11.08.2004 - "The Russian Bay" (Poros)

Dagen startede lidt sløvt - vi havde jo haft fint middagsselskab på "Pinocchio" med Bent og Birthe fra "Mikero" og Helge og Jytte fra "Dacapo" - men hen ad formiddagen lykkedes det da at komme ud af fjerene.

Jytte dukker op for at kigge lidt på vores hjemmeside - "Dacapo" har deres egen (www.sejltur.dk) og vil gerne se hvordan vi laver vores. Så vi får demonstreret lidt for hinanden og vi får vist hvor nemt det er med ændringer i "Frontpage". Deres hjemmeside vedligeholdes med noget automatik (ASP) udarbejdet af deres søn Jacob - men som vi selv kender det, så kan ændringer til design etc. tage lidt tid når man skal have andre aktiveret for at lave det - Jytte har bl.a. et ønske om en enkel ændring af deres forside, således at deres mailadresse ikke fremgår her - det giver en masse uønsket spammail. Det er blot at fjerne en enkelt linie i html-dokumentet - men sønnen tror vist at vi vil ændre det hele til "Frontpage" - så han kan ikke lige huske passwordet til ftp-adgangen ....

Nå - så må de selv ændre det ved lejlighed - i skrivende stund er det ikke ændret endnu ;-)

Jytte får nogle ture frem og tilbage i gummibåden - for at hente mobiltelefon, kabler, CD'er etc. Men dagen går på hyggeligste facon med PC-arbejde og hyggesnak. Og vi får konstrueret en lille demoside i "Frontpage" - så kan Jytte selv lege videre med den. Vi er absolut ikke eksperter i "Frontpage" (eller webdesign iøvrigt), kan lige klare det mest basale - men programmet og vi kan det der p.t. er behov for. Tidligere på ugen havde jeg også hjulpet Bent med at reinstallere et par programmer på hans bærbare - og fik ved samme lejlighed opdateret et par elektroniske søkort samt et program til modtagelse af vejrmeldinger over kortbølgeradio - nu mangler vi blot kortbølgeradioen ...

"Mikero" og "Dacapo"

12.08.2004 - "Russian Bay" til Poros (2 sømil)

Afskedens time oprandt - vi skulle videre mod Kea for at samle Martin og Trine - og "Mikero" og "Dacapo" skulle videre nordvestpå for at gøre klar til vinteropbevaring af bådene - de sejler i det græske øhav i sommerhalvåret, om vinteren står bådene på land et eller andet sted i det græske, selv er de så hjemme i DK.

Bent og Birthe kom ombord for at sige farvel - og lidt senere Jytte og Helge. Og et par  rigtig fornøjelige dage kunne afsluttes - og vi lover at holde forbindelsen vedlige :-)

"Pinocchio" sejlede de 2-3 sømil til Poros by - vi skulle lige handle, tanke vand og diesel inden vi sejlede til Kea - prisniveau er som regel væsentlig højere på øerne end på fastlandet - selv om Poros også er en ø, så ligger den kun 200 meter fra fastlandet. Vi havde lidt "sjov" da vi skulle lægge til ved havnefronten - sædvanlig procedure med ankeret ud omkring 50 meter fra kajen, derefter bakker man ind til hækken er tæt på kajen med et par hækfortøjninger til at holde båden. Vi har ikke prøvet dette så mange gange endnu, så der kan godt være et par uklare punkter endnu - viste det sig.

Proceduren er at vi spotter et sted på kajen, hvor der er plads til båden, Annette gør ankergrejet klar, jeg bakker båden hen over et punkt vinkelret på kajen og cirka 40-60 meter ude. Så lader Annette anker og kæde glide ud ved hjælp af ankerspillet og vi bakker ind til kajen hvor vi så kan få et par agterfortøjninger i land. Stævnen bliver så holdt ude med anker og kæde.

