08.02.2006 -20.02.2006 Vinterferie i Østrig

Som nævnt havde min bror Jesper arrangeret en skiferie i Østrig - Maria Alm, tæt på Salzburg. Vi havde savnet sidste år ikke at være på skiferie, og besluttede at deltage i år - så vi meldte os til - også en god lejlighed til lige at hilse på familien: (bror) Jesper og Annemarie, Andreas og Magnus samt (søster) Mariann og Knud, Mads og Amalie - og ikke mindst Kasper, vores kære søn - efter ophold på Oure, for at blive uddannet til skiinstruktør (bestod som en af de 5 ud af omkring 20 der deltog på holdet :-)), glædede vi os til at se hvor godt han nu kører på ski - han har jo kørt med os andre siden han var omkring 6 år gammel - det er et par år siden jeg har kunnet lære ham noget - nu er det omvendt!

Udover familien skulle et par af Jespers kollegaer/venner deltage - Lars og Heidi og Per og Marianne med diverse børn - som jeg ikke helt har styr på navnene på ...

Vi havde bøvlet et stykke tid med at finde transport fra Tyrkiet til Østrig - der går selvfølgelig rutefly, både Turkish Airlines og Austri Airlines flyver jævnligt mellem Tyrkiet og Østrig - men budgettet skulle jo gerne holde også i år! Så istedet fandt vi et par billige billetter med det tyske flyselskab Sunexpress, fra Antalya til München og retur - fra München var der kun lidt under 200 kilometer til Maria Alm - dog måtte vi så flyve ud om torsdagen og hjem om søndagen. I München ville vi så leje en bil for en uge - hos Interrent fandt vi en Golf til en rimelig sum for 10 dage. Og et par hotelophold i München måtte også arrangeres. Men alt i alt en rimelig transportudgift - og lidt ferie skal vi jo have en gang i mellem ;-)

Vi havde arrangeret med Hannie og Ale fra "Mon Reve" at de passede Trille mens vi var væk - og kunne så onsdag aften tage natbussen fra Marmaris til Antalya, hvortil vi ankom næste morgen - undervejs stoppede bussen på en rasteplads oppe i bjergene - her var faktisk snedækket - så forventningens glæde blev jo ikke mindre! Og der er jo også mulighed for at stå på ski i Tyrkiet om vinteren - men fra folk der har været der, lyder det ikke til at være særlig store områder - Alperne - og ikke mindst familien - trækker :-)

Ankomst til Antalya om morgenen - ikke helt udhvilede men dog forholdsvis levende - og så en taxi til lufthavnen. Vi stoppede dog først på en cafe for lige at få lidt morgenkaffe, bussen var ankommet klokken 6 om morgenen, så det varede et par timer før byen "lukkede op" - skulle lige have indkøbt et par "Pashmina"-sjaler til min søster Mariann. På dette tidspunkt havde vi jo læst meget om "Muhammed-krisen", så vi var ikke meget for at sige at vi kom fra Danmark - men adspurgt af den morgensnakkesalige tjener smuttede det ud ad munden på os at "vi da kom fra Danmark" - det bemærkede han umiddelbart ikke noget til og senere direkte adspurgt om "han havde et problem med det?" sagde han blot at det var "højere oppe" (altså politisk) der var problemer, han var nærmest lidt græsk-katolsk (eller rettere ikke-så-rettroende-muslim - eller noget ...), for ham handlede det om omsætning i cafeen og ikke om et par tilfældige tegninger i en mindre dansk provinsavis ... vi var lidt beroligede, trods alt. I Marmaris havde vi intet som helst mærket til "krisen" (inden vi tog af sted tog vi dog det danske flag ned ...) - men havde jo læst og hørt en del på internettet om problemerne. Men den sydlige del af Tyrkiet (specielt ved kysten) er jo også en del mindre "rettroende muslimsk" end resten af Tyrkiet, nord- og østpå er der (var der ...) en noget anden stemning - har vi hørt, som sagt har vi ikke selv overhovedet mærket noget til noget som helst til noget!

Vi spurgte tjeneren på cafeen - nu vi ligesom havde indledt en snak med ham - om prisen på en taxi til lufthavnen - han prajede en taxi og spurgte: 25 Lira (omkring 125 kroner). Nå, så havde vi et udgangspunkt for senere forhandlinger ...

Efterhånden åbnede butikker og markedet overfor, hvor vi havde spottet de solgte sjaler (og alt mulig andet) - så efter lidt søgen rundt i butikkerne og lidt prutten om prisen fik vi indkøbt et par sjaler til en rimelig pris. Så kunne vi endelig finde en taxi - spurgte et par stykker om prisen - stadig 25 Lira - men til sidst var der en der var lidt mere sulten end de andre, han accepterede 15 Lira (som er det højeste tal jeg kan på tyrkisk mellem 10 og 20 - og over 20 ville jeg ikke gå - jeg har et problem med tallene fra 6-9, "alti" er vistnok 6, "jedi" er vistnok 7 eller også er det omvendt - eller er det 8 og 9?? -  hmm, 5 hedder "bez" så meget kan jeg huske - hvis det så er 16 og 17 hedder det så blot "ti" "6" og "ti" "7" og da 10 hedder "on" bliver det således "on-alti" eller "on-jedi" - da jeg som sagt kun er sikker på 5 er det højeste tal jeg vil slynge ud 15 - altså "on-bez"! Så det var hvad vi ville give for taxien :-)

Tak til Kemal Atatürk for at have simpliciferet det tyrkiske sprog!

