Brian og Shirley fra "Airwave" var lige et smut forbi i havnen – arbejder på at sælge båden. Men har så købt en grund med hus på i Bulgarien, og fortalte nu vidt og bredt om hvor billigt og spændende det var – de sang godt og grundigt for deres syge moster – så vi blev lidt nysgerrige – har jo set hus- og grundpriser stige i både Spanien og Portugal, og også Tyrkiet – og Bulgarien står jo for optagelse i EU 2007/2008 – så måske er det ved at være på tide at sikre sig lidt fast ejendom …

Bulgarien - turen til/fra

11.03.2006 Marmaris - Kesan

Så sammen med Ale og Hannie fra vores hollandske søsterskib ”Mon Reve”, tog vi en rask beslutning – lejede en bil og kørte til Bulgarien for at kigge. Kun omkring 1.200 kilometer hver vej, ikke noget at snakke om! Tog af sted lørdag den 11.3. klokken 6 om morgenen, nåede i fin stil Canakkale og en færge klokken 18 (havde lige et par små omveje undervejs …), og fandt et lille tyrkisk hotel på den anden side af Dardanellerstrædet. 

I Cannakkale - Annette og Hannie og Ale

14.03.2006 Kesan - Burgas (Bulgarien)

Næste morgen videre til ”Bulgaristan” – hvor vi blev ”groundet” ved grænsen: de tyrkiske toldere nægtede at lade os forlade Tyrkiet med udlejningsbilen – selvom jeg mente at have fået tilladelse af udlejningsfirmaet (han havde skrevet noget ind i kontrakten om dette). Men det var ikke nok – et specielt dokument var påkrævet – og hverken højlydt tale eller bedende miner kunne formå ham til at lade os slippe ud! Strandet midt i ”ingenting” – kun grænseovergang, hverken by eller noget!

Gode dyr var ganske rådne – men så kom der tilfældigvis en af de sædvanlige busser – Istanbul/Burgas (i Bulgarien) – der var lige 4 tomme sæder, så vi tog en hurtig beslutning: parkerede bilen, snuppede bagagen og entrede bussen – så sad vi ellers der i omkring 2 timer mens vi ventede på at blive udklareret fra Tyrkiet og indklareret i Bulgarien …

Lidt ærgerlige miner i bussen ved grænsen - pokkers at de ikke ville slippe os ind med den tyrkiske bil

Endelig kom vi så videre i Bulgarien – ned ad små bjergveje, igennem små landsbyer med 110 km i timen! Og endelig ankomst til Burgas, bulgarsk by ved sortehavskysten. Her havde vi en længere diskussion med buspersonalet – de startede med at kræve 120 euro for os 4 – for 1 times buskørsel. Nu har vi jo efterhånden lært lidt omkring forhandlinger om prisen – så selv om vi fik at vide at prisen var den samme, om man så stod på i Istanbul og kørte hele vejen eller stod på ved grænsen og kun kørte en tredjedel – det ville stadig koste 35 YTL. OK – allerede her havde vi jo sparet en del, immervæk forskel på 30 Euro og 35 YTL. Men vi gav os ikke så let – fandt 60 YTL frem og hævdede hårdnakket at vi ikke havde flere kontanter end dem vi lige stod og viftede med …

Bussen skulle videre, vi var bare blevet sat af ved centrum – og da buschaufføren godt kunne fornemme at det her kunne trække ud, så snuppede de til sidst de 60 YTL (som de sikkert stoppede lige i foret …) og vi slap for videre tiltale!

Fandt hurtigt et lille, nydeligt hotel – 25 Euro/nat for et dobbeltværelse med  morgenmad, det var ok. Minibar var der også, en 200 ml whisky skulle jeg betale hele 3 euro for. De andre begyndte at drikke Rakija (Raki) – mærkeligt sprøjt, ikke min smag!

Prisniveauet indtil nu synes vi meget godt om!

Aftensmad på nærliggende restaurant – italiensk, ganske udmærket, tyrkisk prisniveau – og ingen problemer med at få øl eller vin. Og svin! Og vinen – de laver fantastisk vin i Bulgarien, på højde med fransk eller bedre – vi prøvede en del (nej, nu drikker vi jo normalt ikke – noget videre i hvert fald - men var jo nødt til at undersøge forholdende til bunds også på dette område …) – og kvalitet og prisniveau er helt i top. En god flaske vin kostede på restauranterne fra 4-8 Euro …

Nu starter nærlæsningen af ejendomspriserne!

