21.10.2003 - Sines til Lagos (74 sømil)
Mandag (20.10.) så vejrudsigten ok ud for tirsdag, så det burde være muligt at få flyttet os ned til Algarve-kysten og Lagos, en af de første havne på kysten. Så vi besluttede at sejle tirsdag.
Vi checkede lige vejrudsigt en ekstra gang, sagde farvel til "Julaine" (som var på vej til Madeira samme aften) - og spiste lige en hurtig frokost i byen på den lokale kinesiske restaurant.
"Julaines" besætning - Vasco da Gama - Sines havn set fra fæstningen
En lidt sjov oplevelse, forårsaget af den unge servitrice - som vist ikke havde gået på tjenerskole særlig længe - om overhovedet! Efter at have bestilt maden gik der kun kort tid, så kom hun og bogstavelig talt kastede vores forret (forårsruller) ned på tallerknerne - kun held forhindrede at de rullede videre ud over bordet - muligvis havde hun dog lang tids øvelse i "forårsrullekastning" - og skred hen til baren for at skvadre videre i sin mobiltelefon. Annette og jeg kiggede lidt på hinanden, men maden var jo kommet - omend leveringen var lidt speciel - så vi gik i gang med forretten med god appetit. Og det var en god forårsrulle - måske havde kasteriet fået den til at blive rystet godt sammen indvendig eller også var den god fra starten - svaret må stå åbent ...
Mens vi var igang med forårsrullerne kom den samme servitrice hen med de 2 fade med hovedretten (chop suey og noget sur-sød-et-eller-andet), møvede fadene ind på bordet - mens vi fortsat spiste forretten - og fik efter at have flyttet godt og grundigt rundt på næsten alting på bordet - endelig plads til det hele. Nå - vi nåede uden flere forstyrrelser igennem forårsrullerne og nåede til hovedretten - som også var særdeles udmærket. Som vi jo ikke behøvede at vente på - den var allerede serveret ....
På et tidspunkt lagde jeg lige kniv og gaffel, mens jeg forberedte næste mundfuld - der var rigeligt med mad, og vi skulle jo gerne have det hele med - og kiggede forventningsfuldt på fadet med det sur-søde. Inden jeg dog fik set mig om, fjernede servitricen ved et behændigt bagholdsangreb lynhurtigt min tallerken med kniv og gaffel - Annette spiste stadigvæk - og forsvandt med det ud i køkkenet. Lettere forbløffet kiggede jeg på Annette - som var ved at eksplodere af latter over dels bagholdsangrebet dels min noget forbløffede mine - og prøvede at samle mig nok sammen til at protestere over angrebet - men for sent: servitricen var ude i køkkenet allerede!
Det var ikke lige en betjening vi havde forventet - men dog en noget morsom situation - specielt for Annette! Jeg fik dog lusket mig til et af serveringsfadene og brugte den medfølgende serveringsske som bestik - dog holdt jeg et godt øje til servitricen, som heldigvis resten af måltidet igennem fortrak til toilettet (om mobiltelefonen var med der er vi ikke sikre på) - og fik heldigvis lov at spise direkte af fadet uden flere overraskelser! Og kaffen sprang vi over ....
Resten af mandagen gik med lige at proviantere det sidste, fylde op med diesel - og ellers forholdsvis tidligt til køjs - vi kunne forudse en 12-14 timers sejlads fra Sines til Lagos og ville gerne starte tidligt. Trille fik dog lov at gå løs om aftenen - hvilket Lars fortrød, for hun kom ikke tilbage tidligt om morgenen som hun plejede. Måske havde hun lugtet lunten ....
Så klokken 4 om morgenen var jeg oppe for at kalde på hende, men uden resultat. Så måtte jeg jo lægge mig igen - og håbe hun selv dukkede op lidt senere. Klokken 6.30 ringede vækkeuret (denne gang med korrekt sommertid ...), og Annette gik op for at kalde på Trille - jeg blev liggende i køjen, var katten ikke med var der ingen grund til at jeg også fik kolde tæer :-)
Men blev vækket af Annette 15 minutter senere, da hun kastede katten ned i køjen med ordene "Så kan du godt stå op" - efter at have viklet mig ud af dynen og fjernet kattekløerne af mit ben, fik jeg så også monteret "søbenene" og efter morgenmaden kom vi afsted fra Sines klokken 7.30.
Ingen særlige dønninger men heller ingen vind af betydning - så en lang dag for motor. Det er vist hvad der er at sige til den dag .... ingen motorproblemer, ingen vind, ingen medsejlere, ingen delfiner!
