere - men så skal gummibåden søsættes osv. - så det bliver blot ved tanken.
Lidt dønninger i den ikke for godt beskyttede bugt - så natten er lidt urolig.
19.03.2007 "Halifax Port" til Carriacou (27 sømil)Om morgenen sniger vi os op langs Grenadas vestkyst i læ for strøm og sø (og også vinden, så motoren er i gang) indtil den nordvestligste spids af Grenada - så kommer vi fri af Grenada og får den østlige tradevind at mærke - men for en rebet genua og medstrøm, kan vi lige holde Carriacou op - og efter en lang våd dag kan vi kaste anker i "Tyrrell Bay" på vestsiden af Carriacou.
En stor beskyttet bugt, hvor de første 100 andre både ligger for anker. Går en tur i land - primært for at finde noget Internet - men finder så en lille restaurant på stranden, hvor vi får lidt aftensmad/forsinket frokost.
Maden er ikke særlig god eller spændende - det kunne vi selv have lavet bedre! - og prisen er selvfølgelig derefter = dyr!
20.03.2007 Carriacou til Union Island (10 sømil)Vores primære mål med Grenadinerne (som er alle øerne mellem Grenada og St. Vincent) er egentlig blot et besøg på Tobago Cays, et stort koralrev, som ligger cirka i midten - midt ude i Atlanten. Her skulle være flot snorkling og et spændende maritimt dyreliv. Så vi har besluttet ikke at bruge så meget tid på selve øerne undervejs.
Men da vi nu (igen) skal skifte land (Carriacou hører under Grenada, hvor vi indklarerede i "Prickley Bay") så må vi først udklarere inden vi kan sejle de 10 sømil til Union Island - som hører til St. Vincent - og indklarere her ...
Så vi tager en maxi-taxi til Hillsborough på Carriacou. Snakker lidt med chaufføren undervejs om bl.a. hurricanes - han var på Carriacou da den blev ramt af en hurricane for nogle få år siden og fortæller lidt om hvordan det var - men det er svært at forestille sig de høje vindstyrker og hvordan situationen er under en orkan. Han syntes i hvertfald ikke det var morsomt de 8-10 timer det varede inden orkanen havde passeret!
I Hillsborough på vestsiden af Carriacou får vi udklareret - Annette kommer lidt i snak med en af immigrations-officererne som har samme fødselsdato som hende - og derefter handlet lidt.
Og ved 13-tiden får vi sat kursen mod Union Island, blot 10 sømil væk - igen sniger vi os ind langs kysten for at undgå den værste sø - og vinden har en tendens til at være ret nordlig når vi når nordspidsen af øerne (og dermed næsten imod) - men det lille hop tværs over åbent vand til Union Island overstås ret hurtigt. Vi kan ikke helt holde højden op til bugten på sydøstspidsen af Union Island ("Clifton"), så starter motoren det sidste stykke tid.
Og finder ind i læ bag koralrevene ved den lille by Clifton. Nu skriver jeg "læ" - koralrevene ligger stort set lige i overfladen, men rager ikke op over vandet - så de yder et udmærket læ for bølger, men absolut ikke for vinden! Så da vinden frisker op i løbet af natten (vel til omkring 13-15 sekundmeter), må jeg jævnligt op i nattens løb for at checke ankeret.
Da vinden er så frisk og vi ligger ubeskyttet for den - ja så snurrer vindmøllen som besat hele døgnet og laver mere strøm end vi kan bruge! Så jeg må tænde ankerlanternen for at bringe spændingen lidt ned ... og vindmøllen må afbrydes tidligt om morgenen for ikke at koge batterierne helt væk!
21.03.2007 Union Island til Tobago Cays (10 sømil)Om formiddagen tager jeg ind i gummibåden for at indklarere. Det foregår ved lufthavnen - stort set ALLE de små øer har en lufthavn af en eller anden størrelse - lufthavnen på Union Island er bygget af en privatmand (en franskmand), som en gang i 70'erne byggede et lille hotel på øen. For at gæsterne kunne ankomme standsmæssigt, ja så anlagde han en landingsbane!
Den er senere udvidet til at tage større fly - simpelthen bygget videre ud i vandet!
Indcheckning foregår nogenlunde gnidningsløst - når man lige ser bort fra tidsforbruget, mængden af papirer og gebyret - det tager som regel 1-2 timer (lidt afhængig af hvor mange kontorer man skal besøge og om myndighederne lige er på kontoret når man ankommer og ikke til frokost o.l. - også om de har en kopimaskine eller om man skal udfylde "crewlist" i 4 enslydende eksemplarer ...), der udfyldes en "crewlist" (besætningsliste med angivelse af samtlige ombordværende, pasnummer, nationalitet, fødselsdato osv. osv.), en indklareringstilladelse med oplysninger om skibet - og nogen gange en til indklarering til brug for jeg-ved-ikke-lige-hvad. Prisen ligger omkring 150-200 kroner i alt, kan variere lidt op og ned - så med de mange forskellige nationer/øer vi besøger, kan det godt føles lidt dyrt at hver-hveranden dag (fordi man lige sejler 10-20 sømil til en ny ø) at skulle hoste op med flere penge for at underholde nogle myndighedspersoner, som egentlig ikke bidrager med noget ... eller sagt på en anden måde: hvad får vi egentlig for pengene?
Vi handler jo på de forskellige øer, og bidrager dermed til lokalsamfundet med ikke ubetydelige beløb - synes vi i hvert fald.
I forbindelse med VM i cricket havde en del af landene i Caribien indført et specielt Visa - "Caricom-Visa" - som i teorien skulle give adgang til de enkelte lande uden mere papirgang - idet man jo een gang (ved visaets udstedelse) var blevet godkendt til besøg i alle de lande, der deltog i ordningen. Pris US$100 - men om man så også skulle betale de enkelte landes ind/udklareringsgebyr var et lidt åbent spørgsmål.
Vi fik aldrig dette visa, da vi var i Trinidad da visaet blev indført og dermed allerede "indenfor" i systemet - men i princippet skulle vi have det, da vi forlod "Caricom" ved at besøge Martinique (som ikke er med i "Caricom" ...) og kom tilbage til Dominica (som er med i "Caricom" ...) - men ingen nævnte noget om noget visa, så det gjorde vi heller ikke!
Men de kunne gøre sig selv - og os - en stor tjeneste ved at indføre et generelt visa til Caribien - ville spare meget papirnusseri, bøvl og måske også penge ...
Denne gang måtte vi hoste op med EC$77 - svarende til knap 200 kroner ...
Efter indcheckning sejler vi videre til Tobago Cays - cirka 4 sømil mod vind og sø, men ikke så slemt som forventet.
Vel inde mellem de små øer "Petit Bateaeu" og "Petit Rameau" får vi ankret op i krystalklart vand bag ved koralrevet - en ganske spændende ankerplads: koralrevene ligger som en hestesko, omkring 2 sømil bredt, med åbningen mod vest - bag ved koralrevene er så 3-4 små ubeboede øer - dybden i læ af koralrevet er omkring 4-10 meter og det meste af området har god ankerbund med koralsand.
Tobago Cays
Så ligger man for anker her - og ser direkte mod øst - intet land før man når Afrika - Atlanterhavsbølgerne kommer uhindret rullende ind mod koralrevet, hvor de brydes og bremses af de koralrev, der ligger lige i overfladen. Passatvinden blæser med uændret styrke, 8-12 sekundmeter fra øst - på de små øer er små blændende hvide sandstrande, et par kokospalmer vajer for vinden - vandtemperaturen er behagelige 28 grader, lufttemperaturen nogenlunde den samme - solen skinner - de hvide passatskyer kommer drivende henover himlen - jo, her er da ganske behageligt :-)
Og lige en gang mere: Tobago Cays ...
Så bliver idyllen afbrudt af en stor motorjolle, med 4 lokale - de præsenterer sig som "Tobago Cays Marine Parkbetjente" og spørger om man har betalt? Betalt - ja, da - vi har da lige sluppet EC$77 og har skam både kvittering og papirer i orden - som vi lettet fremviser.
Næ, nej - der skal betales separat for at ankre her i "Marine Natur Parken" (som de nu har omdøbt Tobago Cays til) - og når nu det er en "Park" så koster det skam penge - og hvor længe har vi tænkt os at ligge her? Ja - hvad koster det monstro? EC$10 pr. dag pr. person (cirka 20 kroner)? Hvad får vi så lige for det penge?? "A Warm welcome, hospitality, sun and clear water"! Vi havde håbet der måske var opsat en affaldscontainer til vores affald, måske en enkelt ferskvandbruser eller lignende!
Nå - vi vælger at betale for en enkelt døgns ophold - siden deres "Warm welcome and Hospitality" åbenbart koster penge ...
Synes nok den varme velkomst kun optræder i følge med en udstrakt hånd ...
Køler irritationen lidt af med en snorkeltur i det lune, klare vand ...
21.03.2007 Tobago Cays - Mayreau (4 sømil)Om formiddagen tager vi ud i gummibåden for at snorkle ved koralrevene. Der er udlagt små fortøjningsbøjer til gummibådene. Maske og finner på og så i det klare vand - utrolige mængder af farvestrålende fisk svømmer rundt omkring korallerne, de er ganske trygge - først når man kommer helt tæt på, smutter de væk. Alle størrelser fra helt små til store fisk på 40-50 cm længde. Alle mulige farver, klare røde, blå, gule, stribede sort-hvide, sandfarvede, gennemsigtige - ret god underholdning blot at ligge i vandoverfladen og betragte livet en meter nede :)
Annette tager sig også sammen til at hoppe i - hun er ikke så meget for at bruge snorkelen, men får da masken på og får kigget lidt ned også.
Efter at have set os mætte på fiskelivet, sejler vi ind til en af de små øer - rent "bounty-land" med kridhvid sandstrand, vajende palmer, lun passatvind - billederne giver forhåbentlig et lille indtryk af hvordan det ser ud ...
Bounty-land!
Perfekt snorklings-vand - ikke for dybt og masser af koralrev
Øen er hurtigt overset, måske 150 gange 50 meter - men masser af dyr: fugle, leguaner.
En leguan på omkring 50-60 cm
Vi kunne godt have brugt et par dage mere på at snorkle lidt rundt, men regner med at finde nogle flere koralrev længere nordpå - så om eftermiddagen sætter vi kursen mod øen Mayreau, omkring 4 sømil væk. Egentlig kun for at spare de 20 EC$ i afgift på Tobago Cays - for der er ikke sparet noget videre afstand.
På Mayreau hilser vi lige på "Pura Vida" med Lisbeth og Christian, som vi mødte kort på Gran Canaria.
23.03.2007 Mayreau - Bequia (25 sømil)Tidligt morgen får vi hevet ankeret op igen - vi vil gerne nå at checke ud fra St. Vincent inden weekenden (så koster det nemlig overtidsbetaling ...) - og sætter kursen nordover. Fin vind, foran for tværs, fredelig sejlads.
Om eftermiddagen kan vi se at vi ikke kan nå helt til St. Vincent inden lukketid, så beslutter at stoppe på øen Bequia, hvor der også er myndigheder til ud/indklareringsprocessen. Så når ind til Bequia ved 14-tiden om eftermiddagen, hvor vi kaster anker i bugten - sammen med omkring 100 andre lystsejlere.
Møder tilfældigvis besætningen på den canadiske båd "Kinder", som vi mødte sidst på Trinidad til en Calypso-aften, får snakket lidt med dem. Får klaret udcheckning - nu har vi officielt forladt St. Vincent og tilhørende øer - men som sædvanlig er ingen særlig interesserede i hvor man er og hvor man kommer fra - altså før man selv melder sig på kontorerne - der er ingen særlig kontrol med de ankerliggende både, om vi har indklareret eller ej - der kan dog være steder hvor de er mere grundige har vi hørt, bl.a. på Barbados var der kontrol om aftenen, en toldbåd sejlede rundt og noterede bådnavne ned.