15.03.2006 Burgas

Næste dag fandt vi så en ny biludlejer – han havde en Ford Mondeo Stationcar (Ghia), så den snuppede vi i 3 dage. Mens vi ventede på bilen fik de 2 tøser Annette og Hannie oset lidt rundt – heldigvis uden at finde noget særlig visakortvenligt …

Ale og undertegnede var en tur i kirke … nej ikke fordi vi troede baren var ved siden af kirken, blot en smuk kirke syntes vi. Og fik en lang snak med en bulgarer, som var med til at renovere kirken. Han fortale om den ”eneste rigtige kristne kirke” (den græsk-katolske ortodokse kirke …) – vi andre var nogle ikke-rigtig kristne! Men han var meget forklarende på en fornuftig måde – prøvede ikke på at omvende os eller noget. Var i øvrigt elektroingeniør eller sådan noget lignende …

Bilen blev klar til levering – eneste vi undrede os lidt over var, at selv med fuld kasko var dækskader på egen regning og risiko! Men senere forstod vi hvorfor …

Så vi fik smidt al bagagen i bilen – og satte kursen mod Chomova, hvor Brian og Shirley holdt til. Omkring 50 kilometer fra Burgas.

Vi begyndte hurtigt at forstå det med dækkene – lejlighedsvis var vejene særdeles gode og velpassede, men pludselig var der huller i vejen – op til 20-30 cm dybe med skarpe kanter! Så chaufførerne måtte være noget agtpågivende – man kører ud af en udmærket vej, farten sniger sig op på de 80-90 stykker – og så pludselig et kæmpehul forude – så alle bilisterne slingrede rundt, holdt sig helst på midten af vejen – til både gene og fare for modkørende! Så det var noget anstrengende til tider!

De veje hvor EU allerede havde givet tilskud til var dog udmærkede – de sædvanlig blå ”EU-reklame”-skilte optrådte med jævne mellemrum …

Når Bulgaristan kommer i EU bliver der vist højkonjunktur i asfaltbranchen …

Men vi nåede da frem til Chomova – og fik hilst på Brian og Shirley – og set deres hus. Nydeligt arbejde må man sige – fra en ruindynge til et 2-etages hus med kælder, altan osv. Ganske usædvanligt for området havde de både indendørs toilet/bad og køkken – ellers klarer man sig normalt med et udendørs lokum og udendørs køkken …  

Hos Brian og Shirley - og på husbesigtigelse

De planlægger nu at sælge huset og grunden – tror de har betalt omkring 2.000 euro for hus med grund – og så brugt en del på at renovere og bygge op. Så vil prøve at sælge for 45.000 pund. Det er en lille smule ude på landet, så det bliver spændende at se om det lykkes …

På grund af årstiden var alle ikke-asfalterede veje i landsbyen (cirka 50-60 huse hvoraf 1/3 står tomme) ganske mudrede – og ingen af os nyankomne havde lige gummistøvler med! Men vi fik da en rundtur i landsbyen og Brian og Shirley udpegede huse og grunde til salg. Ganske interessant – men også lidt tankevækkende – der skulle ofres nogen penge på at sætte disse ruindynger i stand – bulgarske håndværkere var ifølge Brian ikke de mest stabile og arbejdssomme på denne jord …

Efter en lang dag i Chomova satte vi kursen tilbage til Burgas og samme hotel som sidst. Atter en hyggelig lille restaurant – dog hotellets, så var hjemgåturen ikke så lang …

Vi havde lige et stop i ”Metro” på vejen til Burgas – sædvanlige store supermarked, det usædvanlige var at vi kunne fremvise vores pas og så handle momsfrit (dog skulle vi indkøbe for omkring 180 euro totalt før det gjaldt). Men selv om Bulgarien er fattigt generelt, så var der alle de vestlige varer man kunne drømme om – og hverken øl, vin eller svin var mangelvarer!  