Dog flot at se fyrtårnet ved Cabo Sao Vicente udefra, de lodrette høje klippeskrænter i en skarp vinkel hvor Atlanterhavet mødes med Algarvekysten - en flot kyst i den nedgående sol - vi kunne tydeligt se at området her er betydeligt mere turistudviklet/-turistrettet end vestkysten: masser af hoteller og andet turistpræget byggeri langs kysten.
Cabo Sao Vicente - før og efter ...
Ankomsten til Lagos var omkring klokken 20, det var helt mørkt på det tidspunkt, men Lagos er en rimelig stor by så anløbet voldte ikke de store problemer. Vi lagde til ved receptionskajen og gik op for at finde en pizza, til at tage med hjem i båden. Fandt en nærliggende "Pizza Hut" - og måltidet blev som dagen havde været hidtil: en pizza uden betydning! Godt vi ikke var særlig sultne ...
Allerede om aftenen kunne vi fornemme at det var en stor by vi var kommet til, havnen ligger midt i byen, masser af trafikstøj og mennesker i aktivitet omkring havnen hele aftenen og natten med.
Algarvekysten
22.10.2003 - Lagos
Om morgenen fik vi checket ind på havnekontoret og regnede med at blive et par dage. Og fik så kigget lidt på havnen og byen - men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var et sted vi ville opholde os i flere måneder. Havnen for stor, byen for tæt på, alt for turistpræget, for megen støj osv. osv.
Så vi besluttede os for kun at blive en dags tid - og så videre til Portimão. Så Lagos blev blot i denne omgang en by, hvor vi fik handlet, kigget lidt omkring - og så "goodbeirut". En af fordelene var at alle talte engelsk - grundet det engelske islæt, som er særdeles iøjnefaldende: det er et særdeles populært engelsk turistmål.
23.10.2003 - Lagos til Portimão (7 sømil)
Da vi havde besluttet os for at sejle om eftermiddagen fik vi lige klaret havnepengene - og for en gang skyld fik vi lidt bonus på den konto: da vi var ankommet om aftenen og havde ligget om natten ved receptionsbroen og først var checket ind om morgenen - ja så havde de registreret os som ankommet om morgenen den 22. - så der sparede vi en dags havnepenge, også værd at tage med! Lars begyndte straks at væve noget om så også at overnatte ved receptionskajen og sejle tidligt næste morgen - så kunne vi spare endnu en gang havnepenge, men Annette fik lukket munden på ham ...
Lagos - på vej ud gennem forgængerbroen
Om eftermiddagn fik vi checket ud (involverer aflevering af adgangskort, åbning af fodgængerbro) - og sat kursen mod Portimão, kun 7 sømil væk. Vi gad ikke sætte sejl, selvom der for en gangs skyld var rimelig god vind, så det gik for motor de halvanden time til næste havn - og efter lidt bøvl med at lægge til, fik vi endelig fortøjet på den anviste plads i havnen ved Portimão.
Apropos "lægge til" så har vi nu startet et internt projekt, der handler om at "effektivisere måden vi lægger til kaj på", herunder et delprojekt benævnt "fingerpontoner", hvor man skal lægge med siden til en flydebro, som er knap så lang som båden - hvilket har givet os lidt "ballade" undervejs. Ansvaret behøver vi ikke placere - der er sikkert fejl på begge sider! Problemet er dels at det er svært at vurdere hvor langt inde vi er, det er ikke muligt at bremse ved at hale i en agterfortøjning (dertil er broen for kort), fendrene skal være næsten nede ved vandet for at være effektive, hvis ikke vi lige er højst en halv meter fra broen når styrmanden skal i land med fortøjningerne, kniber det med at komme fra borde, hvis fendre og specielt fortøjninger er rigget til i den forkerte side, skal skipper ikke bare fortsætte anløbsmanøvren, styrmanden skal selv vurdere situationen og indsætte indsatsen der hvor det er nødvendigt (affendre den korrekte side, holde fra der hvor det er relevant og ikke hvor den flotte unge portugisiske havneassistent står, fortælle skipper hvor langt der er til broen, undlade at hvæse af skipper når han forsøger at tilrettelægge arbejde på bedste måde osv.) - og sådan er der så meget!