Så vi beslutter at ligge en dag over - så vi har lidt tid til at kigge på Bequia. Det bliver dog mest til et par små gåture rundt i byen. Er inde et sted hvor de håndsnitter skibsmodeller - ser meget interessant og spændende ud (specielt for en gammel modelbygger ...) og vi snakker lidt med dem der arbejder der. Priserne er dog ganske horrible, men sikkert mest beregnet til rige krydstogskibspassagerer - jeg vil i hvert fald ikke give 3-4000 US$ for en ikke særlig vellignende model af en gammel 12-meter ...
Vi har lidt kontakt med Jan fra Nangijala og aftaler at mødes med ham på St. Lucia mandag eller tirsdag.
24.03.2007 BequiaOm morgenen bliver vi bedt om at flytte, da vi ligger lidt for tæt på vandbådens plads. Så vi flytter lidt tættere ind mod byen. Her er der også bedre dækning for det trådløse internet ;-)
Dagen går fredeligt med tøjvask, afslapning og læsning - ganske i modsætning til alle de andre dage hvor vi stæser rundt for at nå det hele ...
25.03.2007 Bequia - St. Vincent (xx sømil)Vi beslutter at springe St. Vincent over - dvs. vil blot ankre undervejs, men ikke "undersøge" øen som sådan - så letter anker om morgenen og efter en god dagsejlads, kan vi om eftermiddagen ankre op i den nordligste ankerbugt på St. Vincent, "Chateaubelaire". Ikke den roligste ankerbugt, men for en enkelt nat så går det.
Får svømmet og dykket lidt.
Allerede da vi nærmer os ankerpladsen kommer der en "boatboy" forbi og tilbyder de sædvanlige "fruit?", "coconut?", "pineapple?" "t-shirt?" "lobster?" ... vi takker pænt nej og han sejler videre på sin søgen efter kunder.
Vi havde inden vi ankom til Caribien hørt en del om "boatboys", hvor aggressive de kunne være, tyveri osv. - men har faktisk kun mødt flinke eksemplarer af slagsen - der er ikke særlig mange af dem, de er meget høflige og venlige, når man takker nej så er det med et smil og "maybe next time, have a nice day" - så atter en lille fordom kunne manes i jorden!
Mens Annette sidder i cockpittet kommer atter en "boatboy" forbi på et gammelt surfbræt, som han padler med hænderne - hun får en l-a-n-g snak med ham (dvs. det er ham der snakker mest!) om hvor forfærdelige de andre "boatboys" er, hvor mange knive de har, hvor meget de overfalder de sejlende, hvem vi bør handle med og hvem vi absolut bør undgå osv. osv. - han taler lang tid for sin syge moster, men vi skal ikke handle noget i dag, desværre.
26.03.2007 St. Vincent - St. Lucia (50 sømil)En lang dagssejlads ligger foran os - så igen tidligt af sted - først for motor tæt op ad kysten, så fri af St. Vincent får vi vind, nok til både genua og storsejl - selvom det er gråvejr hele dagen er det en fin sejlerdag - og en god medstrøm hjælper også på det. De sidste 10-12 sømil er vi dog i læ af St. Lucia, så der må motorsejles.
En flok delfiner leger omkring stævnen
Kaster anker i "Rodney Bay" - kan ikke se "Nangijala" nogen steder, men han dukker vel op på et eller andet tidspunkt - han har noget med en defekt harddisk, som han gerne vil have lidt hjælp til - så hvis han vil have assistance må han jo holde sig til ;-)
Løbet tør for mad - så det bliver risengrød til aften - glædelig jul!
27.03.2007 "Rodney Bay" (St. Lucia)Sejler ind og ankrer inde i selve lagunen, tæt på marinaen. Mere beskyttet og tættere på alting - og selvfølgelig lidt mere støj og uro.
Overvejer lidt at gå ind til marinaen, men da vi sejler ind og checker priser m.v. er prisen US$23 + strøm og vand - så vil vi hellere gå ud og spise en aften i stedet. Finder internet og får handlet lidt - priserne er lidt lavere her end på St. Vincent og Grenada.
Jan dukker op om eftermiddagen - henter sin PC og en barracuda til aftensmaden - så vi kigger lidt på PC'ens harddisk (som desværre ikke står til at redde) og så laver Annette stegt barracuda til aftensmad, lækkert. Hyggelig aften!
28.03.2007 "Rodney Bay"Tager bussen til den nærmeste by Castriere, som er øens hovedby. Dejlig afslappende atmosfære. Er lidt rundt på det lokale marked - jeg leder efter en speciel "kalabas-skal" med udskæringer, som vi så på Tobago (og vi købte en til Tine i fødselsdagsgave, men desværre ikke nogen til os selv) - sådan een ville jeg gerne have med hjem som souvenir - men det lykkes ikke at finde den her.
Parkstemning - æbler til kun 8 kroner stykket!
Men får dog handlet lidt ind af de lokale varer - til det daglige forbrug!
Tilbage i "Rodney Bay" hilser vi lige på Trine og Erik fra "Bonita" som vi mødte sidst på Trinidad. De ligger i marinaen og er ved at gøre klar til at sejle nordpå også.
29.03.2007 "Rodney Bay"Går en lang tur ind til det større lokale supermarked - bliver dog overrasket lidt af en regnbyge undervejs - og her kan det virkelig regne! Når heldigvis i læ inden det for alvor går i gang ...
Får handlet lidt så vi kan klare os weekenden over - vejrudsigten lover grå- og regnvejr, med opfriskende NØ-vind. Dog om fredagen (i morgen) skulle vinden være jævn NØ fortsat.
Mødes med Jan på den lokale havnebar og får internettet lidt samt drukket et par øl sammen - og hilser lige på Trine og Erik, som må udsætte deres afsejling da der er konstateret vand i olien i motorens gearkasse - surt!
Tilbage i båden nævner Annette at "det er da godt vi er sluppet for alle de der skader og uheld som mange andre har" ... det skulle hun vist aldrig have sagt højt!
30.03.2007 "Rodney Bay" - "Le Marin"/Martinique (45 sømil)Beslutter at sejle til Martinique i dag. Starter med at lægge til i marinaen og få fyldt vandtankene op - cirka 32 kroner for 400 liter vand. Ankeret var svært at få op og det er fyldt med ildelugtende mudder, som vi får skyllet det meste af - hele formiddagen regner det konstant - surt vejr!
Skulle måske bare lade vandtankens påfyldnings-studse stå åbne!
Får lige sagt farvel og på gensyn til Jan, som også vil tage båden på land her på St. Lucia - så han bliver hængende et par uger mere.
En nogenlunde fredelig sejlads hele dagen, selvom det er gråt, regnfuldt en del af tiden.
Et stykke tid før ankomst til Martinique, konstaterer vi desværre en flænge i genuaen - en flænge Annette fik fremkaldt med sin bemærkning dagen i forvejen ...!
Finder et næsten tomt "hurricane hole" i "Le Marin"-bugten på den sydøstligste spids af Martinique. Vejret er klaret op igen, så vi kan begynde at få tørret lidt af det våde tøj.
31.03.2007 "Le Marin"/MartiniqueSejler ind i gummibåden og får indklareret - samt checket faciliteter i byen - internet på en af havnerestauranterne - blot man bestiller et eller andet kan man sidde med egen PC på deres trådløse net - også en række større supermarkeder i byens udkant.
Vi er kommet til "Frankrig" - alt kan købes for penge - Brie, flutes, pastis - lidt i modsætning til de andre øer sydpå, hvor det mest har været små minimarkeder med begrænset udvalg - nu er der europæiske forhold (og priser naturligvis) - og vi betaler igen med Euro. Ældre mænd med buskede overskæg og små fikse "pariserinder" præger gadebilledet.
01.04.2007 "Le Marin"/MartiniqueKedelig regnvejrsdag - så Annette syr det domikanske gæsteflag færdigt - og jeg tager på havnecafe og checker om internettet stadig fungerer sådan generelt ...
02. - 04.04.2007 "Le Marin"/MartiniqueFortsat for anker i "hurricanehullet" - og de næste dage er afsat til lidt nødvendige reparationer. Dieseltankens påfyldningsrør er lidt utæt, så pantryet skal skilles ad for at komme til at fikse dette. Samtidig bruger vi lejligheden til at checke hvor mange af vores små brune "husdyr" der har gemt sig her (der var nogle stykker, de er nu ikke ombord længere - eller i det hele taget mere nogen steder ... noget af sprayen er særdeles effektivt!).
Også genuaen fik vi taget ned under en periode med svag vind - så vi lige kunne checke hvor omfattende revnen var - og evt. afgøre hvad problemet skyldes. Revnen er omkring 3 meter lang og primært i agterliget, dvs. det stykke UV-modstandsdygtige stof der er påsyet her, er efterhånden ved at blive mørt af solen - det er jo stort set også i solen hele tiden (nå ja - ikke lige i dag, der regner det jo ...)
Men vi beslutter at udføre reparationen selv - så noget selvklæbende sejlreparations-tape på begge sider og så et stykke dacron på den ene side. Alt sys på maskinen, det ser sådan set meget stærkt ud efter reparationen. Men UV-beskyttelsen er ved at være mør må vi nok konstatere, og vi vil lige overveje hvad vi selv kan gøre ved det.
Må håbe symaskinen holder lidt endnu!
Det ideelle er selvfølgelig at få en sejlmager til at skifte hele UV-stykket - men vores erfaring med folk herovre, der skal lave noget for een, er dels at det tager meget lang tid, dels at det koster en bondegård (i hvert fald en mindre bulgarsk bondegård ...) - så vi vil gerne prøve at gemme det store arbejde til vi er tilbage i Europa og ikke har tidspres eller andet pres hængende over hovedet (så er det lidt nemmere at forhandle priser) - altid en værre situation når man står i en akut situation og SKAL videre, det plejer at koste ...
Og kan vi reparere den een gang kan vi vel også gøre det igen (vi gjorde det jo også midt på Atlanten).
05.04.2007 "Le Marin" - "Saint Piedre"/Martinique (25 sømil)Får ordnet det sidste med genuaen, checket det sidste Internet, udklareret - og handlet en række tunge ting (vand, sodavand, kattesand) i et af de store supermarkeder, der meget bekvemt har en dinghy-bro - og kan så hive ankeret op og sætte kursen mod en ankerbugt i den nordlige ende af Martinique.
Efter 5 timers motorsejlads i læ af Martinique kan vi atter kaste anker - kun en enkelt nats stop.
06.04.2007 Martinique - Dominica (30 sømil)Starter med en stille og fredelig sejlads indtil vi kommer fri af Martinique ved middagstid - motor og storsejl. Vinden tiltager i strædet mellem Martinique og Dominica til omkring 10-12 m/sek - så forsejlet kommer også ud for at give lidt fart og stabilisere båden - og hurtigt begynder vi at spadsere afsted med 7-9 knob - men også en del pres på det hele, så det gider vi ikke og dropper storsejlet. Så for forsejlet alene igen en 6-7 knob.
Så efter nogle få timer kommer vi igen i læ af Dominica, hvor vi kan kaste anker ud for Rosseau. Ikke nogen særlig rolig ankerplads, men det er vist svært at finde på Dominica!
07.04.2007 Dominica - Guadaloupe (30 sømil)Om morgenen kan vi ikke finde katten! Vi mistror hende for at have kastet sig i havet og svømmet ind til kysten - nu må det være nok med al det sejleri - fast grund under poterne! Om aftenen havde hun stirret om muligt endnu mere længselsfuldt ind mod land, som jo lå forjættende tæt på ...
Men som sædvanlig har hun bare gemt sig - denne gang alleragterst i agterkahytten (som p.t. er fyldt godt op med sejl, generator, lidt krydsfiner, poser med kattesand osv.)!
En stille sejlads op langs Dominicas kyst - igen for storsejl og motor. Og igen får vi vind i massevis da vi kommer fri af kysten - i strædet mellem Dominica og Guadeloupe loggede vi i 4 timer i træk omkring 9 knob i snit for genuaen alene!
Vi ville egentlig have stoppet ved øen "Terre de Haut" men med den gode fart kunne vi ligeså godt bare fortsætte helt til Guadeloupe - så det gjorde vi så!