Efter en forholdsvis lang køretur ankom vi til lufthavnen i Antalya, en kedelig lille provinslufthavn - og skulle så blot vente på flyet til München ved middagstid. Udmærket fly - med forplejning - så Sunexpress kan anbefales. Vel ankommet til München fandt vi hurtigt undergrundsbanen til München-hauptbahnhof og kunne så checke ind på hotel "Modern" tæt på hovedbanegården i centrum - ganske udmærket, pænt og hyggeligt lille hotel og prisen omkring 50 Euro pr. nat også yderst rimelig.

Snevejr i München - tegnede godt for skiferien - men knap så godt for bilkørsel!

Hyggelig aften i München, lidt sightseeing og god mad på en nærliggende restaurant - og endelig en ordentlig stor dobbeltseng at sove i - og rindende koldt og varmt vand i rigelige mængder ud af hanerne, hvilken luxus!

Næste dag fandt vi så frem til biludlejnings-firmaet - her startede så lidt forhandlinger - dels ville de have ekstra fordi vi hentede bilen tidligere end aftalt - det var så i orden, det sneede ned i større mængder udenfor - offentlige transportmidler i snevejr, uff!, dels ville de have ekstra for vinterdæk og ekstra for fuld forsikring! Så der gik lige lidt tid med at hælde galde ud over den stakkels uskyldige ekspedient og dels med at betale lidt ekstra (lidt og lidt, med fuld kasko og afhentningsgebyr blev det næsten dobbelt op ... fra omkring 120 Euro for 10 dage til tæt på 200 Euro - men med det vejr vi havde p.t. turde vi ikke andet end fuld kasko - og jeg havde åbenbart overset på deres website at kasko og vinterdæk kostede ekstra ... lidt øv!).

Nå men en fin og nydelig Golf og med elektronisk hjulspærre (ESP?), dvs. den mærkede hvis et hjul ikke trak og reducerede så motoreffekten automatisk - ret praktisk når nu vejene var isglatte!

Så vi fik startet lidt mere sightseeing her om fredagen - jeg havde planlagt en tur til Dachau, som ligger lige ved siden af München - Annette var ikke sikker på at hun ville med ind og se en 2. verdenskrigs koncentrationslejr, men valgte til sidst at tage med.

En ret forstemmende oplevelse - men tyskerne er meget åbne om hvad der skete, plancher, filmshow, beskrivelser, billeder forklarer og fortæller om en epoke i Tysklands (og verdens ...) historie, som dels er slut nu, og som vi tydeligvis ikke har lært meget af - Guantanamo, lejrene i Kroatien, flygtningelejre i Palæstina - måske ikke direkte sammenligneligt, men det hele minder lidt for meget om fortiden!

I lettere melankolsk stemning forlod vi Dachau (http://www.kz-gedenkstaette-dachau.de/) - og brugte nu bilen på bedste vis: indkøb i lokale Bauhaus og Lidl-supermarkeder :-) - proviant til skiferien og bestilte indkøb til Marmaris-sejlere stod på listen.

Sidst men ikke mindst blev en Saxofon indkøbt - en af mine drømme inden vi sejlede var at anskaffe et blæseinstrument og i de øde ankerbugter, vi nu jævnligt ligger i, så at lære mig selv at spille. Har en gang for mange år siden spillet piccolo-fløjte i spejderorkester - tvangsindlagt af min mor, som var leder af spejderkorpset - skulle vi børn være et godt eksempel eller noget - hmm, Lone spillede også piccolo-fløjte, Lene signaltrompet - så vidt jeg husker blev de andre (større) unger ikke tvangsindlagt til at deltage, selv om jeg svagt erindrer noget om nogen trommer (Sekker?) ... her kan du se, mor, hvad det fører med sig: er du klar over hvad sådan en saxofon egentlig koster!!

I Marmaris lå sidste år et engelsk par, Jeff og Diane fra "Moonfleet of Arun" - de lå her også i år - og det var dels et hjerteligt gensyn med dem - og dels havde Jeff akkurat samme plan, han var blot et år forud for mig, dvs. et år tidligere havde han anskaffet sig en saxofon og var nu i gang med at lære sig selv at spille. Og det lød ganske udmærket må jeg sige - så jeg fik blod på tanden og besluttede at det skulle være en saxofon! Efter lidt søgen på internettet og snak med Jeff fandt jeg frem til "Musikhaus Linden" i München - og fredag nåede vi også forbi dem og fik lidt råd og vejledning til hvilken saxofon jeg burde købe - så en funklende ny "Roy Benson" saxofon samt diverse nodehæfter og ekstraudstyr blev indkøbt - så nu kan alle besøgende glæde sig: der bliver fremover daglig optræden på saxofon (spørg bare Henrik og William) :-)

Næste morgen tidligt op - og så af sted til Maria Alm. Vi slap uden de store, lange bilkøer - fortsat snevejr men rimelige vejforhold - så uden de store forsinkelser nåede vi Maria Alm op ad formiddagen. Hvor vi heldigvis ankom præcis samtidig med Jesper og resten af flokken, som kom med tog fra Danmark.

Et glædeligt gensyn med familien - og senere nye bekendte: Lars + Heidi, Per + Marianne - med børn (som kom med kør-selv-bil).

Så ugen gik hurtigt med ski om dagen, god aftensmad, sjove spil, snak og underholdning om aftenen. Lidt billeder herunder:

 

 

Efter en uge på ski sagde vi tidlig lørdag morgen farvel til alle og kørte tilbage til München, hvor vi afleverede bilen i god behold og checkede ind på et nyt lille hotel - og søndag kunne vi så tage flyet tilbage til Antalya og derfra natbussen tilbage til Marmaris, som vi nåede velbeholdne tilbage til mandag morgen.

IM008131.JPG (290736 byte)

Selv i azurblåt 25 grader varmt vand er det ikke altid vi har lyst til at bade!