Over Biscayen

Fredag 22. august – over Biscayen, 550 sømil

Endelig kom vi så af sted ud på Biscayen – vi startede i sydvestenvind – jævn til frisk. Så det gik med bidevind de første cirka 12 timer. Lidt for langt østover, men de havde lovet nordøstenvind senere, så skulle kursen vel kunne rettes op.

Lars var lidt søsyg de første 4 timer efter Kilmore, men en times lur fik det til at gå væk – og der var så ikke mere for hans vedkommende. Annette var jævnt utilpas de første 2 døgn, så blev det lidt bedre – men dog ikke mere utilpas end at det var muligt at deltage i de skiftende vagter. Sekker må have drukket det meste af whiskyen, for han fejlede ikke noget … Trille har det bedst liggende i fred og ro under sprayhooden, er vejret nogenlunde kommer hun til sig selv om natten, og begynder at spise, lege, kravle i bommen osv., men er vejret med for meget søgang bliver hun helst blot liggende. Der blev undervejs konstrueret mange sindrige ”huler” til katten, så hun kunne gemme sig bedst muligt under puder, redningsveste, tæpper – forslag om at give hende et fyrfadslys ind i hulen om natten ”for hyggens skyld” blev dog hurtigt fejet af bordet!

Næste morgen drejede vinden så først sydover et par timer og derefter i øst, jævn til frisk. Og ”Pinocchio” fik lov at strække ud på halvvind. Vinden var retningsmæssig stabil (fra øst), men styrken varierede en del – fra svag til frisk til hård. Så der blev rebet og rullet jævnligt. Vi har rullegenua – hvilket gør håndtering af forsejlet nem og bekvem (om end højden ikke er den bedste). Mast og bom er fra ”Seldén” – og med ”singleline-reef”, hvilket faktisk virker fortrinligt: med en enkelt line ført igennem bom til nedhal og udhal i storsejlet, skal man blot slække faldet, tage hjem på den enkelte rebeline, stramme faldet – og rebningen er færdig. Alt kan gøres fra cockpittet – og med lidt øvelse tager det kun et øjeblik for én person, selv om natten – så vi tror rullestorsejlet bliver udsat et par år endnu!

Lørdag 23. august – over Biscayen

Lørdag morgen havde Sekker bid – han havde haft en line hængende efter båden, og en stor hornfisk gik på. Så var aftensmaden klaret den dag – menuen den aften blev kold kylling, stegt hornfisk, kartofler – ganske udmærket. Selv om fisk endnu ikke udgør nogen større del af ”Pinocchios” kost …. Trille var noget interesseret i hornfisken, men ikke seriøst sulten – så det blev ved lidt snuseri.

Fangst!

Kan hornfisk mon spises?

Næh, det er vist lige meget!

Der blev lavet varm mad hver dag, vi havde provianteret til 5 dage og havde (har) lidt konserves liggende til nødsituationer. Men spiste egentlig ikke så meget på turen – aftensmaden er dog rar at få, en god slutning på dagen og en god start på nattevagten (for den uheldige …) J

Lørdagen gik fortsat med jævn til frisk vind fra øst – denne holdt sig indtil mandag.

Dagene gik med vagter, kigge efter delfiner, småreparationer, madlavning, sovning (meget populært), læsning, hyggesnak, navigation, sejljustering (rebning, skødning) – vi kørte fortsat med 3-timers vagter, 3 personer i stedet for 2 gør en stor forskel. Og tiden om dagen gik egentlig forholdsvis hurtigt – men natten er lang når de to andre ligger nede og sover.

Søndag 24. august – over Biscayen

Fortsat jævn til frisk vind fra øst, vi har passeret halvvejs-mærket – atter en whisky til at fejre med! Nu er vi dog nået til den irske whisky, og den er også udmærket … Dagen(e) går med de vante donter, største problem er fortsat toilettet, som er stoppet. Mest et problem for den kvindelige del af besætningen – men en spand kan faktisk bruges til mange ting. Ellers fungerer alt på båden, ingen særlige havarier – udover igen selvstyreren, som slides samme sted. Den blev repareret i Kilmore inden afsejlingen over Biscayen – og holder 3,5 døgn så er det slut igen! Da rattet skal afmonteres inden selvstyreren kan blive repareret, bliver det udsat til vi kommer til La Coruña i Spanien.

Af andre små irritationsmomenter er manglende slingrelister på pantrybordet (her optræder Lars’ motto for 117. gang: ”jeg har det med, det skal blot monteres!”), skuffer, slingregrej ved køjerne, manglende skabslåger – nu nåede vi vist til 120. gang! – og et par andre småting. Men selve skibet fungerer som det skal, ingen knagelyde, utætheder o.l. – så vi bliver mere og mere trygge ved det hele. Både i Nordsøen, i det Irske Hav og specielt i Biscayen har vi udsat ”Pinocchio” for længerevarende ”lidt af hvert”: hård krængning i stejle søer, direkte mod søerne for motor, 40-45 graders rulninger osv. – absolut uden mislyde eller problemer. Selvfølgelig forventer man det ikke – men båden er trods alt selvbygget (incl. skrog, køl- og røstjernsforstærkninger osv.) – så lidt naturlig ”mistro” er der vel altid – og så meget har vi ikke nået at sejle hjemme i danske farvande. Men tilliden er bevaret!

Mandag 25. august – over Biscayen

Vinden går igen sydover om morgenen, hvorefter den drejer i vest. Jævn til frisk fortsat – og her bliver den indtil natten mellem mandag og tirsdag hvor den drejer til syd og sydvest hvor den bliver resten af turen.

Endelig en lur!

Men mandag går også stille og roligt, afstanden på GPS’en tæller hastigt ned – vi begynder så småt at vædde om hvornår vi lægger til i La Coruña – buddene er tirsdag klokken 10.00, tirsdag klokken 15.00 og tirsdag klokken 17.00. Ingen rammer rigtigt – det bliver tirsdag klokken 13.00.

Er vi ikke snart i land?

Tirsdag 26. august – over Biscayen

Om natten drejer vinden i syd, og vi falder af for at komme i læ af den spanske kyststrækning. Og efterhånden lysner det og vi kan se Spaniens kyststrækning for første gang fra søsiden i 11 år! Dog er dette jo vestsiden af Spanien, hvor vi tidligere kun har set østsiden – men det gør sandelig ikke fornøjelsen mindre!

Langs Spaniens nordkyst

De sidste 20 sømil går vi for motor langs Spaniens nordlige kyst, runder forbjerget og kan se La Coruña – målet for dette stræk – ret forude. Solen skinner, vi fejrer synet med det sidste whisky – og glæden ved at være nær ved målet kan mærkes hos alle. Også Trille, der som sædvanlig stiller sig op med næsen i vindretningen og kan fornemme de spændende dufte fra land – hun ved at så bliver der snart stille om bord igen og hun kan få sin formiddags-, eftermiddags- og aftenlur helt i fred og ro!

Og sandelig: delfiner

To brødre og ikke mere whisky

Vi ankommer til La Coruña klokken 13.00 – væddemålet vinder Sekker, men kun med en halv time!

Startede fredag den 22. august 2003 klokken 10.45 fra Kilmore (Sydirland), ankom til La Coruña (Norvestspanien) tirsdag den 26. august 2003 klokken 13.00.

I alt 98,75 timer, udsejlet distance 561 sømil, gennemsnitsfart 5,7 knob.