Da vi er på højde med Guadeloupe og næsten klar til at sejle ind i bugten, giver fiskehjulet pludselig lyd fra sig - en 4 kilos tun har snuppet blinket, herligt! Den bliver hevet indenbords, får en sjat rom til at "falde i søvn" på - og så er aftensmaden vist klaret de næste par dage :)
Lækre tunbøffer!
De sidste par timer inden vi når ind til bugten ved "Pointe-A-Pietre" løjer vinden af, og det bliver en ret urolig sejlads idet bølgerne fortsat er til 12-14 sekundmeter mens vinden nu ikke længere er kraftig nok til at stabilisere båden - men ved 19-tiden kan vi kaste anker i læ af et par koralrev, overfor "PAP".
08.04.2007 "Pointe-A-Pietre" (Guadeloupe)Vi ligger lidt langt væk fra byen - på den anden side af sejlrende - så om formiddagen letter vi anker og sejler lidt tættere på byen, hvor vi ankrer igen.
Gummibåden søsættes og vi sejler ind til den nærliggende marina, for lige at checke omgivelserne. Ikke meget liv - men det er jo også påske. Men marinaen inde i lagunen er meget hyggelig - og velbeskyttet - masser af små havnecafeer og restauranter. Vi beslutter at gå ind til byen - men også her er ALT simpelthen lukket og øde - alle forretninger og andet interessant er lukket, der er stort set ikke et menneske på gaden - påskesøndag.
Ligner absolut ikke vores berømte (berygtede ...?) påskefester på Symi i Grækenland :) - får lige sendt en påskehilsen til Leila og Jens på "Thor-Christ" og Merete og Pouli på "Sejner"!
Så vi vader tilbage til marinaen og finder en af havnecafeerne, hvor vi lige får pustet ud med en kop kaffe og en øl. Her der åbenbart trådløst Internet - hvis man altså er kunde, så det kan vi jo benytte os af lidt senere.
09.04.2007 "Pointe-A-Pietre" (Guadeloupe)Bliver om morgenen vækket af havnefogeden - han mener vi ligger for tæt på de udlagte bøjer, som man kan fortøje til hvis man vil understøtte marinaens økonomi ... 10 Euro/døgnet incl. vand i marinaen.
Nå - vi flytter lidt tættere på kysten og lidt væk fra ankerbøjerne (vi ligger for eget anker). Og sejler så ind til marinaen for at komme en tur på internettet. Checker lige på havnekontoret om de ved noget om gennemsejlingsdybden i den lille flod eller kanal, der deler Guadeloupe i 2 - hvis vi kunne sejle igennem her, ville det spare os for en omvej på omkring 40 sømil. Den flinke franske pige på havnekontoret mener at det sagtens går med en dybgang på omkring 2 meter (vi stikker vistnok omkring 1,85 stadigvæk) - i vores pilotbog står godt nok at der visse steder i kanalen kun er 1,70 - men gennemsejlingstidspunket passer med tidevandet - vi skal sejle igennem klokken 5 om morgenen, og heromkring er tidevandet højest (forskellen er dog kun 30-40 centimeter).
Broen åbner kun een gang i døgnet, omkring klokken 5 om morgenen - så om eftermiddagen sejlede vi lidt tættere på broen og ankrer op igen. Der er en del smalle løb der leder ind til broen, så det var også rart lige at checke løbet, dybderne og bøjeplaceringerne inden vi næste morgen klokken 5 i bulderravende mørke skulle finde samme vej - en af fordelene med en kortplotter, er blandt andet i sådan et tilfælde her - hvis man gemmer "sporet" hvor man har sejlet, ja så er det nemt at sejle af det samme spor bagefter: når man har været der een gang uden at gå på grund, ja så næste gang man sejler ad den samme linie så går man som nok heller ikke på grund den anden gang ...
I løbet af aftenen, inden det er blevet helt mørkt, har vi lidt kontroverser med alle de motorbåde, der nu skal skynde sig hjem til marinerne inden det bliver mørkt - de kommer simpelthen fræsende forbi uden at vise nogensomhelst hensyn til os der ligger for anker - stryger 5-10 meter forbi os med 20-30 knobs fart - ret generende med de store hæk- og bovbølger og ganske hensynsløst! Så der bliver råbt en del ad de værste - uden at det hjælper overhovedet - det må være fordi de er franske motorbådssejlere, vi kender da et par danske motorbådssejlere, som - er vi sikre på (vi har kun sejlet i sejlbåd med Viggo ...) - udviser en helt anden form for hensyn overfor andre :)
10.04.2007 "Pointe-A-Pietre" - Montserrat (40 sømil)Op klokken 4 og så klar til broen åbner klokken 5. Et par andre morgenduelige sejlere er også klar - og vi ligger pænt i løbet og venter på at broen skal åbne. Vi skal igennem 2 broer - den første åbner som sagt klokken 5 og den næste klokken 5.30 - der er cirka 1 sømil til den næste bro.
Det er MEGET mørkt at sejle på den lille flod midt om natten - men vi kan da begynde at ane daggryet da vi når bro nummer 2 - og passagen igennem floden og under de 2 broer forløber uden problemer - tror nok vi lige trækker kølen igennem mudderet et enkelt sted eller 2, men ikke noget problem.
Vi sætter kursen mod Montserrat, cirka xx sømil væk. Først ved 9-tiden kommer der nok vind til at vi kan rulle genuaen ud også og stoppe motoren. Og heldigvis er vinden konstant resten af dagen, så det er en god sejlads nordover for en perfekt halvvind - omkring 5-6 sekundmeter :)
Når op til Nord-spidsen af Montserrat efter en god sejlads - gennemsnitsfart lidt over 6 knob, vindroret blev rigget til så styringen skulle vi heller ikke gøre så meget ved. Kaster anker i den stort set eneste ankerbugt på Montserrat - ikke en særlig rolig ankerplads.
Resten af eftermiddagen går med badning, afslapning - og syning af yderligere 2 gæsteflag.
11.04.2007 Montserrat - St. Kitts (xx sømil)Vi har ikke checket ind på Montserrat, så vi stikker af sted tidligt om morgenen - ingen grund til at de kommer og anmoder os om at checke ind og ud ...
Svag til jævn vind hele dagen, så atter en fredelig sejlads - vinden er overvejende fra det østlige hjørne og da vi jo generelt set efterhånden sejler nord- nordvestover, så er der efterhånden ved at komme godt slæk på skøderne.
En stor barracuda bider på krogen - men vi slipper den løs på grund af risikoen for ciguatera ... :(
De kan være pænt store de fisk vi får på krogen!
Ankrer i en stor bugt på den sydøstlige side af St. Kitt - bugten er næsten helt tom - lidt mærkeligt at der nogen steder er propfuldt af både, andre steder er der helt øde. Bugten er da beskyttet nok synes vi.
I vandet igen - konstante vandtemperaturer på 28-29 grader er et af varemærkerne ved sejlads i Caribien :) - og jeg får skrabet bunden ren på den ene side - vores bundmaling er absolut ikke egnet til den kraftige begroning her i Caribiens varme og frodige vand - så skal vist begynde at lede efter et sted at få båden op og få smurt en god lokal maling på ...
Annette går efter med en skuresvamp - det hjælper alt sammen.
12.04.2007 St. Kitts - Sint Maarten (xx sømil)Også en dag med svag til jævn østenvind - vindroret rigges til igen, men må montere den elektriske selvstyrer på vindfanen, da vinden springer for meget op og ned i styrke (og også retning) til at vindfanen alene kan klare kursen.
Men endnu en fredelig og afslappende dag på havet - indtil vi ved 19-tiden anløber Phillipsburg på Sint Maarten - på den hollandske del af øen.
Lidt om de 2 ...
Det er næsten mørkt da vi ankommer, så vi har lidt travlt med at få droppet ankeret - der er mange uoplyste bøjer og andet skrammel i bugten - og de er åbenbart ved at lave noget uddybning eller lignende, for på et tidspunkt er vi ved at sejle direkte over en stor sugeslange, som ligger tværs over et område på omkring 50 meter - uden afmærkninger eller noget - Annette var ved at stå på snuden udover stævnen da jeg pludselig spottede røret i vandskorpen og måtte slå fuld bak!
Men det lykkes da at finde et sted at kaste anker uden flere problemer.
13.04.2007 "Simpson Bay""Asra" med Regnar og Annette skulle stadig være her på Sin. Maarten - dem ville vi da forfærdelig gerne lige hilse på igen - og så sejlede vi jo rundt med Annettes briller, som vi måtte hente for hende i Trinidad, da de var nødt til at sejle inden brillerne var færdige ...
De skulle ligge i lagunen kaldet "Simpson Bay" - lige rundt om hjørnet - så om formiddagen fik vi hevet ankeret op og satte kursen ned mod "Simpson Bay" - der var noget med en bro der skulle åbnes og nogle åbningstider der skulle overholdes før man kunne komme ind i bugten.
Udfor indsejlingen var der et par udmærkede ankerbugter, så da vi havde kaldt "Port Control" og fået at vide hvornår broen åbnede, ja så kunne vi blot ligge der og vente en times tid. Op med broen og sammen med 20-25 andre motor- og sejlbåde sejlede vi ind i lagunen - også et af de bedre "hurricaneholes" selvom lagunen faktisk er for stor til at være rigtig beskyttet - den er omkranset på alle sider af land og mangroveskov, er vel 2 sømil bred og lidt længere - så ved orkaner kan der stadig dannes en gevaldig sø - fortalte pilotbogen!
Vi spottede stort set med det samme "Asra" - og var lige forbi for at hilse på inden vi kastede anker. Stor gensynsglæde :)
Ankeret ned - og kort tid efter kom Regnar roende i dinghyen for at sige hej - han havde vist desværre glemt Annette - hvilket hun klagede lidt over siden hen da vi også fik sagt pænt goddag igen til hende ...!
Regnar og Annette havde været på Sint Maarten et stykke tid - nu havde de bestilt en sprayhood hos en lokal kaleschemager - "for at være forberedt til turen hjem over Atlanten" - og leveringstiden var vist ikke helt som aftalt, det er jo højsæson for alle de små værksteder i området - så "Asra" var lettere forsinket med afsejling allerede ...
Indcheckning - og så aftensmad på en lokal mexikansk restaurant - med udsigt fra 1. sal ned over megayachternes cockpitter, hvor aftensmaden blev serveret af uniformsklædte tjenere - på de store yachts så cockpittet ud til at være lige så bredt som "Pinocchio" er lang ...
14.04.2007 "Simpson Bay"Annette fra "Asra" lovede at være turguide på en lille udflugt til den franske del af øen - Regnar skulle i kontakt med sprayhood-mageren for at få lidt fastere aftaler om leveringen - så vi 3 tager sammen bussen ind til Marigot, i den franske del. Er på "boatjumble" og får set lidt af byen - er på marked og får købt et par farverige caribiske skjorter - Kasper har jo snart fødselsdag, og da han som sædvanlig ikke ønsker sig noget (ud over en lejlighed ...), så får han en ny skjorte - den anden tager jeg mig af, jeg har længe misundt Regnar hans farverige sag, som han vist købte på Tobago. Også Annette (altså "Pinocchio"-Annette - hmm, må helle kalde dem Annette-P og Annette-A fremover ...) får indkøbt et matchende (i hvert fald mønstermæssigt!) strandsæt - så nu er vi klar til at lege turister :)
En hyggelig dag rundt i Marigot og omegn - og aftenen sluttes endnu hyggeligere ombord på "Pinocchio" med grillede spareribs - Cobb-grillen venligst udlånt af "Asra" - og en smule vin og masser af snak ...
15.04.2007 "Simpson Bay"Formiddagen tilbringes på McDonalds (!) - for dels at checke mails og dels fordi vi var blevet kontaktet af en dansker, boende i USA - John - som gerne ville prøve en tur over Atlanten - nu forsøgte han så at finde nogen der havde plads og lyst til at have ham med. Så vi havde aftalt at mødes til en kop kaffe på MD - så det gjorde vi så. John havde en halv aftale med en katamaran-sejler om at deltage som gast på turen til Europa, men han stolede ikke rigtig på ejeren, som omgikkes lidt lemfældigt med sandheden vedr. båd, udstyr og andre ting - og det er jo ikke det bedste udgangspunkt når man planlægger at være sammen 3 uger på åbent hav i "en lille båd der gynger" uden mulighed for at stå af!