METRO

16.03.2006 Burgas - Varna

Videre til Varna næste morgen – 150 km længere nordpå, også ved Sortehavet. Undervejs sne og is på vejene, så der er et stykke tid til sommeren kommer i det område. Vi kom igennem flere små interessante bjerglandsbyer – interessante set ud fra et ”grundejer-synspunkt”

Velankomne til Varna fandt vi atter et lille hotel – og skulle så lige snuppe en kop kaffe på en nærliggende strøggade. Og blev udsat for den formodentlig universelle ”går-den-så-går-den” – vi havde bestilt 2 capuccino, 1 kaffe med mælk, 1 øl – regningen lød på 11 leva (cirka 5,5 euro) – ikke en overvældende sum, men da vi kendte prisniveauet allerede bad vi lige om menukortet. Godt nok var det på bulgarsk (kyrilliske bogstaver) - men da jeg jo har lært russisk i skolen (ja, ja – der er et par år siden – men det kyrilliske alfabet sidder stadig fast …), så kunne vi hurtigt konstatere at det vi havde bestilt ikke helt svarede til det der stod på regningen. Først øllen – der havde jeg fået en lokal øl og tjeneren havde skrevet prisen på ”Heineken” på …

”Beklager meget, det retter vi …”

Så havde han skrevet 2 ”Capuccino” på – sådan set ok, men en ekstra post på 2 x mælk kunne vi ikke lige acceptere …

Så vi endte på 6,10 leva (3 euro) i stedet for næsten det dobbelte …!

Om aftenen fik vi besøg af Hannie og Ales søns kammerat, en bulgarer – Ivan. Han fortalte lidt om Bulgarien og hvordan situationen var m.h.t. grunde og ejendomme. Så vi fik en masse nyttig info ud af ham. Han talte glimrende engelsk – arbejdede i Tyskland, sammen med H+A’s søn. Efter et par timer i hyggeligt bulgarsk selskab måtte han løbe, skulle besøge sin gamle mor eller syge moster … men nåede lige at anbefale en restaurant og en vin vi burde prøve.

Ja der er lidt meget restaurantbesøg og vinsmagning – men efter nogle lange timer i bil er det nu meget rart at slappe lidt af på restauranterne – og den vestligt inspirerede mad har vi på en eller anden måde savnet! Her i Marmaris laver de det altså ikke på helt samme måde – selv peberbøffen i Yat Marin mangler lige ”prikken over i’et” …

Så efter en lang gåtur – Hannie og Ale mente nok de kunne finde restauranten efter Ivans anvisninger, men det kunne de ikke lige – i sne og slud (ok, det har vi dog ikke i Marmaris på dette tidspunkt af året – om nogensinde) – fandt vi det gamle munkekloster, som nu var restaurant. Med 2 søde servitrice - udklædte som nonner bildte Ale og jeg os ind - eller måske en slags stuepige ;-) – Annette mente de blot havde folkedragter på! Men atter en fortrinlig middag og en fremragende vin! Menukortet var l-a-n-g-t, lokale bulgarske og internationale retter i lange baner – til sidst bad vi om et par ”Irish Coffee” – det havde de dog ikke på kortet men de søde piger mente at det kunne kokken sagtens klare! 50/50 kaffe og whisky og lidt fløde oveni var resultatet – så 5 kokkehuer opnår de ikke, måske 4 kosakhuer …

På regningen optrådte de 2 ”Irish Coffee” som 2 x kaffe, 2 x fløde, 2 x whisky – samlet pris omkring 3,6 Euro (for begge 2 altså) …

På restaurant "at The Chapel"

17.03.2006 Varnas - Chomova

Hotellet vi havde fundet var et lidt ældre slidt ”kommunistisk kassehotel”, men dog brugbart – morgenmaden var lidt speciel – man kunne vælge mellem omkring 15 forskellige slags morgenmad – alt sammen noget med salat, pølse, æg, bønner – forskellige kombinationer heraf. Dertil blev serveret et par skiver toast – kaffe/te kostede ekstra og var således ikke inkluderet i prisen …

Vi havde aftalt med Brian og Shirley at de skulle arrangere med landsbyens borgmester, at vi fik en snak med ham om potentielle ejendomme i Chomova – så fra Varna satte vi kursen indenlands gennem bjergene til Chomova. Og så fik bilen sig ellers noget af en oplevelse – det var MEGET ødelagte veje i det indre af Bulgarien, ofte måtte vi køre i ”skridtgang” (= 1. gear) for ikke at få smadret dæk, hjul, hjulophæng – mudder, sten, huller i skøn kombination – så det tog lidt længere end beregnet at nå frem til Chomova.

Koldt, vådt og glat - lokalt bulgarsk transportfirma - sikke nogen veje!