Annette fik besked på at bruge al kæden (vi har 40 meter 10 mm kæde samt omkring 40 meter tovværk splejset i kæden - indtil nu har det været tilstrækkeligt. Jeg er ikke så glad for al den vægt i stævnen - alene kæden vejer 100 kilo) - og vi startede proceduren. Jeg bakkede hen over "ankringspunktet" og Annette begyndte at lade anker og kæde glide ud. Omkring 15 meter fra kajen stopper båden - da jeg kigger tilbage mod stævnen er Annette kommet tilbage til cockpittet og beretter med spørgsmål i stemmen at nu er al kæden ude ... da båden ikke længere har fart (ankeret stopper jo nu farten mod kajen - ganske som planlagt, blot 15 meter for tidligt!) kan den ikke styres og vi begynder at drive sidelæns. Så jeg oplyser at når der ikke er mere kæde SÅ FORTSÆTTER DU MED AT LEDE TOVVÆRKET UD ... beskeden forstås uden yderligere forklaringer, og tovværket ledes også ud. Vi er i mellemtiden noget skråt på kajen - jeg kommer i land med en agterfortøjning og det er så meningen at Annette nu skal stramme op i ankerline/kæde, således at vi ikke kommer for tæt på kajkanten af beton. Men nu går ankertovet i bekneb i ankerrullen og kan således ikke holde båden fra kajen ...

Nå - nok om det! Efter et par skrammer i hækken og et par (yderligere) forklaringer om hvordan og hvorledes, så får vi placeret båden hensigtsmæssigt ved kajen i Poros by - og kan starte forsyningsindsamling.

Diesel, vand, gas og mad indkøbes i dagens løb i rigelige mængder, og vi er klar til afsejling til Kea, cirka 45 sømil fra Poros.

13.08.2004 - Poros til Kea (45 sømil)

Afsejling ved 9-tiden. Undtagelsesvis næsten ingen vind så motoren må holde for. Der har ellers været rigelig med vind her ved begyndelsen af det ægæiske hav - men lige i dag, hvor vi ellers godt kunne bruge en frisk nordvestlig vind, ja så glimrer den ved sit fravær. Men batterierne trænger vist også til en god gang opladning efterhånden ...

Efter 8 timers fredelig motorsejlads ankrer vi op ved byen Vourkari på Kea. Og kan nu begynde at gøre klar til at Martin og Trine ankommer om 2 dage.

14.08.2004 - Vourkari (Kea)

Vi bruger dagen på at få ryddet op, gjort lidt rent og ryddet forkahytten til gæsterne. Sejlet ind i gummibåden til den lille by - som er meget lille - måske 25-30 huse, lille minimarked og 5-6 tavernaer. Men ligger egentlig godt beskyttet i ankerbugten, der er lovet opfriskende vind og regn de næste par dage.

En græsk båd ligger i nærheden, også for anker. Og senere kommer en charterbåd med 3 englændere. Grækeren mener ikke de ankrer hensigtsmæssigt op og beder dem flytte sig. Men enten ignorerer de ham eller også forstår de ham ikke (og han taler ikke ret meget engelsk viser det sig) for de bliver liggende.

15.08.2004 - Vourkari (Kea)

Om morgenen er det blæst op - og besætningen på den engelske båd er sejlet i gummibåden ind til byen. Og om formiddagen begynder deres båd selvfølgelig at drive for ankeret - eller også er det blot ikke udlagt hensigtsmæssigt - og charterbåden kommer tættere og tættere på den græske båd. Grækeren (som hedder Costa viser det sig senere) begynder en forgæves kamp med ekstra fendere, bådshage osv. Og efter en halv times tilsyneladende forgæves "kamp" forbarmer jeg mig over ham og sejler over i gummibåden for at assistere. Han tror først jeg er charterbådens skipper, der kommer tilbage - og skælder og smælder på græsk! Vil absolut ikke kommunikere gør blot tegn til at jeg (direkte oversat tror jeg) "kan tage min sk... båd og skride hen hvor peberet gror"!

Efterhånden får jeg ham dog dysset lidt ned og vist hvilken båd jeg kommer fra - og så får piben jo en anden lyd :-) Jeg får i charterbåden fundet deres ekstra anker frem, lagt det ud - og kan nu forhale båden de meter, der gør at den ikke længere er i karambolage med grækerens båd. Han virker nærmest som om jeg har reddet ham fra en skæbne værre end døden, hånden på hjertet og mange, lange græske sætninger strømmer fra hans mund! Jeg fatter meningen og efter et hjerteligt håndtryk (ingen af os forstår hvad den anden siger) tøffer jeg tilbage til "Pinocchio" - en god gerning mindre.

En time efter kommer de 3 englændere tilbage - og forføjer sig et andet sted hen i bugten, forfulgt af en strøm af, formodentlig ikke særlig pæne, græske ord fra Costa ...