Vi havde en meget hyggelig snak en times tid - det kunne da være rart med et par ekstra hænder på vores tur tilbage over Atlanten, men også noget der skal overvejes lidt nærmere - så vi aftalte at holde kontakten ved lige.
Har nu besluttet at vi ikke vil tage en fremmed med ombord - selvom vi egentlig synes vi alle 3 faldt meget godt i hak og nok tror det ville kunne fungere - så er det en lang tur og hvis nu det ikke gik alligevel, så var vi nødt til at sejle over Bermuda for at sætte ham af - desuden var vi så for Johns skyld nok nødt til at aftale en eller anden plan (datoer), som så ville gøre os lidt låste m.h.t. afsejling og destinationer - yderligere var Johns udgangspunkt at han gerne ville lære lidt, og vi er ikke sikre på at vi kan overskue at skulle "undervise" undervejs - så efter et par uger besluttede vi at det ville vi ikke. Vi tilbød dog John at han kunne sejle med fra Azorerne til Portugal, det er et stræk der passer lidt bedre synes vi. Men han har nu aftalt med en svensk båd om at sejle med den.
Også Jamie og Bjørn fra "La Dolce Vita" er her i Simpson Bay - og kommer også på MD for lige at checke mails - så vi bliver inviteret over til drinks hos dem om eftermidagen sammen med "Asra".
Det bliver en lang, men meget hyggelig eftermiddag - som ender med at blive aften, inden vi er tilbage på "Pinocchio" igen :)
16.04.2007 "Simpson Bay"Dagen i dag er afsat til storvask - der er selvbetjeningsvaskeri i en af marinaerne, så det benytter vi os af - og får også lige hilst på Svend fra "Dana Felicia", som ligger i marinaen.
17.04.2007 "Simpson Bay"Vasketøjet skal også tørres - så det står dagen i dag på. Jeg får dog lige bestilt en udlejningsbil til næste dag, vi vil lige se lidt mere af Sint Maarten/St. Martin inden vi sejler videre.
Og så kalder Regnar på hjælp lidt op ad dagen - hans autopilot er holdt op med at virke, den "bipper" bare når han sætter strøm til den. Han har godt nok udskiftet et par ledninger, men det skulle vel ikke have noget med sagen at gøre? Og det har det heller ikke - autopiloten er simpelthen utæt og nogle af gummitasternes kontakter er korroderet p.g.a. indtrængende vand - efter lidt rensning og kontaktspray og stramning af et par skruer så fungerer den igen!
Måske skulle jeg tage mig sammen til at skille vores egen autopilot ad ...
Om eftermiddagen kigger "Asra" og besætningen fra en anden dansk båd over for en "sundowner", ganske hyggeligt :)
18.04.2007 "Simpson Bay"Regnar og Annette-A vil gerne med ud på lidt sightseeing - og da deres sprayhood-leverandør faktisk nu har dyret færdigt og klar til at montere, og han gerne vil være alene om montagen - ja så er vi alle 4 klar til en køretur rundt på Sint Maarten/St. Martin.
Første stop bliver "Phillipsburg" - en ren turistfælde som kun er beregnet på at cruiseship-passagerene har et sted at bruge deres penge! Regnar får dog anskaffet et digital-kamera - og vi andre finder langt om længe (jagten startede faktisk på Gran Canaria ...) et reserve-batteri til vores eget digital-kamera. Den søde indiske indehaverske - med store bløde smeltende brune øjne (!) - af elektronikbutikken prutter længe om prisen med Regnar - og vil også gerne prakke mig et nyt, billigt kamera på i stedet for "this old camera you've got there" - men jeg modstår fristelsen!
Der ventes lækkersultent på "smoothien" - indkøbsgaden - Fru "bløde brune øjne": Regnar er fortabt!
Velforsynede med uimodståelige tilbud, fortsætter vi rundt på øen - får besøgt et par marinaer, og bruger en times tid på en fin badestrand på nordsiden af øen - svømmeturen afsluttes med et ferskvandbad, hvilken luksus - Regnar fandt en godt skjult bruser på en af de lokale strandbarer - så det benytter vi alle 4 os af!
Strandbesøg på Sint Maarten
Dagen afsluttes - nu vi har bil til de tunge ting - i et stort supermarked - hvor det lykkes at købe så meget, at der ikke er plads til Annette-P i bilen - så jeg kører først "asraerne" ned til deres dinghy og henter så Annette-P i supermarkedet!
Heldigvis tilbød "Asra" at stå for aftensmaden, så vi slap for de store anstrengelser den aften - matheden ovenpå dagens hårde program var også lidt udtalt efterhånden ...
19.04.2007 "Simpson Bay" - St. Thomas (95 sømil)Afsejlingsdag i dag - vi havde jo en aftale med Flemming og Charlotte på St. Thomas den 22., dvs. om en 3 dages tid - eller rettere afsejlingsnat, vi havde besluttet at snuppe de 95 sømil som en natsejlads - så formiddagen blev brugt på at få fyldt vand og lidt diesel på - vand er en mangelvare på de nordlige øer (påstås der ...) og bliver lavet af afsaltet havvand, så vi måtte slippe 0,15 US$/Gallon - cirka 0,21 dkr/liter - ikke billigt!
Da vi ikke altid gider drikke vandet i vandtankene måtte vi også lige investere i noget lidt stærkere - det viste sig at være lidt besværligt at få i den toldfri butik jeg havde udset mig som leverandør til at levere alle ønskerne på ønskeseddelen - men lidt øl, sodavand og en enkelt flaske whisky kunne hun da til sidst levere ... men først efter klokken 16.
Det sidste skal også anskaffes i bådudstyrsbutikken - så jeg tager ind med strenge ordrer om endelig at huske et amerikansk gæsteflag - det synes Annette er lidt for besværligt at sy selv. Men med alle de spændende ting, der findes i sådanne bådudstyrsbutikker bliver min stakkels hjerne fuldstændig overstimuleret - det eneste jeg stort set ikke får købt er et amerikansk gæsteflag ...
Annette hopper vredt mumlende i gummibåden og sejler selv ind for at hente gæsteflaget ...
Om eftermiddagen checkede vi ud og så var det bare at vente på broens åbning ved 16.30-tiden. Også "Asra" ville sejle i dag og vi aftalte at følges ad så lang tid som muligt, de skulle til Tortola som ligger lidt nordligere og lidt tættere på.
Da broen åbnede var vi igen kun een blandt mange der skulle ud - vinden var gået i syd, hvilket var perfekt for den vestlige kurs vi havde til St. Thomas, men da vi lige ville ankre uden for broen - skulle bl.a. hente det "toldfri" indkøb - så var ankerpladsen noget urolig (den var åben mod syd og sydvest).
Jeg fik sejlet ind i gummibåden og vandrede op til den "toldfri" butik - alle butikkerne er i princippet toldfri, så om man vælger den ene eller den anden er i princippet lige meget - lidt forskelle i priserne på de enkelte varer - og jeg havde håbet de ville køre de bestilte varer ned til dinghyen. Desværre var det "rushhour" så den søde dame mente ikke det kunne betale sig at køre ned hvor dinghyen lå - i stedet sejlede jeg så dinghyen over til butikken, de havde faktisk en lille anløbsbro - skulle vi bare have vidst, så kunne vi have gjort det inden vi lettede anker inde i bugten - havde været meget nemmere :(
Og så lige på McDonalds for at få en gang aftensmad med ud til båden - kunne vi lige så godt klare inden vi sejlede - og med dinghyen fuld af drikkevarer og fastfood kunne jeg så kæmpe mig ud til "Pinocchio" igen, imod strøm og ret høje søer (de var høje når man sad i en gummibåd ...) - colaen fra McDonalds stod blot på bunden af gummibåden - min egen nåede jeg at drikke på vejen ud, men Annettes væltede desværre - så udover bølger og vind så skulle jeg også kæmpe med 3/4 liter cola som skvulpede rundt i bunden af gummibåden - egentlig ret ulækkert at soppe rundt i saltvandsblandet cola ...
Nå - varerne kom ombord og gummibåden blev lige skyllet med en god gang havvand - op på dækket med den, og så var vi stort set klar til afsejling.
"Asra" kom af sted først - men de havde jo heller ikke så mange kvadratmeter sejl de skulle have op ... vi bøvlede lidt med storsejlet, hvor lazyjacken igen kom lidt i vejen - men endelig fik vi da storsejlet op og derefter genuaen og kunne sætte kursen efter "Asra" i en vestlig retning, næste stop St. Thomas.
En fredelig nat, hvor vi længe havde kontakt med "Asra" - senest klokken 6 om morgenen, siden har vi ikke hørt fra dem - så mon ikke de nu er på vej til Azorerne, det håber vi - så mødes vi sikkert med dem der :)
20.04.2007 "Simpson Bay" - St. Thomas (95 sømil)Vi ankom til St. Thomas lidt over middag og fik kastet anker ud for hovedbyen "Charlotte Amalie" - tæt på Frederiksberg.
Endnu en barracuda fanget, som jeg godt turde spise (den var lille) - men Annette turde ikke
Resten af dagen gik blot med afslapning og eftermiddagslur - indklarering kunne vente til næste morgen.
Tæt på Frederiksberg ...
Vi var dog lige inde i den nærmestliggende marina for at checke prisen på et ophold - men da vi fik at vide at det kosted US$ 3,75 PR. FOD, skyndte vi os at sige "Sorry, the wrong marina" og gik hurtigt igen ... det ville blive noget med US$ 150 i døgnet, det havde vi ikke lige lyst til at betale ...
Vi havde kaldt dem over VHF'en først for at høre prisen - men "sorry we do not discuss prices on the radio ..." - kan da godt forstå at de føler sig lidt lidt flove over at skulle nævne den slags priser i fuld offentlighed!
Og så fik jeg den dumme idé at skifte pumpen på toilettet - der havde længe været irriterende lugt fra toiletinstallationen, som vi egentlig havde givet de nye slanger skylden for - at de måske ikke var så lugt-uigennemtrængelige som annonceret. Men da jeg tilfældigvis kom noget blåt wc-rens i kummen og skyllede ud, kunne jeg pludselig se at det faktisk var toiletpumpen, der ikke var helt tæt mellem indløb (saltvand) og udløb (det der kommer fra wc-kummen), dvs. der kom altid lidt "brugt" vand tilbage i kummen - og derfra så lugten!
Nu er det ikke noget jeg har den store lyst til at rode særlig længe med - så vi har altid en reservepumpe liggende - det tager ikke mange minutter at skifte selve pumpen, og så er man kørende igen (eller på skideren igen om man så må sige ...) - og så kan jeg i ro og mag så skille den gamle pumpe ad og gøre den klar igen. Det tager lidt tid og er ikke et særlig rart stykke arbejde - så det bliver gemt til vi har masser af ferskvand og lyst til lige at arbejde med den del!
Pumpen blev hurtigt skiftet - en splinterny pumpe indkøbt i Athen blev påmonteret og den gamle lagt til side til senere rengøring og reparation. Men den nye pumpe var utæt! Dog kun et enkelt sted, men det var nok til at det ikke duede. Øv - en helt ny ting og så er den defekt fra starten!
Heldigvis havde jeg et nyt pumpehus liggende også - nu havde den nye (defekte) pumpe jo ikke været brugt, så det var ikke noget problem at skille det hele ad og samle den med nyt pumpehus.
Men det var s.. også utæt! Een af studsene hvor en samleskrue isættes var simpelthen knækket, så toppen af pumpen kunne ikke skrues ordentlig fast på pumpehuset!
Nu var min tålmodighed efterhånden opbrugt - så en spand blev fundet frem - der blev ikke rodet mere med toilettet den dag!
Vi tog så ind til byen og ud til "Crown Bay" marina, der var en skibsudstyrsbutik - kunne jo være de havde en reservepumpe liggende - men det havde de selvfølgelig ikke. Tankerne gik tilbage til "Budget Marine" på Sint Maarten, hvor jeg for en uges tid siden stod og fingererede ved en komplet reservepumpe til et " RM Sealock"-toilet ... som jeg ikke købte fordi vi jo havde en helt ny een liggende ...