Så samarbejdet må styrkes, sammenholdet i afdelingen skal være bedre, der er behov for noget teambuilding, måske er lidt coaching på sin plads, evalueringen af indsatsen viser behov for visse korrektioner osv. - den opmærksomme læser kan sikkert selv indsætte relevante managementrelaterede kommentarer - det må være slut med "management by hovsa ..." - eller rettere "havneanløb med panik ..." - selv om bådnavnet "Pinocchio" tidligere har afledt øgenavnet "panik-chio" så er der jo ingen grund til at blive kendt i portugisiske havne under det navn!
Udover de rent følelsesmæssige skrammer en dårlig anløbsmanøvre kan give, så er der også et par skrammer i fribordet vi skal tage os af ved lejlighed .... "intet anløb uden torne" - nå nok om det, det er trods alt godt vi ikke er enesejlere begge to synes vi begge fortsat ;-)
Ovenstående små bemærkninger er affødt af 3 anløb på samme dag: først anløb vi VIP-broen i Portimão, der blev vi hurtigt jaget væk fra (har altid undret mig over hvem der egentlig er VIP'er - men kan nu udlede at vi ikke tilhører den gruppe ...), dernæst receptionskajen og til sidst den plads vi fik anvist. Og 2 "problemanløb" ud af 3 er 2 for meget!
I Portimão - antallet af fortøjninger kan synes
lidt voldsomt, men der er utrolig megen dønning i havnene
(et overrevet "gummikødben" taler sit sprog)
Stemningen var lidt anstrengt et stykke tid efter ankomsten til Portimão, Lars gik hen for at snakke med den anden danske båd i havnen ("Dagny", 40 fods motorsejler) - Annette ved jeg ikke lige hvad lavede ...
Om aftenen var vi oppe for at spise på en af de utallige restauranter omkring havnen, forbløffende god mad og meget venlig betjening. Men vi var vist også kun ialt 6 gæster - der var vel plads til det 10-dobbelte, lavsæsonen kan mærkes. Underholdningen bestod i personalets skænderier og efterfølgende udvandring af restauranten - særdeles underholdende, desværre nåede de ikke til at kaste med servicet selv om det lød som om de var tæt på. Og tilberedningen af maden - hvilket vi frygtede - led heller ikke under underholdningen!
Kattelem
24.10.2003 - Portimão
Om fredagen fik vi besøg af Søren og Linda fra "Dagny", den anden danske båd i havnen. Og vi fik snakket lidt omkring hvad vi lavede, hvad de lavede osv. Søren er pensionist, og har fået bygget sin båd i England - desværre blev han mere eller mindre snydt af det værft han havde til at bygge båden, så han måtte sejle fra værftet med en båd, der kun var halvt færdig. Og selvom han havde et andet værft til at arbejde videre på skibet, så er den i princippet kun færdig udvendig - indenbords er den fortsat temmelig ufærdig. Søren er ved at prøve at finde et portugisisk værft, der kan hjælpe med at gøre apteringen færdig. Han er tidligere sømand og har mange fortællinger om steder han har sejlet til tidligere. Linda er hans datter - omkring de 20, en sød pige. Har været på tv-station og vil vist gerne fortsætte indenfor branchen. De har været væk et par måneder, ville gerne have været til Caraibien, men kan nok ikke nå det - de har kun et halvt år.
"Dagny" er den først danske båd vi har set hernede sydpå - masser af nordmænd, svenskere osv., men ingen danskere.
Resten af dagen gik for en stor dels vedkommende med at gå en lang tur til selve Portimão by (2 kilometer fra havnen), få handlet og ellers lige checke de andre både i havnen. Det blev dog ikke ved de 2 kilometer hver vej, da vi havde lidt svært ved at finde et supermarked. Vi havde set skilte til et større supermarked, men som sædvanlig var skiltningen mangelfuld. Så vi kom vidt omkring! Endelig fandt vi et supermarked, men dog ikke det vi var gået efter. Vi besluttede derfor at handle der og så ellers vende næsen hjemad. På vejen hjem kom vi så forbi det indkøbscenter, som vi havde ledt efter. Det var så efterhånden blevet til en tur på i hvert fald 3 timer, så det vi fik gået mindst 10 kilometer. Så hvis der er nogen som undrer sig om vi får nogen motion ud over den, som vi får ved sejladsen, må vi sige ja, det gør vi.
Tom og Nina (se Sines) for anker ved Portimão
25.10.2003 - Portimão
Belært af gårsdagens lange spadseretur havde vi om lørdagen besluttet at tage bussen ind til Portimão for at handle lidt til week-end'en. Men p.g.a. det noget ustadige vejr - utallige regnbyger - sad vi og ventede på, at det skulle klare op, eller i hvert fald blive et lille ophold mellem bygerne. Vi havde snakket om at invitere besætningen fra den danske båd til middag, men de havde handlet inden vi fik dem inviteret og da de ikke har køleskab var de nød til at tilberede det indkøbte samme dag.