Som lidt senere kommer over med en "pose tak for assistancen" (2 flasker vin og en flaske whisky) :-)

Dagens underholdning var klaret - så nu ventede vi bare på gæsterne. Som ankom ved aftenstide, lettere forsinkede (i forhold til deres sms-besked), men vi fik observeret et par vinkende arme på kajen og afhentet den nye besætning i gummibåden. Selv kufferten blev der plads til ... og den var ellers stor, med hjul og det hele ;-)

Madholdet i aktion

16.08.2004 - Vourkari (Kea)

Det er stadig rigeligt blæsende, så vi bliver liggende for anker i bugten. Snakker, svømmer, bader. Inde i byen for at handle lidt. Lars og Trine sniger sig til at fylde de tomme vandflasker fra "vandmandens" vandslange, mens han kigger væk.

Vand på de græske øer får man som hovedregel ikke uden videre - der er "udnævnt" en "vandmand", som har nøglen til de aflåste vandhaner. Hos ham kan man så købe vand til at fylde vandtankene med - fra 3 til 15 Euro - der er ikke nogen fast pris, nogen gange er det 5 Euro for at fylde vandtankene uanset mængden og nogen gange er det 2 Euro pr. 100 liter - det varierer.

Og når vi bader er det rart bagefter at skylle saltvandet af sig - til det formål har vi gemt en bunke vandflasker, som vi så fylder når vi kan komme til det. De er placeret i cockpittet, let tilgængelig fra badeplatformen og hvor de i løbet af dagen varmes op af solen. Da vi kun skal fylde vandflaskerne - måske 25 liter - gider vi ikke lige rode med småpenge o.l. denne gang ...

Da kulingen ikke aftager lægger Lars og Martin et ekstra anker ud - just in case.

Om eftermiddagen lærer vi Martin og Trine at spille "Carcassonne" - vores p.t. mest populære 2-mandsspil. De fanger det hurtigt og ser efterhånden lidt "bidt ud" :-)

17.08.2004 - Vourkari (Kea)

Fortsat kulingsvejr - så vi sejler i gummibåden ind til byen og tager bussen til øens hovedby Ioulis. En dejlig køretur i bjergene og en flot bjergby - rigtig græsk, hvidmalede huse, små gyder, fredelig stemning. Får kaffe og is på isbar - men ikke særlig spændende. Vi tager bussen tilbage til havnebyen Korissia - og får handlet ind. Martin og Trine checker færgetider og planer på internettet. Vi spørger en af taxichaufførerne, hvad turen til Vourkari koster - nu er prisen pludselig 4 Euro hvor den i går aftes for samme tur for Martin og Trine kun var 3. Så han kan rende og hoppe - lidt efter kommer der en bus så den snupper vi. Og iøvrigt er det kun 2-3 kilometer.

Martin er begyndt at snakke om at han savner et harpungevær - Annette tilbyder at strikke et til ham ...

"Carcassonne"-spillet er populært - hvor Lars og Annette hver aften plejer at tage et spil og en ouzo - ja så må vi nøjes med en ouzo, spillet er optaget! Men vi får også lokket de 2 til et spil "Settlers" - trods vage protester. Lars vinder 1. spil, Martin 2. spil - så hans protester var vist kun et skalkeskjul ;-)

Settlersholdet i aktion ...

18.08.2004 - Kea til Kithnos (15 sømil)

Vejret har bedret sig, så vi får hevet alle ankrene op og sætter kursen mod øen Kithnos. Der er nogenlunde fin vind, så der kommer lidt sejl op. Martin ser ud til at have det fint bag og med roret - og der jo ingen grund til at tage den fornøjelse fra ham. Så han klarer styringen - vi andre navigerer, solbader, slapper af.

Godt med en selvstyrer!

Undervejs spotter Martin - han holdt søreme også udkig! - en lang planke - da vi mangler noget til at gøre vores landgangsbro færdig får vi lige praktiseret en "mand overbord"-manøvre og får hevet planken indenbords.

Finder en fin lille bugt, god læ for vind og sø, en lille landtange med sandstrand. Efter at ankeret er droppet kommer vi straks i snorkeludstyret - Martin mangler udover harpungeværet også et par svømmefødder. Annette tilbyder straks at strikke også sådan et par til ham ...