Til gengæld havde de en række helt nye toiletter stående, men så begyndte det jo at blive en omfattende affære - prismæssigt og nyt fundament skulle monteres, passede slangerne i dimension og længder osv. osv.
En lidt trykket stemning om aftenen - lidt ærgerligt hvis vores toilet ikke virkede nu vi fik gæster ... :(
21.04.2007 Charlotte Amalie/St. ThomasTid for indklarering - rygtevis havde vi hørt at myndighederne skulle være noget uvenlige og usamarbejdsvillige her på St. Thomas, så var lidt spændt på hvad vi blev udsat for - og har også hørt en del historier om United States Coast Guard (USCG), som har deres helt specielle måde at opføre sig på indimellem - og deres helt egne regler! Og vi oplevede faktisk at blive boardet af USCG - mere om det senere ...
Så inden vi tog ind checkede vi lige at alle papirer var i orden og medbragt, skibspapirer, kattens papirer, pas med amerikansk visa osv. osv. - og så skulle vi blot finde "Custom & Immigration"!
Efter en del søgen og spørgen om vej rundt omkring på havneområdet, så lykkedes det til sidst at finde dem godt gemt inde i en lille sidegang til færgeterminalen - ingen synlige skilte udenfor ...
Men selve proceduren og den måde vi blev behandlet på var helt i orden - papirerne var de sædvanlige crewlists og et par blanketter beregnet på erhvervstrafikken ("State amount and type of Cargo", "State Cargo unloading-area" etc.) - men folkene var søde og venlige og hjælpsomme.
I Annettes pas lå en huske-seddel fra Trinidad med teksten "Boric-Acid" (Borsyre) - det bruger vi i forsøg på at holde kakerlakbestanden nede - vi har desværre fortsat en mindre koloni boende ombord ... :( - r.. irriterende og de er MEGET svære at få has på - æggene har en udklækningstid på op til 2 måneder, så selv om man kommer af med de levende, så går der ikke lang tid før næste hold er klar til at terrorisere pantryområdet om aftenen og natten ...!
Men den lille seddel fangede en af toldernes opmærksomhed, og han begyndte at spørge hvad vi brugte borsyre til? Som sandt var så fortalte vi at det var mod kakerlakker - han fortalte så med lavmælt stemme de andre i toldkontoret, at det kunne bruges i narkotikaproduktion ...
Vi var lidt spændte på hvad nu - skulle hele skibet nu ransages, beslaglægges, undersøges, opbringes ??? Men efter lidt mere mumlen internt og lidt kiggen på os 2 tror jeg nok de kunne se, at der ikke var særlig megen grund til at mistænke os for den slags unoder - og der blev ikke gjort mere ved den lille håndskrevne huskeseddel ... men et øjeblik frygtede vi det værste!
Papirmængden var lidt vel stor, men ellers var der ingen problemer - og for en gangs skyld kostede det ikke noget at indklarere :)
Endelig var vi på de Dansk Vestindiske Øer - et af målene under sejladsen her i Caribien - og sjovt var det da at spotte gadenavne som Østergade, Kongens Gade, Frederiksberg osv. - men ellers var der ikke meget "forhenværende dansk koloni" over Charlotte Amalie synes vi - ret amerikaniseret det hele - vel også naturligt når det nu siden 1917 har været amerikansk!
Vi ville gerne i marina for lige at få vasket og rengjort båd inden Flemming og Charlotte ankom, så fortsatte med at checke den der lå nærmest hvor vi nu var - "Frenchtown Marina" - og de regnede med at der var en enkelt plads næste formiddag, men vi skulle lige checke om morgenen (noget med om en charterbåd var sejlet eller ej) - prisen var US$ 40 pr. overnatning, ekskl. strøm og vand - vand kostede US$ 0,12/Gallon - strøm behøvede vi ikke - så det var en lidt mere overkommelig pris end i "Havensight Marina" - som vi sagde ja tak til.
Tilbage i "Pinocchio" gik vi i gang med den store oprydning og omrokering - bruger jo gerne een af de overflødige kahytter som opbevaringsrum, når vi kun er os 2 - men når der kommer gæster skal der jo lige gøres plads.
Og så tilbage til toilettet ...
Nu havde jeg egentlig kun 3 muligheder for at få et toilet til at fungere inden i morgen: skille alle de pumper ad jeg havde liggende (brugte som nye) og forsøge at samle en pumpe fra de bedste dele - købe et nyt toilet - eller forsøge hos "Budget Marine" om de havde en reservepumpe liggende.
Det tyggede jeg så lidt på - beslutningen blev at indkøbe et helt nyt toilet - så ned i gummibåden og så hen til "Crown Bay" marinas bådudstyrsbutik - hvor jeg fortalte sælgeren at den anden udstyrsbutik havde det samme toilet blot $60 billigere - men der skulle jeg jo så have en taxi hjem fra og bla bla bla .... Nå - han bed på - og vi delte forskellen, så lidt rabat blev det da til.
Og så ned med toilettet i gummibåden og af sted ud mod "Pinocchio" - toilettet var uden emballage - det må have været lidt af et syn at se mig futte rundt i en gummibåd komplet med marinetoilet ...
En time senere var det nye toilet monteret og i drift - og hvilken forskel! En ny pumpemekanisme gør altså underværker - nu får vi se hvor længe den holder sig "ny" - lidt spiseolie i kummen en gang imellem og lidt afkalker også - så skulle aflejringer kunne holdes lidt nede og gummipakninger og gummiventiler skulle holde længere.
Skibet begyndte efterhånden at ligne et ryddeligt hjem igen - skal se om jeg kan finde et par før-og-efter billeder ...
22.04.2007 Charlotte Amalie/St. ThomasOm morgenen kalder vi "Frenchtown Marina" for at høre om den forventede-næsten-lovede plads er ledig - og det er den sandelig - så op med ankeret, nu skal vi være landfaste - for første gang i en hel måned!
Ankerkæden har selvfølgelig fisket et eller andet på bunden - pokkers, først problemer med toilettet, skal vi nu også have en dykker ud for at klare ankeret?? Vi lå på 10 meter vand, så langt kan jeg ikke dykke ned med snorkel ...
Men efter lidt frem og tilbage med motoren lykkes det at få ankerkæden viklet fri af den sten eller hvad det nu var, den var kommet under - og vi kan sejle over til marinaen og komme på plads der.
Det sidste ombord bliver gjort rent og klart - som sædvanlig er arbejdsfordelingen lidt skæv - Annette kan gå og hygge sig nede i den hermetisk lukkede båd i 35 graders varme og pjaske med vand, vaske op, vaske gulv og andet hyggeligt tidsfordriv - mens jeg stakkel må gå rundt på dæk og i cockpittet, med en vandslange med køligt rindende vand, i shorts med en kold øl i hånden - og arbejde så sveden springer med at vaske og skrubbe og skure ;-)
Men vi når da lige at blive færdige da "Charlotte Amalie Port Control" kalder "Pinocchio" over VHF'en? Hmm, hvad er nu det? Joo - de har en mand stående som leder efter "Pinocchio" - hvor mon vi befnder os :-)
5 minutter efter har vi et glædeligt gensyn med Flemming og Charlotte, som kommer lige fra New York hvor de har overnattet.
Bagagen bliver stuvet ud i forkahytten - og så er vi klar til 14 dages højt belagt ferie!
En hurtig gang frokost og lidt snak - så går Annette og Charlotte en tur i byen for at købe ind, Flemming og jeg arbejder hårdt med at åbnet et par dåser ...
På grund af den megen regn er resten af dagens aktiviteter henlagt til kahytten - cockpittet er simpelthen for vådt. Vi synes ikke rigtig det kan passe, at vi skal finde vinterpresenningen frem - den er jo beregnet til tyrkiske pjaskvåde og kølige vintre - ikke Caribien og 28 grader over det hele :( - men vi kan jo ikke benægte fakta: det øsp.... ned i stride strømme!
Pinocchio for anker ved Charlotte Amalie
23.04.2007 Charlotte Amalie/St. ThomasMorgenen starter med en provianteringstur i det nærliggende "Pueblo"-supermarked - og så toppes vandtankene op - og vi sejler igen ud i bugten for at ligge for anker.
Og så står det ellers ned i stænger igen ...
Der er ingen kære mor, vinterpresenningen må simpelthen op - så den næsten fuldtdækkende cockpitpressenning bliver gravet op fra kistebænken og monteret - og det hjælper gevaldigt på tingene, nu kan vi se frem til vores klokken-17 drinks i nogenlunde tørvejr i cockpittet :)
Det meste af dagen benyttes på sightseeing i "Charlotte Amalie" - sjovt at se de kendte gadenavne, og de gamle velholdte bygninger - men ellers er det ret amerikaniseret og turistificeret det hele - "Main Street" er lavet om til en indkøbsgade - den ene guldsmedebutik og juvelerbutik efter den anden - afbrudt af en enkelt butik der sælger toldfrit spiritus og kameraer - og en 6-8 butikker der sælger souvenirs - der må jo være basis for dem (kundeunderlag), siden de eksisterer ... men spændende er det absolut ikke, er det hvad krydstogtskibenes passagerer rejser rundt efter - det ene indkøbscenter efter det andet?
Charlotte Amalie
Men vi får gået en fin tur op bag ved indkøbsgaden, her ser det ud til at der kun lejlighedsvist finder en turist op - men nu er det jo heller ikke lige dagen hvor man andet end nødtvungent begår sig ud i det åbne - der kommer lige en byge hist og pist ...
Tilbage i "Pinocchio" går resten af dagen hurtigt med snak og madlavning.
24.04.2007 Charlotte Amalie - Magens Bay (15 sømil)Morgenen starter igen med en shoppingtur (Flemming og jeg slæber glad og gerne Annette og Charlotte med på "shoppingture" - efterhånden har vi lært at det bare er ordet "shoppingtur" der ligesom er interessant, for de køber stort set aldrig noget ...) i endnu et indkøbscenter, denne gang henne ved kajen hvor de store cruiseships lægger til.
På shoppingtur
Jeg får bestilt en bog om C# i den eneste boghandel jeg har set her på St. Thomas - til levering om cirka 2 uger, så det passer jo meget godt med den tid vi regner med at være her :)
Tilbage i båden igen, beslutter vi at sejle rundt på den anden side af St. Thomas, til "Magens Bay" (oprindeligt "Mogens' Bugt"). Her skulle være en flot badestrand og gode bademuligheder. Så op med ankeret og afsted øst om St. Thomas.
Det går stille og roligt for motor op til strædet mellem St. Thomas og St. John - så bliver vi råbt an af selveste "UNITED STATES COAST GUARD" (USCG) - som gerne vil ombord og checke os ...
Flemming og Annette, som styrer og passer sejl og motor, har godt set dem fare rundt i deres store RIB og "overfalde" andre lystsejlere - men for Charlotte og jeg er det lidt af en overraskelse, vi er begge nede i kahytten - Charlotte skriver email og jeg nusser vel bare rundt med en bog eller opvasken eller noget ;-) hmm....
2 af de 4 officerer entrer "Pinocchio" - det første de gerne vil se er pas og skibspapirer. Den ene sætter sig så i cockpittet og begynder at checke passene - han snakkede lidt i sin håndholdte VHF, måske var det et check af om vi var korrekt indchecket på St. Thomas - så lige her havde vi skam ikke dårlig samvittighed.
United States Coast Guard i aktion!
Den anden havde sin helt egen checkliste - han ville gerne starte med at kigge ind i motorrummet - det fik han så lov til - lidt vand, der skvulpede rundt - men ingen brændstof (hvilket var hvad han kiggede efter) - og så tilsvarende under et par dørkplader - her faldt han over nogle dåser, som lå gemt her under dørken, hvor spændende - hvad mon det var vi havde gemt der? Da han opdagede hvad det var (2 dåser tun i olie), fik jeg lov at lukke dørkpladerne igen uden kommentarer ...