Midt på eftermiddagen blev der så meget ophold i vejret, at vi hankede op i paraplyen og fandt stoppestedet, som lå oppe for enden af klipperne, som skulle forceres via en del trappetrin. Bussen kører hver halve time, så i løbet af tre kvarter var vi kommet både frem og tilbage med bussen og havde fået handlet.
Vi fik hentet mails fra nettet via mobiltelefonen så det var bare om at i gang med at besvare disse.
Om aftenen fik vi besøg af Søren og Linda fra Dagny. Det blev til en hyggelig sludder om både, sejlads, bådbyggeri og alt det andet som vi har til fælles.
26.10.2003 - Portimão
Portimão er udover lystbådehavn også et stort turistområde med hoteller og badestrand. Bussen indtil Portimão afgår fra dette område - Praia da Rocha - og om lørdagen havde vi spottet en internetcafé på turiststrøget. Og eftersom vi havde en del mails, som vi desværre ikke kunne afsende via mobiltelefonen, ville vi gerne have dem sendt inden de blev forældede. Vi havde derfor lagt besvarelserne på diskette, så vi bare skulle sørge for at få dem sendt. Vi har opdaget, at det både er for stressende og tidskrævende at sidde og besvare mails på internetcafeerne. Desværre åbnede internetcafeen først klokken 15 og vi var deroppe omkring kl. 13, så vi gik tilbage igen til båden. Vi benyttede så ventetiden med at besøge "Dagny" og få byttet lidt bøger.
Efter besøget på internetcafeen blev det også til en spadseretur på stranden. Det var næsten som en god blæsende dag ved Vesterhavet. Med meterhøje bølger, hvor der var surfere som surfede på bølgerne.
Algarvekysten - frisk vind ved stranden
27.10.2003 - Portimão
Vi havde oprindeligt regnet med at sejle videre mandag, men søndag aften blæste det igen op efter, at det var aftaget lidt om eftermiddagen. I følge vejrudsigten skulle det forsætte på samme måde de næste 3 dage - regnbyger og blæst - så vi har besluttet at blive i Portimão til vejret bliver bedre, inden vi sejler videre til Vilamoura.
I havnen her ligger der også en Spækhugger. Lars var faldet i snak med ejeren af båden, som viste sig at være hollænder. Han har så lige været nede og se på vores hollandsk designede båd. Han er pensioneret, men beskæftiger sig med lidt ejendomshandel og har været på Algarvekysten de sidste otte år. Snakken faldt bl.a. på det at kunne tale andre sprog og vi luftede så lidt, at vi godt kunne tænke os at lære lidt portugisisk og han havde så tilfældigvis set noget i en lokalavis om en engelsk dame, som havde startet kurser i portugisisk for sådan nogen som os - som han vil komme ned med i morgen. Så det er med at prøve at skabe nogle kontakter rundt omkring!
28.10.2003 - Portimão
Tirsdagen havde vi besluttet skulle bruges til en bustur til Cabo Sao Vicente, fyret på Portugals sydvestligste hjørne - og vi mødte pænt op ved den lokale bus klokken 8.50 om morgenen, sikre på at det var derfra den gik - der hang jo et skilt ved busstoppestedet med køreplanen til Cabo Sao Vicente. Men snydt igen - afmærkning er ikke portugisernes stærke side, så ingen bus her. Det viste sig, at bussen afgik 200 meter henne ad vejen - men det kunne vi ikke lige se på det tidspunkt! Så vi tog den bus der nu kom, nemlig bussen til Portimão by - og brugte et par timer på at gå rundt og kigge på den.