Trille får lov at gå en tur på land om aftenen - uden snor. Hun starter straks på en længere klatretur op ad bjerget - men Lars får indfanget hende inden hun når helt væk.

19.08.2004 - Kithnos til Siros (15 sømil)

Næste stop skal være øen Siros, Martin og Trine vil godt have lidt "luft" i sejlplanen således at de er sikre på at nå flyet hjem om søndagen. Så vi finder en lille bugt på øen Siros, hvor vi så kun har et par timers sejlads til havnebyen Ermoupolis, hvor de så kan få en færge til Paros og videre til Samos, hvor flyet går fra.

Motor og sejl - Martin født til at styre, ikke til at rive væk fra rattet! Vi ankrer i (endnu) en lille pæn bugt. Selvom vi er i læ for vind og sø er der dog en række kraftige vindstød inde fra øen. Så det er svært at spille "Carcassonne" ...

Men atter en solrig dag, badning, snorkling, hygge. Martin og Trine sejler ind til stranden for at lære Trine at snorkle. Annette har fortsat ikke fået strikket harpungevær eller svømmefødder til Martin - så de låner Lars' svømmefødder.

Der skal både læres at ro og snorkle

Om aftenen et afsluttende spil "Settlers" - hvem der på mærkelig vis sniger sig til at vinde kan jeg ikke lige huske - men det betyder jo heller ikke noget videre!

20.08.2004 - til Ermoupolis (Siros) (7 sømil)

Afskedens time er kommet - så vi sejler tidligt om morgene til hovedbyen Ermoupolis på Siros. Så de 2 ferierende kan finde en færge til "Samos". Vi finder havnen med en næsten ny, færdiggjort marina - som dog endnu ikke er i drift, så det er gratis at ligge der. Dog heller ingen vand eller strøm.

Var vi virkelig så tidligt oppe!

Kufferten pakkes - og vi tager en taxi til centrum og færgehavnen. Får en tidlig frokost -Trine er ikke helt begejstret ved "tjenerens" (som også er kok, afrydder, kassemester osv.) lettere usoignerede udseende - men maden klemmes da ned.

Vi får sagt pænt farvel - har haft en særdeles sjov og hyggelig uge med Martin og Trine: I er meget velkomne igen :-). Og lidt bidt af "Carcassonne" blev de da - ved hjemkomsten anskaffede de sig selv et ...

Og tilbage på "Pinocchio" falder stilheden igen over tingene - dog afbrudt af støjende og arbejdssomme lyde fra det nærliggende kraftværk ...

Vi bliver liggende fredag og lørdag i Ermoupolis - skal have fyldt de slunkne depoter op igen, trænger efter det megen ankerliggeri til at se lidt storby - så vi bruger resten af fredagen på at sove til middag, en lang gåtur i byen, almindelig afslapning.

21.08.2004 - Ermoupolis

På tilsvarende vis går lørdagen - Lars finder dog en række små spændende butikker, så der bliver anskaffet lidt stumper til næste bådprojekter, lidt filtre til motoren osv. I havnen ligger også en græsk båd, han er ved at renovere den og har en græsk bådebygger til at assistere. Det viser sig at den unge græske bådebygger har været i Danmark i 7-8 år, taler udmærket dansk. Så vi får snakket lidt med ham. Havnen kunne godt være en potentiel vinterhavn, hvis den fortsat ikke idriftsættes kunne vi ligge gratis og så leje et lille hus eller lejlighed. Og måske komme lidt i snak/kontakt med lokalbefolkningen. Dog vil vi så mangle den flok ligesindede sejlere, som normalt findes i vinterhavnen - nu får vi se.

Og om aftenen en bytur - finder en hyggelig taverna i centrum, masser af stemning og glade mennesker.

Desværre lover vejrudsigten opfriskende vind (kuling) fra om mandagen, så vi overvejer om ikke vi skulle smutte til Paros om søndagen, istedet for at vente til tirsdag (vi ville ellers godt lige have handlet lidt mere ind om mandagen også).

22.08.2004 - Siros til Paros (25 sømil)

Vejrudsigten søndag morgen lover opfriskende vind søndag nat og mandag - så vi beslutter at sejle til Paros med det samme - Inia ankommer til Paros om onsdagen. Så risikerer vi ikke at være indeblæst et eller andet sted hvor hun får svært ved at finde os.