Så skulle toiletforholdende checkes, dvs. om vores holdingtank var lukket, da vi jo sejlede indenfor 3-sømilsgrænsen. Det var den så ikke, så det kostede lige et par løftede øjenbryn - og i øvrigt ville han gerne lige kontrollere "the plumbing" (rørene) for at se hvor de endte - da rummet bagved toilettet også er stuverum, krævede det lige flytning af en større mængde ting og sager, indtil han kunne overbevise sig selv om, at afløbsslangen skam havde et forholdsvist fornuftigt forløb - nemlig ud til en søventil!
Så var det tid til nødudstyret - først redningsvestene - "these are not USCG-approved lifewests??!! And you actually need to wear them at all times! But I will accept that they are not worn, but they must be easily accessible at all times. And I will not give you a written warning for this" - pænt af ham!
Så blev fløjterne på redningsvestene kontrolleret, redningskransen, tågehornet og om det kunne sige noget - og endelig nødraketter og nødblus. Nogle af nødraketterne var datomæssigt udløbet, men vi gemmer dem alligevel - men vi fik lige en bemærkning om udløbet og "... but since you are actually not required to carry any signal-rockets while sailing inshore, I cannot give you a warning for this - but for your own sake ..." - så hvis vi havde været uden for 3-milsgrænsen havde vi fået en advarsel for nødraketterne, men ingen for holdingtanken - siden vi nu var indenfor 3-sømilsgrænsen ja så blev det altså omvendt :-)
Den eneste ting jeg egentlig havde dårlig samvittighed over var vores "EPIRB" (satellitnødsender), her står klart i reglerne på den hjemmeside hvor man registrerer nødsenderen (en amerikansk side), at registreringen skal fornyes senest hvert andet år og registreringsetiketten (som sendes ud med almindelig post når man har registreret senderen på deres hjemmeside) "ubetinget skal forefindes på det registrerede udstyr" - registreringen er ok, men af gode grunde har vi ikke etiketten, den er formodentlig sendt til DK ...
Men "EPIRB"'en var han slet ikke interesseret i ...
For en gang skyld havde vi heller ikke et par øldåser stående i cockpittet - kun sodavand - de kigger nemlig også efter "Intoxicated While Sailing" - men klokken var jo heller ikke i nærheden af 17.00!
Den stakkels mand var i fuld autoriseret "USCG"-uniform, og svedte som et sv.. mens han kartede op og ned mellem cockpittet og kahytten for at checke alle sine små og store sager - jeg havde det en lille smule bedre, kun iført shorts - men havde da lidt sved på panden af andre årsager - når man ikke lige ved hvad de kigger efter og hvor strikse de kan være (har læst forskellige historier om USCG's væremåde og optræden - som ikke altid er lige rar - de er simpelthen små "guder" virker det til, med udstrakt ret til at gøre som det passer dem ...) - så er det lidt foruroligende at have sådan 2 stykker ombord!
Men de var faktisk søde, høflige og venlige nok - og svarede på de spørgsmål vi havde, så på den måde var der ingen problemer.
Det hele endte med at vi (jeg ...) fik en udfyldt undersøgelsesrapport - hvorpå var en "Warning" for ikke at have lukket afløbet fra holdingtanken indenfor 3-sømilsgrænsen - resten af tingene var ok (eller han gad i hvert fald ikke notere os for de 4 redningsveste der ikke var "USCG-approved" - nu må jeg så gå ud fra, at da han som repræsentant for "USCG" har set disse uden at give os en anmærkning, ja så må de jo nu underforstået være "USCG-approved" ...)
De 4 futtede af i deres gummibåd, klar til at forulempe andre lystsejlere.
Men det lidt længerevarende resultat af besøget blev, at når jeg fremover så en gummibåd komme sejlende, så tvang jeg besætningen til at iføre sig de nu "USCG-approved" redningsveste omgående - til stor moro for de 3 andre, som vist nok syntes jeg overreagerede lidt - de skal være glade for at jeg ikke tvang dem til at holde op med at indtage spiritus mens de var ombord i det hele taget (det er der sikkert også regler for) :-)
Bemærk besætningens nu korrekt monterede redningsudstyr (men hvor er skipperens ??!)
Vi har faktisk forsøgt at finde reglerne på USCG's hjemmeside, men det er ret uoverskueligt - først prøver man http://www.uscg.com/: "This account has been suspended"
Så finder man dette link: http://www.uscgboating.org/regulations/fedreg.htm - og ender heromkring: http://www.access.gpo.gov/nara/cfr/waisidx_04/46cfrv1_04.html - og så giver man stort set op ...
Hvis det lykkes nogen at finde en overskuelig oversigt over hvad vi skal medføre af udstyr og reglerne for udstyret, så lad os det lige vide, tak!
"Magens Bay" nås velbeholdent i nogenlunde tid inden klokken 17 - der var lige tid til en dukkert inden der blev eksperimenteret med rom-punchen ...
Nogen skal jo gøre det hårde arbejde ...
25.04.2007 Magens Bay - Hans Lollick - og tilbage (7 sømil)Bugten er sådan set meget fin at bade i - her er dog ingen koralrev og da vi gerne ville finde et spændende sted at snorkle, så besluttede vi at sejle til den nærliggende "Hans Lollick Ø", hvor der skulle være et koralrev.
Vi kan desværre ikke finde et sted at komme i land med gummibåden - koralrevene går helt ind til stranden - men der bliver snorklet og badet hele dagen. Overvejer lidt om vi skal bliver der natten over, men synes det er for uroligt - så vi sejler tilbage til "Magens Bay" igen.
Badning ved Hans Lollick Ø - og så lidt tiltrængt klipning ...
26.04.2007 Magens Bay - St. John (9 sømil)Vi har fået nok af "Magens Bay" og beslutter at sejle til St. John, omkring 8-9 sømil østpå.
Op med ankeret og så østover - fredelig motorsejlads - modvind.
Freden blev pludselig afbrudt af fiskehjulets hastige "klikketyklikklikklik" - et eller andet var på krogen!
Charlotte var udnævnt som AFAFOPP ("Ansvarlig For Alt Fiskeri Ombord På Pinocchio") og gik i gang med at rulle linen ind - i modsætning til en tunfisk er en barracuda som hovedregel lidt passiv, når den skal landes, og der var ikke meget spræl i linen så jeg regnede med at det var en barracuda vi havde på krogen - og ganske rigtigt, en barracuda på et par kilo nåede næsten op i cockpittet inden den hoppede af krogen - lidt synd, men sådan set ok - vi tør ikke rigtig spise barracudaerne her oppe nordpå, på grund af risikoen for ciguatera-gift.
Charlottes barracuda - før den hoppede af krogen ...
Vi forsøger at finde en ankerplads i "Cruz Bay" (hovedbyen), men der er simpelthen ikke plads til os - så vi sejler rundt om hjørnet til "Caneel Bay", hvor der er udlagt fortøjningsbøjer - disse koster US$ 20 at benytte pr. nat (ellers var det US$ 10) - og man skal selv sørge for at melde sig på det relevante kontor og betale - eller putte pengene, sammen med en udfyldt kvittering, i en dertil opsat "postkasse" - lidt som ved den danske grænse, når man har for meget spiritus eller cigaretter med ind i landet, så kan man skrive sig selv til en lille efterregning ...
Fortøjningsbøjerne er udlagt for at beskytte de mange koralrev - når man ankrer med eget anker får man hurtigt ødelagt de levende koraller, som ankeret kommer i kontakt med - og med den mænge lystbåde der sejler rundt om USVI og BVI så er det et meget rimeligt forlangende at vi ikke benytter vores eget anker for at beskytte naturen, men kun de udlagte bøjer. Så det gør vi.
Badning i det klare 28-grader vand - inden det bliver tid til aftensmaden.
Betagende udsigt
27.04.2007 "Caneel Bay"/St. JohnBadning fra morgenstunden - også nogle flotte koraller og fisk her i bugten - så det går der en rum tid med efter morgenmaden.
Det meste af St. John er udlagt som naturreservat - øen blev i 1937 købt af Rockefeller og bagefter givet tilbage til USA med den klausul at den skulle bibeholdes som naturreservat, lige med undtagelse af det hotelkompleks Rockefeller byggede inden han gav øen tilbage ...
Mangfoldigt dyreliv
Men det betyder at øen er ret uspoleret, der er meget strikse betingelser for at bygge på øen og dermed stort set kun en enkelt håndfuld hoteller. Og der er gjort meget for at bibeholde øen som naturreservat - med masser af vandrestier rundt omkring. På grund af den megen regn er stierne dog noget opblødte og smattede. Men vi går de cirka 2 kilometer til byen "Cruz Bay", hvor vi spiser frokost på en lille café midt i byen - og så lidt rundt at kigge på selve byen. Internet og telefonering - og lidt indkøb - og så tilbage til båden.
På St. John (tidligere St. Jan)
Jeg bliver væk fra de andre - eller rettere: de bliver væk fra mig! - mens jeg lige vil checke reglerne for fortøjningsbøjerne og vandrer lidt rundt i naturreservatets bygninger/udstillinger, så er de andre forsvundet i forvejen tilbage mod "Caneel Bay".
Undervejs i min iver for at indhente dem overser jeg noget af teksten på et skilt med retningsangivelse - skiltet peger i retning af "Caneel ..." - fint, den snupper jeg! Efter at have vandret et par kilometer mere og mere opad ("det er nok en genvej, jeg prøver lige 100 meter mere ..."), uden at komme synderlig meget tættere på "Caneel Bay" måtte jeg konkludere at et eller andet var galt - tilbage til skiltet - hvor der med klar og tydelig barnehånd stod skrevet "Caneel HILL" - så tror da pokker det gik så meget opad!
Puuh - varmt og trykkende - men det eneste jeg havde i rygsækken, der bare mindede om drikkeligt var et glas med syltede agurker - ikke lige det man sukker mest efter når tørsten plager een ...
Backtracking - og endelig tilbage til stranden og gummibåden, hvor de andre pænt ventede - uips, det var vist mig der gik rundt med nøglen til hængelåsen ... selvom klokken har passeret de 17.00, så er det vand der bliver drukket mest af den næste halve time :-)
28.04.2007 "Caneel Bay" - Charlotte Amalie/St. Thomas (14 sømil)Vi nåede desværre ikke at se den gamle sukkerplantage "Annaberg" på St. John - og nu løb tiden lidt fra os igen!
Der er nemlig karneval på St. Thomas i denne weekend, og det har vi besluttet er på listen over "must-see" - så tilbage til bugten ved "Charlotte Amalie" igen - og for anker. Da vi lægger an til at ankre tæt på byen, kommer besætningen fra en nyankommet dansk båd lige forbi og fortæller at området tættest på byen er reserveret til fyrværkeri-skibet - så vi flytter os 100 meter udad - og har senere, da fyrværkeriet starter, 1. parket til dette :)
Karneval på St. Thomas
På grund af regnen og almindelig ugidelighed - og da vi ikke lige kan se karnevalsoptogene her fra båden og ikke er sikre på om der er nogen - så varer det til ud på eftermiddagen inden vi får taget os sammen til at tage ind i gummibåden, for at se karnevalet.
Selvom det ikke er helt så stort anlagt som det vi så på Trinidad, og der er knap så mange deltagere - så er det på mange måder helt på højde med Trinidads karneval - de deltagende gør mere ud af optræde undervejs, danser, synger, laver indviklede bevægelser - meget flot! Og kostumerne er som sædvanlig overdådige i både farver og udførelse - så vi var glade for at vi lige nåede at få dette med også.
Der deltog mest "African-Americans" i optogene - og igen i alle størrelser, aldre og former (farven var den samme ...)- de ser alle ud som om de har det meget sjovt - og mange af tilskuerne synger og danser med på melodierne - meget underholdende.
Dagen afsluttes med et kæmpe festfyrværkeri - som bliver affyret fra en stor pram eller færge, som sejler i position lidt ud fra havnen - og vi har simpelthen første-parket til den storslåede forestilling - i over en halv time bliver der simpelthen opsendt utallige raketter, lysbomber osv. - flot, flot afslutning på karnevalet!