Undervejs fik Lars øje på et par frisører - og en længe ønsket plan om at blive klippet kunne forhåbentlig effektueres her i Portimao. Som det så ofte går når vi har besluttet at et eller andet absolut skal være, så var alle de frekventerede frisører enten optagne eller ferielukkede. Indtil vi i en stille sidegade fik øje på en lille frisørsalon, hvor frisøren sad og halvsov i stolen. Han måtte da have tid - tænkte jeg, uden lige at checke omgivelserne nærmere. Før jeg sad placeret i stolen - og den åbenbart halvblinde frisør begyndte at famle på bordet efter først kammen, siden saksen - begyndte jeg at kigge lidt omkring og lidt nærmere på frisøren - betegnelsen "frisørsalon" var vist lidt af en overdrivelse - ordet salon kunne måske benyttes for omkring 50 år siden, og siden var der hverken blevet gjort rent eller malet - tilsvarende er jeg ikke sikker på at frisøren havde været i bad, måske ikke 50 år, så ihvertfald de sidste 4 uger. Han var mildest talt lidt usoigneret! Men da jeg nu sad der med "klude om min hals" - så kunne jeg lige så godt få det overstået - og lod frisøren fortsætte bestræbelserne for at finde kam og saks på bordet. Hvorefter han gik igang - meget omhyggeligt og grundigt - først den ene side, så den anden, så tilbage igen hvorefter det hele startede forfra (så meget hår har jeg jo altså heller ikke ...) - hans lange gule fingernegle fik ikke just min begejstring til at stige, Annette var ved at dø af grin over mine mærkelige bevægelser for at undgå for megen nærkontakt med frisørens fingre - hvilket jo er lidt svært i sådan en situation!
Og hver gang han skulle skifte "værktøj" gik der en rum tid, hvor han søgte rundt på bordet, nærmest i blinde. Til sidst skulle den obligatoriske afslutning med "finskrabning" med barberkniv finde sted - her sad jeg godt nok MEGET stille - det lykkedes ham kun at snitte mig en enkelt gang ....
Undervejs prøvede jeg at få Annette til at tage et par billeder, men det kunne hun desværre ikke få sig til - så man må tænke sig til omgivelserne. De var særdeles aparte!
Men alt får en ende - også mit hår (!), som en god afslutning på det hele lykkedes det ham at give forkert tilbage på 10 Euro - det blev 5 Euro for klipning og jeg gav ham 1 Euro i drikkepenge (jeg overlevede trods alt ....) og jeg fik 2 mønter tilbage som jeg umiddelbart troede var 2-Euroer - i farten for at komme ud uden flere "sår på halsen" fik jeg ikke lige checket byttepengene ordentligt - det viste sig at være 1-Euro-mønter ...
Men klippet blev jeg dog!
29.10.2003 - Portimão
Om onsdagen lykkedes det os så at finde den rigtige bus til Cabo Sao Vicente - vi havde prøvet at lokke Søren og Linda med, men det var ikke lige noget for dem. Bussen gik nogenlunde planmæssigt - og de omkring halvanden times tid ud til fyrtårnet gik stille og fredeligt. Undervejs kunne vi nikke genkendende til mange ting fra da vi var her sidst for 2 år siden. Og fyret stod der stadig - og med den samme flotte udsigt over dels Algarvekysten, dels Atlanterhavskysten. Fyret er Europas største fungerende fyrtårn - et besøg oppe i selve fyrtårnet kan anbefales, de originale fransk-fremstillede prismer benyttes fortsat, 1000 watts glødelamper, sigtbarheden på fyret er under gunstige omstændigheder omkring 60 sømil.
Cabo Sao Vicente
Hjemturen med bussen tog en anelse længere, da bussen vi tog med tilbage kun gik til Lagos - og den bus vi skiftede til for at komme til Portimão åbenbart var "bumlebussen" - den stoppede stort set for hver 50 meter for at sætte skolebørn af, tage skolebørn med, sætte gamle koner af, tage gamle koner med osv. osv. i en uendelighed - men tilbage til havnen nåede vi da omsider.
Vejret havde de sidste dage været en blanding af regn, rusk, sol, blæst - så sejladsen videre havde ikke højeste prioritet. Dog havde "man" lovet opholdsvejr om torsdagen (indtil om aftenen ...) - så vi regnede med at sejle videre torsdag formiddag til Vilamoura, cirka 20 sømil.
Portimão er en havn vi kun nødtvungent benytter som vinterhavn - der er pladser nok, så det kunne blive en "sidste udvej" hvis der ikke findes bedre havne - lidt stor, for langt til byen (kræver bus), for turistprægede omgivelser, en del uro i havnebassinet osv.
30.10.2003 - Portimão til Vilamoura (22 sømil)
Da vejret artede sig fra morgenstunden, ja så fik vi smidt fortøjningerne og kom afsted omkring klokken 9.30. Da vi checkede vejrudsigten om morgenen havde de lovet "nedklaring" om aftenen - dvs. op til hård kuling. Vejret om formiddagen var sol, svag vind - så de 4 timer til Vilamoura skulle vi nok lige kunne holde til ....
Og efter en stille og rolig tur (for motor, suk!) anløb vi Vilamoura omkring ved 14-tiden torsdag eftermiddag - med både sol og regn undervejs.