Så ved 10-tiden er der afgang - motor i svag modvind de 25 sømil til Paros. Og igen finder vi en fin ankerbugt - denne gang på nordsiden af øen. Og kan nu blot afvente de næste dages kulingsvejr - og glæde os til Inias ankomst. Hun ankommer med fly til lufthavnen på Paros, sejler med en uges tid, har derefter reserveret endnu en uge i hotel i en lille by på sydsiden af Paros.

I bugten ligger også en skotsk og en fransk båd. Vandet er klart, der er badestrande rundt omkring i bugten, en lille by (Nauosa) ligger i den sydlige del. Lave bjerge og klipper omkranser hele området - egentlig ret flot natur.

Ved badestrandende ligger alle de andre turister, de bliver sejlet dertil med små udflugtsbåde - bruger dagen på stranden og sejler tilbage om eftermiddagen.

Trille får en tur på land i gummibåden om aftenen, dog i snor - hun vil undersøge det hele og får lov indtil det er næsten helt mørkt, så sejler vi tilbage til "Pinocchio".

23.08.2004 - Paros

Som lovet i vejrudsigten begynder det at blæse op her til morgen, vi gider ikke rigtig stå op - men får dog lige hørt vejrudsigten klokken 9 - fortsat kuling. Ligger i køjen og kan høre fuglene fløjte udenfor. Fuglene fløjte udenfor - det kan vist ikke passe??

Hovedet op af lugen - det er den franske og den skotske nabobåd, der signalerer at vores anker driver og vi med det ... så vi kommer hurtigt i tøjet, startet motoren - op med ankeret og ned igen. Det virkede nu som om det holdt godt nok i går eftermiddags da vi ankom - det holdt til at vi bakkede med motoren - men vi smider det igen og efter de sædvanlige manøvrer med bak osv. så går vi ned og starter på morgenmaden. Og så begynder fuglene igen ...

Nå - skal det være på den måde så må det jo gøres helt anderledes. Vi hiver ankeret op, og sejler lidt længere ind i bugten - måske er holdebunden for ankeret bedre her. Og får igen smidt ankeret. For en ordens skyld og da de nu lover mere vind og vi skal ligge her mindst 2-3 dage mere så lægger vi også vores ekstra anker ud - og endelig ser det ud til at holde. Vi kontrollerer det i løbet af dagen, Lars svømmer ud for at kontrollere ankrene osv. (hvilket han normalt gør, men selvfølgelig ikke lige fik gjort i går eftermiddags ...) - og alt er nu ok.

Vi er glade for at det først blæste op i løbet af morgenen og ikke om natten - så er det ikke sikkert vi lige havde opdaget det!

Lars sejler ud i gummibåden og takker de 2 andre sejlere for "fugleimititationerne" - får en lille sludder med den skotske båd og inviterer dem over på en øl om eftermiddagen.

Tilbage i "Pinocchio" kan jeg så konstatere, at vi faktisk kun har een enkelt øl tilbage - vi nåede ikke at proviantere ordentligt ind i Ermoupolis - så jeg beslutter at sejle ind til byen for at handle lidt. Vi mangler også et par andre småting - brød og æg er dog mindre væsentlige forsyninger, det kunne vi nok have undværet - men ØL!

Vinden er godt nok kuling og der står nogle ordentlige dønninger ind i bugten, men hvad pokker, det skal jo prøves - og der er vel ikke længere end at jeg kan gå tilbage hvis det skulle være.

Så ved middagstid sejlede jeg ind i gummibåden til byen for at handle lidt, mens Annette blev ombord. Sejlturen til byen (2 sømil, cirka 20 minutter) var meget nem - vind og bølger var jo med. Så jeg fik handlet lidt og skulle så tilbage. Og sjældent har jeg været så elendig som da jeg skulle sejle tilbage mod vind og sø! Røgvandet stod ind over gummibåden, mig, varerne, påhængsmotoren! Saltvandet sved i øjnene så jeg næsten ikke kunne se - men lukke øjnene kunne jeg jo heller ikke, vandet stod 5 cm op i gummibåden til sidst, min mund var fuld af saltvand, mit tøj - og hele mig faktisk - var gennemblødt som om jeg havde svømmet med tøjet på! Bølgerne ved indsejlingen var vel omkring 1,5 meter høje og brydende - og når jeg nåede toppen af sådan en bølge så brød vandet indover siden af gummibåden. Vandet var varmt nok - men vinden fik hurtigt kølet vandet af til noget nær - ja, frysepunktet er der vel ingen der tror på - men det føltes meget koldt til sidst! Så jeg var glad da jeg kunne lægge til ved "Pinocchio" igen - men vi var jo løbet tør for øl, så må man jo ofre noget for sagen - og lidt sjov oplevelse var det jo også, og at sejle i den slags vejr i gummibåden måtte jo prøves :-) Blot er jeg glad for at motoren ikke gik ud undervejs ... det havde været en lang træls rotur hjem!