Som vi nåede ved 13-tiden – havde undervejs fået at vide at borgmesteren ventede på os med frokosten klar …

Så hjemme hos borgmesteren blev vi introduceret for ”The master himself”: Matteo og fruen Piper – for stavemåden garanteres ikke – samt et par lokale indbyggere – Ilian og Tanja – og efter et par liter Raki samt lokal rødvin, lokalt produceret fåreost og fåreyoghurt, pølse og syltede agurker samt vandbakkelser – fik vi serveret frokost også – kartoffel/kødret. Der blev ikke sparet på Rakien – den var også hjemmeproduceret – Matteo havde en 100-liters tønde udenfor huset som han blot dyppede den tomme flaske i …

Piper havde selv produceret fåreost samt yoghurt – så alt var stort set hjemmeproduceret.  

Annette og Matteo (borgmesteren) - Brian, Shirley og Hannie ved frokosten

Jeg måtte tilstå mit perifere kendskab til russisk – hvilket vakte megen morskab – og sjovt nok dukkede flere og flere russiske ord op undervejs i seancen. Alle voksne bulgarere har været tvunget til at lære russisk, og Rusland er ikke lige deres yndlingsland – for meget undertrykkelse fra USSR’s side – men et enkelt forståeligt russisk ord i ny og næ kunne jeg da bidrage med – så tak til min russisklærer i gymnasiet (Arne B.) – måske hjalp rakien også lidt på det … ;-) Og nogle ord er da heldigvis ens mellem russisk og bulgarsk.  

Shirley, Hannie og Annette - Piper, Tanja, Illian og Lars

Piper, Natasja, Tanja og Illian

I løbet af eftermiddagen blev vi indbudt til at overnatte hos Ilian og Tanja – de kunne sagtens huse 4 mere – aftensmaden skulle de også nok klare! ”Keine problem” var standardbemærkningen …

Og så var vi klar til en rundtur for at se på huse – heldigvis kunne vi komme rundt i bilerne (raki-indtagelsen og politiets eventuelle indblanding skulle vi ikke tænke på – ”keine problem” – nu skulle vi også kun køre i landsbyen og kun 100 meter så det gik nok)

Først et besøg hos landbyens ”kloge kone” – eller noget! Hendes intention om at sælge lå vist helt i top – men også hende pris, tror hun var oppe i 8.000 Euro som udgangspunkt – og huset skulle renoveres fuldstændigt.

Matteo (borgemsteren) viser frem - Ale var ret tændt på dette hus - udendørs lokum

Der skal jo gøres lidt - Vi overvejede lidt dette halvt-færdige "hus" - men har nu overvejet om igen

Så vi fik set lidt andre mere rimelige sager – og prisniveauet på omkring 2 - 2.500 euro for et stykke land med et lille hus på ser ud til at holde. Alt kræver dog en gennemgribende renovering for at leve op til den standard vi forventer i nordeuropa – som tidligere nævnt er det sjældent de har toilet indenfor i huset, ej heller køkken er normalt en del af huset …

Realistisk pris – med lidt ”gør-det-selv”-arbejde er vel totalt 20.000 euro for et totalrenoveret hus (størrelse 40-80 m2) med en 1.500 m2 grund til, ikke helt urealistisk.

Så skal man lige gøre op med sig selv hvor langt der er til Bulgarien, hvor tit man kan besøge det, vinterophold etc. etc. Men det er jo en helt anden historie …

Efter hus- og grundbesigtigelserne endte vi hos Brian og Shirley igen – og tilbragte lige et par timer med at fordøje indtrykkene samt en kop te eller 2 – samt ikke mindst få varmen lidt igen! Der er grumme koldt i Bulgarien på det her tidspunkt …  

Monstro borgmesterens fåreflok?

Vi var inviteret til aftensmad hos Ilian og Tanja klokken 18.30 – så deromkring troppede vi alle op – blev bænket i køkkenet og så blev der ellers serveret! Salat (kål/råkost), ost, pølse – og ikke mindst raki og cola i lange baner. Høflige som vi er spiste vi pænt op hvad vi fik serveret på tallerkenerne – og i glassene. Kiggede man væk et øjeblik så var tallerken/glas fuld igen – så jeg nåede op på 3 tallerkner salat før jeg lærte lektien – og et par glas raki eller 3 …

Så kom hovedretten – fisk (makrel) og kartofler – dertil en sjat raki og kold hjemmebrygget vin. Og selvfølgelig cola.

Undervejs forsøgte vi alle at holde samtalen i gang på en blanding af engelsk, tysk, russisk, bulgarsk og sågar græsk – jo mere raki desto mere forståelse synes der at være – også brug af papir og kuglepen fremmede forståelsen gevaldigt.