Flot, flot fyrværkeri
29.04.2007 Charlotte Amalie/St. ThomasTror nok der var nogen der gik i kirke her søndag morgen - jeg havde desværre en uopsættelig aftale med en internetcafé, så måtte beklageligvis melde afbud ... men prøv at læse Charlottes rejsebeskrivelse!
Vi trænger til at se lidt mere af St. Thomas end blot Charlotte Amalie og badestrandene - så beslutter at tage på en taxi-rundtur - må slippe US$ 20 hver for at bliver kørt rundt i cirka 2 timer på St. Thomas - chaufføren stopper undervejs og fortæller lidt om øen - indtrykket er en lidt vel overbefolket ø (der er i hvert fald bygget mange-mange huse overalt!), meget pæn meen - ikke lige et sted man kunne have lyst til at slå sig ned ...
Undervejs stopper vi op på et udsigtspunkt - her optræder en ældre "African-American" (ja det har vi læst negrene vil kaldes - ikke "negro" og slet ikke "nigger" (!) og heller ikke længere "Afro-American" ...) med en ged - hvis man vil tage billede af geden, så koster det åbenbart US$ 1 - det lærer 4 amerikanere på den hårde måde - de betaler for at få lov at klappe geden og tage et billede af den - da vi så er ved at køre, kommer manden med geden hen og med fagter gør han opmærksom på at han skal have en dollar mere "for de tog jo et billede med 2 kameraer ..."
De unge amerikanere argumenterer lidt med manden - jeg foreslår de blot sletter billedet fra kameraet ;-) - men det ender med at de smider en dollar-seddel på jorden til den ældre neger ...
En lidt træls måde at tjene til dagen og vejen på synes man ...
Der er i øvrigt utrolig mange luksus hotel-resorts på St. Thomas!
30.04.2007 St. Thomas - St. Croix (36 sømil)Vi har nu fået nok af St. Thomas, så nu vil vi et smut til St. Croix. Fin vind foran-for-tværs. Selv med alle sejl oppe har vi svært ved at holde farten oppe over 5 knob - dels er der modstrøm, dels er bunden efterhånden meget begroet, så vi overvejer stadig seriøst at få den på land og få bundmalet inden turen over Atlanten - hvis vi ryger ind i lette vinde hvor vandmodstanden har størst negativ effekt, så betyder en begroet bund temmelig meget for farten. Men der skulle være et lille bådværft på St. Croix, hvor de har en travelift - det må undersøges nærmere.
Undervejs får vi et par byger med lidt rigelig vind - så storsejlet må ned og op igen et par gange - Annette insisterer på at hejse storsejlet alle 3 gange - noget med nogle "farmorarme" hun gerne vil forebygge ;-)
Desværre observere vi også en ny flænge i agterliget på genuaen - så der er igen basis for lidt hjemmesløjd (= syning). Heldigvis er der jo kommet en hjemmesyerske ombord, så det kan vel ikke være noget problem - så er der jo 2 eksperter!
Kaster anker helt inde ved Christianssted sidst på eftermiddagen. Når lige et afsvalende havbad inden det bliver helt mørkt. Bugten er meget rolig herinde bag ved koralrevene og i læ fra østenvinden - så vi får forsejlet ned og kan besigtige skaden - det ser ud som om sejlet er flænget i en søm som Annette havde måttet pille op ved sidste reparation - så var der kommet en slags "perforering" i stoffet, som så har resulteret i en revne.
UV-beskyttelsen er generelt mør må vi atter konstatere, men vi vil gerne at det holder til vi er tilbage i Europa - så nødreparation og et par forebyggende forstærkninger besluttes foretaget.
01.05.2007 St. Croix
(Kære Kasper: jeg kan ikke lige finde et dansk flag for at sige tillykke med fødselsdagen, så du får lige en skiløber i stedet ...)
Vi starter morgenen med at blive jaget væk af havnepolitiet - vi ligger for tæt på molerne, hvor de store skibe skal manøvrere - så flytter sammen med en engelsk båd med samme problem, lidt væk - her er der dog lidt mindre beskyttet, men ikke noget større problem - og så får vindgeneratoren jo også lidt mere at arbejde med :-)
Kasper fylder 25 år i dag - ærgerligt at vi ikke kan være med til at fejre ham - men vi tænker meget på dig kære sønnike! Og stol trygt på at vi nok skal ringe - når vi lige har fået købt et telefonkort - mobiltelefonen fungerer ikke her på USVI (noget med roaming-aftaler osv.)
Først midt på dagen kommer vi igennem til Kaspers mobiltelefon - og får ønsket tillykke!
Vi parkerer dinghyen i den lille marina med det lille bådværft - jeg checker prisen på optagning - 500 $ for op og nedtagning, 100 $ i forsikring, 40 $ om dagen for at stå på land ... summa-summarum det løber hurtigt op i 7-800 US$ for operationen - og så undersøgte jeg ikke engang om vand og strøm var incl., om der skulle betales ekstra fro leje af stativ og stige m.v. ...
I den nærliggende "hardware-store" købte jeg et par metalspartler og et par gummihandsker til omkring US$ 20 - sidst jeg rensede bund tog det cirka 1 time for den ene side, så hvis nu jeg kan overtale Flemming til at hjælpe, så kan det vel ikke tage så lang tid ;-)
Ellers bliver dagen brugt på sight-seeing i Christianssted - først et besøg i det gamle fort "Christiansværn"og derefter von Scholtens tidligere guvernørbygning. Alt er omhyggeligt restaureret (guvernørboligen for et 2-cifret millionbløb - i US$!) - og man får et godt indtryk af hvordan tingene var for et par hundrede år siden, under de Dansk Vestindiske Øers storhedstid.
Fort Christiansværn
Det hele er utrolig velholdt og velpasset
Guvernørboligen benyttes i dag til offentlige kontorer af forskellig slags, men man kan gå rundt i de områder der ikke er i daglig brug - blandt andet von Scholtens gamle modtageværelse - eller rettere modtagesal, meget imponerende.
Guvernørboligen
Frokosttid
De fleste gader har bibeholdt de oprindelige danske navne - dog er den engelske oversættelse tilføjet. Da vi var inde at spørge efter sytråd til sejlreparationen, spurgte jeg den søde pige i forretningen om hun kunne udtale "Dronningens Tværgade" - synes det kunne være interessant at høre hvordan de lokale udtalte de danske navne - eller om de udelukkende benyttede de engelske oversættelser - men da hun viste sig at være fra Trinidad faldt det hele ligesom lidt til jorden ...
Generelt er alle folk vi har mødt på de Dansk Vestindiske Øer (ja, ja - så "de tidligere" da ...) meget venlige og hjælpsomme - igen havde vi hørt lidt før vi ankom om hvor uvenlige folk var her på øerne overfor turister - men vi har (stort set) kun mødt glade, søde og hjælpsomme mennesker, måske har det noget at gøre med den indstilling man ankommer med.
Når man spørger om vej er det lige før de følger en hen hvor man skal, vi fik lov at låne telefonen i havnecafeen uden problemer da vi skulle ringe til Kasper - både servitricens mobiltelefon og den faste telefon i baren - og et par af gæsterne hjalp med at finde de rigtige landekoder osv. Da vi skulle leje bil, hjalp havnekontoret med at finde nummeret på et biludlejningsfirma - og jeg fik lov til at låne telefonen for at aftale med firmaet - så der er næsten ingen ende på hjælpsomheden.
Til gengæld har amerikanerne den forfærdelige uvane med altid at "tippe" - uanset om det er fortjent eller ej, så forventes - og gives - drikkepenge har vi indtryk af - som dansker har vi det ry på DVØ (sikkert ganske fortjent!) at vi ikke er ret gode til at give drikkepenge - og det er sikkert rigtigt, vil kun betale ekstra hvis vi får en ekstra service - ikke pr. automatik, så kan de jo bare sætte prisen derefter ...
Nå - tilbage til sightseeingen i Christianssted ...
Også Victor Borges tidligere hus så vi (hvorfor vi absolut lige skulle se det fortaber sig lidt i tågerne ...) - det blev halvvejs ødelagt under en orkan og VB orkede ikke at genopbygge det og det blev solgt til en lokal rigmand, som har postet en stor pose penge i restaureringen - flot var det dog.
Victor Borges tidligere hus på St. Croix
Mere spændende end Victor Borges hus var dog, at vi fandt en god kvalitet sytråd til genua-reparationen - sådan har vi alle vores prioriteter :-)
02.05.2007 St. CroixAnnette og Charlotte går i gang med at reparere genuaen - Flemming og jeg tager ind for at handle lidt samt få lejet en bil, så vi kan komme lidt rundt på St. Croix.
Citat fra sejlreparationen: "Charlotte og Annette er et godt syteam, så det går fint - men det er hårdt arbejde at sidde med 50 kvm. sejl omkring sig. Men et godt dagsværk."
Systuen i aktion ...
(Nu har vi lige forstærket sejlet forebyggende - Annette og jeg - og så lød det hele tiden "da Charlotte hjalp så gik det meget bedre" - "Charlotte havde en anden måde at trække i sejlet på" - "jeg ved ikke lige hvad Charlotte gjorde, men det gav en meget bedre søm ...") - Charlotte kan du ikke lige komme tilbage og så sejle med tilbage over Atlanten, der bliver sikkert behov for lidt mere syning :-)
Vi andre 2 fik indkøbt et par små ting og sager, lidt internet fandt vi også - og så lejet bil til levering om eftermiddagen. USVI er det eneste sted i verden hvor de kører i venstre side af vejen, mens bilerne også har rattet placeret i venstre side - så jeg var lidt spændt på hvordan det var at køre her!
Da vi alle havde arbejdet hårdt hele dagen, så blev aftalen at vi skulle ud og spise om aftenen og så på Casino.
Flemming og jeg brugte lige en times tid eller halvanden på at skrabe bunden med de nyindkøbte spartler - der var temmelig mange rurer på og bunden blev faktisk ganske glat - så mon ikke det hjælper på farten - måske skal operationen gentages lige inden vi afsejler fra St. Thomas mod Azorerne, men den tid den sorg ...
Så blev der ellers badet og smukkeseret - lidt i 16 var jeg inde for at modtage bilen - og ved 17.30-tiden var vi alle klar til afgang.
Vi kørte først til casinoet for lige at checke dresscode og om de havde en restaurant i nærheden - shorts i casinoet er ok, man skal bare have sko på ...
Så går jagten ind på en restaurant - på sydsiden af St. Croix er der en ubehagelig mangel på restauranter - den første vi finder i nærheden af casinoet er lidt for "checket" så vi prøver lidt længere inde på øen - og ved et lille uprætentiøst "hus" ved en korsvej - det lignede næsten blot et gammelt skur med en stor overdækket veranda - fandt vi en restaurant, vi alle kunne enes om at spise på. Og maden var ganske fremragende og rigelig - betjeningen underholdende - og prisen på det hele svarede til kvaliteten - og så havde tjeneren tilladt sig at lægge US$25 på i "Gratuite" på regningen ...
Nå - pyt, hvad vi tabte på karusellen kunne vi vel vinde på gyngerne - så videre til casinoet!
Flemming og Annette havde ikke rigtig lyst til at spille - så Charlotte og jeg bænkede os ved et af Black-Jack-bordene - tror nok Charlotte holdt skinnet på næsen, men det gjorde jeg ikke ligefrem - mindste indsat var US$ 5, så det maksimum jeg havde sat mig selv var hurtigt brugt op ...
Et par gange på rouletten for lige at se om "lykken stod den kække bi" - det gjorde den ikke!
Til gengæld trak Charlotte i den enarmede - som ganske bekvemt hostede op med US$ 103 på en enkelt gevinst :)
Så havde vi efterhånden fået nok casino - og trillede hjemad - Charlotte lovede at omsætte gevinsten i et par drinks på havnecafeen - men den havde meget belejligt lukket da vi kom tilbage til havnen ved 22-tiden ...
Hyggelig middag - og så på Casino
03.05.2007 St. CroixTidligt af sted - vi har et hårdt program inden bilen skal afleveres igen klokken 16.
Første stop bliver "Columbus Landing" - stedet hvor Columbus landede på St. Croix på sin anden tur over Atlanten - dvs. han var ikke engang i land, kun hans besætning! Der er nu ikke meget at se - for ikke at sige absolut intet - udover et skilt, der kort fortæller at "her var det lige det skete" ...