Jack fra den skotske båd "Scot Free"  kom over om eftermiddagen - Nelly, hans kone, kom ikke med - hun syntes det var for vådt at sejle i gummibåd den dag ...

Så vi snakkede hyggeligt med Jack en times tid - om den "Caledoniske Canal", Skotland, sejlads osv., de er også på vej østover mod Tyrkiet, har ikke særlig travlt - så det kan være vi møder dem igen.

24.08.2004 - Paros

I dag sejlede jeg så Annette de 100 meter ind til stranden, så ville hun gå til byen (cirka 3-4 kilometer), for at handle lidt og undersøge hvordan vi kan hente Inia i lufthavnen i morgen aften. Mens jeg er på stranden går jeg lige en tur for at se om nogle af de tilsyneladende ubeboede huse skulle have en vandhane med vand i - vi kan jo ligeså godt fylde på hvis der er en mulighed. Og finder et tilsyneladende ubeboet hus med en fungerende vandhane på terrassen - så jeg henter vandflasker og badesække og fylder op.

Annette kom tilbage om eftermiddagen, hun havde ringet da hun tog fra byen - og cirka en times tid efter så jeg hende på stranden og kunne hente hende i gummibåden. Der er busforbindelse til lufthavnen, så hun vil tage bussen for at hente Inia i morgen eftermiddag.

25.08.2004 - Paros

Fortsat blæsende - dog også fortsat solrigt og omkring 28-30 grader - så vinden køler jo det hele lidt ned, hvilket er meget rart. Vi gør båden klar til Inias ankomst - og Annette bliver sat i land om eftermiddagen for afhentning. Og ved 20-tiden om aftenen kan jeg se de 2 piger komme slæbende på kuffert og oppakning - efter at have beundret deres vinkende arme et stykke tid får jeg bemandet gummibåden og afhentet 2 trætte mennesker - der var lidt langt at gå med oppakningen fra hvor taxien satte dem af ned til stranden! Denne gang er kufferten dog af en fornuftig størrelse - så den er nem at stuve af vejen. Og oppakningen består mest af slik og aviser - og de er også nemme at stuve af vejen ;-)

Men aftensmaden er klar - så mad og hygge i cockpittet indtil sengetid. Det var omkring et halvt år siden Annette havde set Inia, så der skulle lige udveksles de nyeste sladderhistorier fra "Kommuneforsikring" ...

26.08.2004 - Paros

Dagen bliver brugt på stranddag - dvs. vi sejler ind til stranden i gummibåden, bader og soler. Jeg går en tur ind i landet, efter en lang tur rundt på øen finder jeg tilfældigvis et par lange brædder - vi havde i "Patras" købt en aluminiumsstige vi vil bruge som landgangsbro og jeg manglede noget til at fylde ud mellem trinene - så siden "Patras" har jeg spejdet efter lange brædder (når jeg ikke lige spejdede efter badenymfer ...). Den planke vi fandt sammen med Martin og Trine er lige smal og tyk nok - Trille har indtil nu haft stor fornøjelse af at bruge den til at hvæsse kløer på - men ville dog kunne bruges i en nødsituation.

Og på en af de utallige byggepladser på øen (de ser meget afbrudte ud, som om man er løbet tør for penge midt i projektet) finder jeg 3 planker, sikkert forskallingsbrædder, som dels har den rigtige længde, dels den rigtige tykkelse - og får dem lagt til side "i en bunke for sig selv" nede ved strandkanten.

Og senere svømmer jeg så ud til "Pinocchio" med dem - de passer perfekt til aluminiumsstigen!