Bl.a. fik Matteo (borgmesteren) fortalt mig, at hans grundløn som borgmester var omkring 2.400 euro om året. Så tjente han lidt på sine får (ost, kød) – omkring 3.100 euro samt 1.400 euro på noget udlejningsejendom han havde – samlet omkring 6.500 Euro om året var hans indtægt – så mumlede han lidt om 1-200 euro i skat …

Deres udgifter til at bo for – husleje, el, telefon m.v. var vistnok samlet omkring 400 euro om måneden.

Det var så lidt svært at fortælle om danske lønninger, men jeg fik da påpeget noget med 50% i skat, huse var dyre, el og telefon også dyrt osv. – men en gevaldig forskel er der! Og skat er de vist ikke så meget for at snakke om (eller rettere at betale ..)

Så går dansen - værtsparret overlod gæstfrit deres soveværelse(r) til os

Aftenen endte med blot almindelig vin- og raki-nedsvælgning – og til sidst dans – hvor Ilian til sidst førte an i en traditionel bulgarsk kædedans – om det var for at vi bedre kunne holde balancen når vi holdt hinanden i hånden eller hvad, det må stå lidt hen i det uvisse – men morsomt var det!

18.03.2006 Chomova - Balikesir (Tyrkiet)

Overnatning – alle sov særdeles trygt og godt! Vi skulle lidt tidligt op, da vi skulle nå at aflevere bilen og derefter med taxi til grænsen – hvor vores tyrkiske udlejningsbil (forhåbentlig …) holdt – så op klokken 7, morgenkaffe og en meget tavs og stille forsamling, der så kunne kindkysse pænt farvel – og lige et smut rundt til Brian og Shirley for at sige farvel – og tilbage til Burgas.  

Benzin og diesel ER billigt - 1 Leva er cirka 3,85 dkr

Bilen retur til udlejningsfirmaet og så en taxi til grænsen – 75 kilometer, 35 euro for den tur.

Og endelig kunne vi så returnere til den tyrkiske side af grænsen, hvor bilen fra Marmaris fortsat holdt – og sætte kursen på Dardanellerstrædet og derefter lidt sydover (nord for Izmir) – hvor vi fandt et hotel i Balikesir (dyrt, men til gengæld ikke ret godt …)  

På vej hjemover - færgen over Dardaneller-strædet

19.03.2006 Balikesir - Marmaris

Og endelig fredag eftermiddag kunne vi se Marmaris forude – og Yat Marin og ”Mon Reve” og ”Pinocchio” (og Trille ikke mindst …) lå som de plejede – dejligt at være hjemme igen!

Vi havde afleveret vores hynder til ombetrækning hos ”vores” tyrkiske ”møbelpolstrer” og havde aftalt at hente dem om fredagen – men han kunne desværre alligevel ikke skaffe det stof vi havde aftalt – vi havde ikke efterladt vores telefonnummer, så han kunne ikke ringe - og turde ikke blot lave det med noget andet stof!

Nå - men vi fik aftalt noget andet stof, og hynderne blev så færdige om tirsdagen - Merete fra "Sejner" var så sød at køre dem ud til os - de havde stadig en lille varebil stående. Vi var jo så kommet på land med "Pinocchio" på det tidspunkt, så det var lidt besværligt at få hynderne bakset op ad stigen - men det lykkedes også.

Efterfølgende har vi mailet med Brian og Shirley - der dukkede jo hurtigt en række spørgsmål op omkring de små ejendomme vi havde udset os - men endelig beslutning er ikke taget endnu. Selv om det er billigt så skal der jo nogen penge på bordet her og nu - og de penge er vi jo nødt til at tage ud af vores "leveomkostningskasse" - nu får vi se ...

Hannie og Ale er nu taget til Bulgarien igen. De havde via internettet fundet et lille engelsk firma, som har specialiseret sig i at handle ejendomme i Bulgarien. De har masser af erfaring og vist også en hollandsk talende kvinde ansat. Så de har ikke helt opgivet at finde noget der passer dem - mere om det senere: Vi håber på vi ser dem inden vi forlader Marmaris igen.

(De er lige kommet tilbage - har nu både købt hus og en bil - gammel "Volga" - "kampvognen" har de stolt døbt den!)

Hvis der er nogen der er interesserede i en "deleejendom" i Bulgarien, så giv lige besked - så kan det da godt være vi kan finde noget i fællesskab :-)

Restaurantbesøg i Varnas - "at The Chapel" kan varmt anbefales!