Columbuuuus!!! Hvor er du henne??
Så videre til øens lokale romdestilleri, som producerer "Cruzan Rum" - vi var lidt spændt på om vi kunne nå derhen inden middagslukningen, men det lykkedes lige. Skiltningen på St. Croix er ikke helt så god som man kunne ønske sig ...
Men vi når lige sidste rundvisning inden middagslukningen - og bliver ført rundt i hele destilleriet - de første etaper af rom-produktionen (gæringen) lugtede mildest talt forfærdeligt - og hygiejnen og sikkerheden kunne ligge på et meget lille sted - vi gik op og ned af rustne vakkelvorne metaltrapper, kunne se direkte ned i gæringstankene - hvilket alt muligt andet også kunne incl. fugle, insekter, støv og snavs! Duften blev dog bedre og bedre jo længere vi nåede frem i produktionen - og toppede da vi nåede tilbage til receptionshuset og blev tilbudt smagsprøver :)
"Det syder og bobler og lugter af gær ..."
Der blev ikke sparet på udskænkningen - de producerer i princippet 2 typer rom: en lys og en mørk. De kan så lagre længere eller kortere tid - dog minimum 2 år og maksimum 12 år (tror jeg) - 3 årgange blev solgt: 2, 5 og 12 år. Den 12-årige var bedre - men jeg holder fortsat ved min skotske whisky, rigtig romdrikker bliver jeg aldrig - lidt for sødt-agtigt efter min smag - og mest drikkeligt hvis det er iblandet et eller andet juice/cola/saftevandsagtigt.
Var det noget med en tønde rom - eller 500?
Og det var der så taget højde for i produktionen - for nu at udvide sortimentet lidt så fandtes også rom med forskellig smag tilsat - vanille, banan osv. En slags "Bailey" havde de også produceret - og en helt sort "Clipper Rom" - den var ganske drikkelig i ublandet tilstand, lidt "nordsøolie"-agtig.
Priserne på rom er fortsat ganske rimelige - i supermarkedet kan vi stadig finde rom til 25-30 kroner flasken.
Kæmpeudvalg af rom ...
Fra romdestilleriet videre til byen Frederikssted, hvor vi spiser frokost på et hyggeligt lille spisested, som er meget berømte for deres sandwich af forskellig slags - og med god grund, de var særdeles fremragende og store - "Turtles Deli" kan varmt anbefales!
Efter frokosten videre til den gamle sukkerplantage "Whim" hvor vi fik et tankevækkende indblik i hvordan slaverne og plantageejerne levede dengang – for blot 150-200 år siden.
På plantagen, som nu er frilandsmuseum, fik vi en lang fortælling om hvordan livet var på plantagen for 100-150 år siden, hvordan slaverne levede og boede – alt sammen fortalt af en ældre negerkvinde på mindst 120 kilo! Men meget vidende og fortællende – og en lidt specielt oplevelse at høre en - formodentlig direkte nedkommer fra slaverne - fortælle om slavehold, livet som slave – man stod lidt og krummede tæer, selv om vi jo ikke rigtig kan have nogen andel/skyld i hvad vores forfædre lavede for 150 år siden, men en underlig fornemmelse alligevel.
Vagthytten, som lå ved sukkerrørsmarkerne
De fleste af slaverne, der blev udskibet fra Afrika, var faktisk indfanget af andre negerstammer (under stammekrige etc.) - 90% af samtlige slaver blev solgt af negrene selv til slavehandlerne … så HELE skylden kan jo ikke lægges på os ”grusomme hvide”!
St Croix vr opdelt i 9 (eller var det 15) plantager
Men pæne har vi bestemt ikke været – hvis jeg lige skal citere fra én af brochurerne omkring slaveafstraffelse: ”Søndag den 16. maj blev 6 Niggere og 2 Niggerkvinder indfanget og identificeret som Oprørske. Tre af dem blev brændt levende på stager. Af de resterende blev 1 brændt langsomt ihjel, 1 blev savet levende over og den 3. blev radbrækket. De 2 Niggerkvinder fik hænder og hoved skåret af og alle 5 blev tortureret med glødende tænger i byen”
Så en meget speciel oplevelse at se stederne hvor det hele foregik, i stedet for blot at læse om det!
Fornem hovedbygning
Og lige så imponerende indvendig
Sukkermøller til at få saften ud af sukkerrørene - dampdrevet og dyredrevet
Slutningen på dagen nærmede sig - vi kunne lige nå at aflevere bilen - efter en l-a-n-g køretur rundt i omegnen af Christianssted for at finde udlejningskontoret. Jeg havde aftalt at vi blev kørt ned til havnen når vi afleverede bilen - og det var der ingen problemer med. Den flinke og meget snaksomme chauffør havde et fint forhold til Danmark, han var med i noget ungdomsfodbold - både for piger og drenge - og de havde faktisk været på fodboldudleveringsrejse til "B93" i Danmark, og havde spillet mod Brøndbys ungdomshold - så han underholdt på hele køreturen tilbage til havnen :)
Trætheden var udtalt resten af eftermiddagen - mad var der ikke behov for efter "Turtles Deli" - Annette og Charlotte var lige inde og handle lidt (noget med noget mere sytråd blandt andet ...) - så der blev slappet godt af resten af aftenen.
04.05.2007 St. Croix - St. Thomas (36 sømil)Tiden var inde til at returnere til St. Thomas - Flemming og Charlottes ferie var desværre ved at være slut - så vi fik modstræbende hevet ankeret op og sat kursen tilbage mod St. Thomas.
Stort set samme vind og vejrforhold som på udturen - men bundrensningen havde virkelig hjulpet (og sikkert også lidt medstrøm), så farten lå jævnt hen mellem 6-7 knob :)
Så efter en frisk tur på omkrig 5 timer, ankom vi til bugten "Crown Bay", som var lidt tættere på lufthavnen og lidt væk fra larmen i Charlotte Amalie - men da vi omgående blev overfaldet af sværme af meget aggressive myg, så valgte vi at lette anker igen og sejle hen til Charlotte Amalie - på det stort set "sædvanlige sted"
Et par store fisk var meget nærgående - Flemming har i DK undersøgt hvilken fisk det var: "Jeg har talt med Rolf og den fisk vi så i havnen lige inden vi rejste og det er en remora som er en sugefisk der normalt lever at at suge sig fast på store fisk, og den ses ikke så ofte svømme frit rundt. Der er som sådan ikke farlig men hvis den er der er der normalt en større fisk, f.eks. en haj i nærheden"
Der var dog ikke den store lyst til badning - specielt næste morgen, da vi så fiskene igen ...
05.05.2007 Charlotte Amalie, St. ThomasMorgenen står på kuffertpakning. Charlotte og Flemming skal være i lufthavnen ved 11-tiden. Sejler dem ind til kajen og får sagt pænt farvel og tak for 14 hyggelige dage. Tilbage igen i Pinocchio er vi alene igen med katten. Der bliver altid meget tomt når vores gæster forlader båden igen.
Vi har som sædvanlig haft 2 begivenhedsrige uger med de 2 fra Kokkedal - det er altid sin sag at opholde sig sammen på så lille et område i hele 14 dage - men siden Flemming og Charlottes første tur ombord, dengang "for mange år siden" på Korfu i Grækenland, så har de været fast inventar hver sommer, og kan bare træde ombord og "være med" uden at skulle sættes i gang eller sætte os i gang - næsten da: de vil jo så gerne hive mig op i masten hvert år, så jeg er nødt til at finde på et eller andet der skal ordnes oppe i masten inden de kommer - denne gang måtte jeg løsne en lille skrue i rulleforstaget inden de kom, så vi kunne fikse den på St. Croix ;-) - op i masten kommer jeg, om jeg så piber eller synger!
Og det besøg er noget vi ser frem til må vi tilstå - der bliver både vasket mere op, gået mere i kirke, spist mere varieret morgenmad, snakket og pjattet mere, mere dagligt baderi - og så er der specielt godt styr på når klokken er 17.00 :-)
Kom snart igen! Og her er link til Charlottes ferieberetning.
06.05.2007-14.05.2007 Charlotte Amalie, St. ThomasNu skal vi se at få forberedt de sidste ting inden vi skal sejle tilbage til Europa. Ikke fordi vi sådan set har travlt - vi skal bare væk herfra inden orkansæsonen officielt starter d. 1. juni. Vi er som sædvanlig gode til bare at få tiden til at gå - men vi får dog også lavet lidt, bl.a. den store post at opdatere vores hjemmeside...
Ellers er tiden gået med at foretage yderligere forstærkning af genuaen - så nu krydser vi fingre for at den holder over Atlanten. Lars har fået indkøbt lidt GPS'ere til videresalg. Vi har været inde i én af marinaerne for at tanke vand. Vi har fået gået adskillige kilometer, da supermarkedet, skibsudstyrsbutikkerne og det lokale 'Bauhaus' ikke ligger lige rundt om hjørnet.
Vi havde også et akut problem med vores gasbeholdning, som nu var tom - bortset fra den på Gran Canaria nyindkøbte flaske, som har vist sig at have en fejl i gevindet. Det har vist sig umuligt at få genfyldt sine camping-gasflasker på USVI, så vores intention var at sejle de 20 sm til Tortola (BVI), når nu vi alligevel skulle vente på pakken med GPS'ere fra USA. Vi havde dog den mulighed at købe en amerikansk gasflaske og ny regulator - hvis vi vel at mærke kunne få plads til den. Men vi ville helst have genfyldt vores camping-gasflasker. Så vi checkede ud eftermiddagen før den forventede afsejling. Her skulle vi udfylde næsten lige så mange formularer, som da vi checkede ud. Næste morgen var vinden lige i mod 6-8 m/sek så vi havde ikke specielt meget lyst til at tage af sted. Vi regnede også lidt på hvad det ville koste i diesel at sejle derover samt gebyr for indcheckning contra udgifter til amerikansk gasflaske og regulator.
Vi brugte så formiddagen på at gå ud til det lokale byggevarehus og forhøre os. Der solgte de kun de tomme gasflasker, man skulle selv sørge for at få dem fyldt. Efter meget snak frem og tilbage, blev vi enige om at købe en amerikansk gasflaske på 9 kg. Denne tomme flaske bar vi så ud til det lokale opfyldningssted og tilbage igen til byggevarehuset for at købe regulator og slange - og så tilbage til Pinocchio. Vi havde håbet på at kunne nå ind til told- og immigrationsmyndighederne på vej tilbage, men der var middagslukning.
Tilbage i Pinocchio blev gasflasken midlertidig installeret og vi kunne få vores forsinkede morgenthe. Gasflasken er nu kommet på plads i et af de agterste stuverum, hvor også de andre gasflasker har plads. Der måtte dog lige klippes en hæl og hugges en tå før en kunne komme ned gennem hullet - sådan en 9-kilos sag fylder en anelse mere end en 3-kilos flaske, specielt i bredden!
Vi måtte så ind igen om eftermiddagen for at forklaret told- og immigrationsmyndighederne, at vi p.g.a. tekniske problemer ikke havde forladt USVI men stadig var her - det tog de meget pænt. Men der var lige et par formaliteter, der skulle overstås.
Og vi er i gang med alle de andre småting der helst skal være på plads inden vi starter mod Azorerne - ikke de helt store ting (det værste var egentlig genuaen - vi håber den holder i det mindste noget af vejen uden at skulle tages ned for reparation ... x lige lidt fingre for os, tak!) - og det med gassen er jo så overstået (måtte også købe ny regulator, lidt ekstra gasslange etc. til montagen) - så egentlig mangler vi blot nu at handle det sidste ind til turen.
Forventet afsejling er tirsdag - hvis ikke vejret ændrer sig drastisk så det må udsættes. Desværre kan vi se frem til en del østlig vind om nogle dage, nu får vi se hvordan det går.
Slut med skriveriet for nu, der skal vel også et par billeder på ...
Sukkerkogeri på St. Croix