Jeg rekreerer mig selv lidt ombord mens de 2 piger fortsat solbader på stranden - havde sagt til Annette at de selv kunne sejle tilbage til skibet i gummibåden når de var færdige med strandlivet. Men til sidst synes jeg det trækker lidt længe ud og svømmer ind til stranden - hvor de 2 ser temmelig strandede ud (!) - gummibåden havde de fået søsat, men Annette kunne ikke får tiltet motoren ned i vandet. Jeg viser hende hvor pinden til dette sidder og hvordan den bruges - og nu kan propellen pludselig nå vandet igen!

På vej igen - Annette og Inia

Det er løjet lidt af fra morgenstunden, "Scot Free" er sejlet ind til havnen - så om eftermiddagen indsamler vi alle vores ankre og sejler også indtil havnebyen Nauosa. Proceduren med anker og bakning ind til kajen går perfekt, Jack assisterer med fortøjningerne og på kort tid ligger vi godt og sikkert fortøjet til kajen. Dog rager der nogle sten og beton ud under vandet, så vi er nødt til at ligge cirka 1,5 meter fra kajen - hvilket er alt for langt til at springe. Så nu er der en god anledning til at få lavet landgangsbroen færdig.

Så jeg går i gang med at rigge aluminiumsstigen til - den skal holdes oppe i den ene ende (et fald), fast mod båden (tovværk) - så meget er klart. Stigen og plankerne monteres og jeg prøver - ups! Den skal vist også sikres mod at dreje til en af siderne. Mere tovværk. Ny afprøvning - ups! Den skal vist også sikres mod at vippe op. Mere tovværk. Ny afprøvning - nu lykkes det sandelig at gå (næsten kontrolleret) hele vejen indtil kajen uden at noget pludselig giver efter, drejer eller vipper! Annette og Inia ser ikke overbeviste ud - så jeg demonstrerer igen hvor nemt det er. Nå - de kan godt se at der kun er en vej, nemlig "planken ud" - så de lukker øjnene og vover pelsen - og er så landfaste. Konstruktionen virker lidt skrøbelig - så der tænkes dybe tanker omkring stabilitetsforbedring.

Landgangsbroen beundres - eller er det bekymres ... katteudfladning

Da vi nu endelig er blevet landfaste benytter vi lejligheden til at spise på taverna om aftenen - god fiskerestaurant i byen. Og det lykkes sandelig at komme tilbage til båden via landgangsplanken uden at nogen falder i vandet! Trille opdager hurtigt hvor nemt det er med en landgangsbro - men hun har jo også mindst 10 kløer og et noget lavere tyngdepunkt end os andre ...

Vi ligger som nabo til en 60-70 fods motorbåd. På den anden side af motorbåden ligger Jack og Nelly - de fandt ud af i eftermiddags, at motorbådens generator har udstødning i siden ud mod deres båd. Og anmoder venligst motorbåden om ikke at bruge generatoren om natten. Motorbådens skipper er en venlig og omsorgsfuld mand - så han undlader at bruge generatoren i bagbords side - han bruger i stedet den i styrbords side! Halvkvalte af dieselos og halvdøve af  støj vågner vi klokken 4 om morgenen og forsøger at få de hel- eller halvfulde gæster i motorbåden (de har scoret et par unge turistpiger som de er ved at overtale til unævnelige ting - der er i hvertfald en vældig palaver ombord ...) til at slukke for monsteret - men det er skipperens opgave og han er ikke sådan lige til at få purret! Knurre, knurre ...

Nå men det er jo en skøn morgen, Lars går en tur for at kigge efter Trille, men hun er pist væk. Det er vist lykkedes for de unge fyre på motorbåden at få overtalt de unge piger til de unævnelige ting - cockpittet er tomt. Men alt lys og dæksbelysning brænder fortsat = forbrug af strøm = generatoren kører! Mere knurre, knurre - men ingen hører det, så jeg prøver at få lidt søvn i øjnene igen.

27.08.2004 - Paros

Overvejer lidt at spille "reveillen" på tågehornet - men vi har jo også naboer på den anden side, som ikke har gjort os noget - så det bliver ved tanken ...

Jeg forsøger lidt senere at overbevise skipperen på motorbåden (eller er det hans gast - det er lidt svært at sige) om det noget ubetænksomme - over for naboerne - i at have en generator kørende hele natten, men "der er jo ikke noget landstrøm og udstyret på båden bruger jo strøm" - så han trækker på skulderen ... og iøvrigt sejler de om et par timer.

