La Coruña – torsdag 28.
august
Lars og Sekker lejer en
bil og kører til Madrid (600 km) – herfra tager de fly hjem til DK: Sekkers
ferie er (næsten) slut, Lars skal hjem og arbejde i weekenden.
La Coruña – fredag 29.
august til onsdag 3. september
Annette og Trille slapper
af i La Coruña, vejret er smådårligt, lidt kedeligt i længden. Hyggesnak med
andre sejlere.
La Coruña – torsdag 4.
september
Lars returnerer fra DK –
ankom til Madrid onsdag aften klokken 20.00, lejer en bil og ankommer til La
Coruña klokken 01.30 torsdag morgen.
Vi sover lidt længe i dag
– lidt for længe, så da vi vågner og synes dagen skal gå med et eller andet –
så holder byen siesta (klokken cirka 13.00 – 16.30), så vi når kun at køre
rundt for at finde et sted at købe en gummibåd. Får tilbudt en ”Plastimo” –
hvis vi betaler kontant kan vi få den uden moms! Men stadig 1000 Euro plus 1000
Euro for en påhængsmotor – yderligere er der 3-4 dages levering, så vi forsøger
et par andre steder.
Den bil Lars lejede i
Madrid, har vi et par dage – så vi kan komme lidt rundt og se andet end
havneområdet og det centrale La Coruña.
La Coruña – fredag 5.
september
Kører til Vigo – 150 km
sydpå. Hvis vi skal have en gummibåd, og der er leveringstid, kan vi ligesågodt
bestille den her så den er klar til vi ankommer på egen køl. Men det lykkes
sandelig at finde en butik, hvor de dels har en Zodiac-gummibåd på lager,
sandelig også en påhængsmotor – og prisen er rimelig, 25% af hvad de skulle
have i La Coruña – så vi slår til, og kører glade hjem med det sidste nye
legetøj!