Det er en mørk og kold morgen. Kl. er 04:00. Det er den 6. april 2004. Stedet er Guldsmedgade 1 3tv., DK 8000 Århus C.

Hvorfor larmer vækkeuret på dette ukristelige tidspunkt og så i ferien? Jow – Jow, jeg skal have viklet mig ud af edderdunsdynen. Bussen til Billund kører om 1½ time, så jeg får hurtigt sat vand over til kaffe. 3 timer senere står jeg i Billund Lufthavn. Her skal jeg vente yderligere 3 timer på et fly til Mallaga.

Hvordan har jeg dog bragt mig i denne situation?

Jow – Ulla og jeg havde planlagt at tilbringe påskeferien i Pd´rn, men lørdag morgen mens jeg vågner over en kold kop kaffe bliver jeg mere og mere deprimeret over ugens vejrudsigt. Det gad jeg bare ikke, så efter en hurtig surfen på Internettet havde jeg billet til Mallaga. Desværre skulle Ulla til tandlæge tirsdag, så det blev kun til én billet.

Vel nede i Mallaga lader jeg flyveren stå, og i min nordiske til påskevejret påklædning får jeg et varmechok. Her er 25^o C og høj sol. Jeg kommer hurtigt ud af dynejakken og finder en Taxa, der skal køre mig til busterminalen. Det er skam en flink chauffør, han slår ikke taxameteret til, og da jeg bliver sat af forlanger han 12 E for en tur, der med taxameter sikkert havde kostet 8 E. Efter et kraftigt skænderi, hvor han ikke forstod hvad jeg sagde og jeg ikke hvad han råbte, kører han skumlende væk med 10 E. Bussen (den sidste i dag) kører kl. 15:00, så jeg må atter skynde mig. Det er da en dræbende tur. 6 timer og man må hverken ryge eller drikke øl. I Ayamonte møder jeg sandelig Lars. Han har lejet en bil og snart bliver vi kærligt modtaget af Pinocchio, Trille og Annette. Mens Annette anretter et dejligt måltid, og Trille mistroisk iagttager den ”fremmede” fisk, bliver jeg befriet for et par ton forståeligt litteratur og noget uforståeligt elektronik – det lettede! Måltidet og rødvinen bliver indtaget, og jeg føler ikke det store behov for en vuggevise ZZZZZZZZZZZZZ!

Onsdag: Kl. er 08:30 og jeg lægger vold på mine øjenlåg – de skal åbnes. Så hut jeg visker, skulle Annette og Lars mod Lisabon kl. 06:02 for at hente Sekker og nogle andre tyndere rør i Faro, så jeg er næsten alene. Jeg finder noget instant coffee og et rent askebæger – Trille tror åbenbart jeg vil stjæle det, for hun er stadig mistroisk.

Jeg beslutter mig for at se lidt på byen (hvis navn kan findes andet sted på denne hjemmeside), og vejret er som dansk højsommer, så det bliver til et par pragtfulde timer i det fremmede. Portugiserne er et venligt folkefærd, dog med samme problem som tyskere og franskmænd: ”De kan kun tale deres modersmål”! Men jeg kommer da gennem dagen med mit portugisiske ordforråd: ”um cerveja – please”!

Siestaen er begyndt, så jeg går til Pinocchio og får klaret op efter aftenens fouragering. Varmen er nærmest kvælende, så jeg sidder i cockpittet kun iført sorte underbukser (de holder længere en hvide). Cervejarnenenene er dejlig kolde, og det er en udsøgt fornøjelse at skrive postkort til familien i DK mens jeg sveder, og de givet fryser.

At finde en postkasse er ikke nemt. Nu har jeg gået rundt i ½ time, men der er et posthus, og nu er kortene sendt. Mens jeg står og får globetrotterfornemmelser under fyrtårnet ved Atlanterhavets kyst er kl. næsten 17. Ned til havnen. Og der kommer sandelig de 3 andre gående sammen med nogle tynde ukurante rør. Endnu et glædeligt gensyn.

Sekker er jo hjemmevant i Pinocchio, så inden længe er hans bagage placeret mageligt oven på min. Vi bliver dog enige om, at tage hver sin køje.

Energibomberne er nu afladet, så vi besøger et sted med kinamad (vi er jo i Portugal). Det er ganske udmærket, og i Pinocchio er der efterfølgende ”Settlers” og whiskey på programmet. Det er nu ikke noget jeg har interesse i (altså Settlers), men et par dumme kommentarer bliver det dog til. Dette er skrevet med et vis ”fårbehold”, da vi har et ”fårholdsvis” godt ”fårhold” – nærmest ”lammende”!

Torsdag: Så er instant coffee og citronte med citronsaft indtaget, og nu skal der ryddes op og stuves af vejen.. 4½ måned i samme havn sætter sine spor, så det ligner mit skrivebord. ”Vi kommer da ikke ud at sejle i denne uge”!, tænker jeg. Men på mirakuløs vis forsvinder diverse bunker ned i Pinocchios tilsyneladende umættelige indre.

Herligt – det er kun godt og vel siestatid, og vi er sejlklare – tror jeg. Lars og Annette skal lige rundt og sige farvel! OK – Sekker og jeg finder nogle cervejaerererere og hygger. Sidst på eftermiddagen er A. & L. tilbage og Trille låst inde i et udbrydersikret rum, og vi sejler nu ud af havnen.

Pragtfuldt – de andre bådejere er skide misundelige, for horn og fløjter gjalder ud over det sydlige Portugal, og de blæser os meget praktisk ud af havnen, så vi hurtigt kommer ud hvor Pinocchio hører hjemme.

Søndag: Øv – hjemme i Århus!

14 dage senere: Ulla er skide misundelig (hun hedder ikke Trille), men min hjembragte ”Sjælland Rundt Humor” må hun lide under (den stakkels mis).

15 dage senere: ”Om jeg tager af sted igen”? ”Spiller Paven pik”? Man ”får” da ikke bedre selskab!

Steffen