Jack og Nelly griner da de hører at motorbåden har 2 generatorer!

I løbet af dagen - da motorbåden er sejlet - kommer der heldigvis et par "normale sejlere" (= sejlbåde på vores egen størrelse) og fylder de tomme huller ved kajen - så risikoen for kørende generatorer er minimeret betragteligt!

En af bådene, der ankommer, er græsk registreret - men med en englænder ombord. Hans kone eller gast er australier - så vi snakker lidt om den danske kronprins (hvad er det nu lige han hedder?) og hans nye australske kone (hvad er det nu lige hun hedder?). Englænderen har båden liggende i Ermoupolis - den marina hvor vi overvejer at ligge for vinteren. Og vi får en kontakt til hans græske partner i båden, Manolo, som skulle være meget hjælpsom med alt muligt.

Den anden nabobåd er også græsk, et ældre græsk ægtepar med atter en australsk gæst/gast - Faith, en pige i slutningen af 30'erne gætter Inia og Annette på - de sludrer lidt med hende.

Inia og Lars diskuterer "landgangsbrodesign" - Inia er meget interesseret i hvordan systemet teknisk kan forbedres og der opnås enighed om en brugbar løsning. Kræver dog indkøb af nogle øjebolte - så vi finder i løbet af dagen en skibsudstyrsbutik hvor der kan indkøbes lidt materialer til formålet.

Vi lægger ekstra anker ud - vejrudsigten lover igen opfriskende vind.

28.08.2004 - Paros

Den græske båd med det engelsk/australske par sejler - senere kommer en schweizisk båd med 2 par - vi taler lidt med dem i løbet af dagen. Annette og Inia tager på stranden, jeg kæmper lidt med landgangsbroen - får monteret et par øjebolte i dækket og et par øjebolte i alu-stigen. Samlet med et par maskinskruer - og pludselig føles landgangsbroen meget mere stabil. Den prøvegås - alt virker perfekt. En smule ros indløber da de 2 piger kommer hjem fra badeturen ...

Til aftensmad laver jeg "Græsk Farsbrød" - mens vi sidder og hygger i cockpittet og venter på at maden bliver klar, kommer Faith og spørger om hun må komme ombord og snakke. Og det må hun selvfølgelig gerne - hendes forhold til de 2 grækere hun sejler med er lidt underligt, hun vil f.eks. ikke med dem ud og spise. Istedet bliver hun inviteret på middag hos os - ifølge alle udtalelser bliver det "Græske Farsbrød" vel modtaget - så nu ved kommende gaster hvad menuen kommer til at stå på mindst een af dagene :-)

Annette og Inia

Som i en hver anden turisthavneby er der et vældigt leben på havnen om aftenen - heldigvis er tavernaerne ikke så tæt på hvor vi ligger, men den foretrukne aftentur er da ned forbi skibskajen - så der er et vældigt mylder af mennesker hele tiden. Men sjovt er det. Vi ser og bliver beset.

Jeg sidder lidt oppe mens de andre går til køjs. Holder lidt øje med Trille - hun lusker rundt på kajen, besøger de andre både skiftevis. De 4 schweiziske naboer har været i byen, sludrer lidt med dem da de kommer hjem. De går også til køjs, en af pigerne kommer dog op i cockpittet lidt senere, vi sidder og småsnakker lidt en halv times tid, hun er lidt svær at forstå - tysk og schweizertysk ligner ikke helt hinanden - men efterhånden falder roen over hele havnen. Ved 4-tiden henter jeg Trille på kajen - i går havde hun hele dagen gemt sig på en af de "ubemandede" både, og vi var lidt usikre på hvor hun var. Men om eftermiddagen, da jeg stod og snakkede med Jack og Nelly, stak hun pludselig hovedet ud fra flybridgen på en stor motorbåd (lige ved siden af "Scot Free"). Så hun havde hele dagen været i nærheden - kun 20 meter væk - men komme når man kalder, ikke tale om! Så nu bliver hun hentet og lukket nede - vi regnede med at sejle videre op ad dagen, så ville det jo være ærgerligt hvis hun ikke var med ombord ;-)

29.08.2004 - Paros til Parikia

Vejret er igen blevet sejlervenligt (dvs. under 10 m/sek.), så vi beslutter at sejle sydpå til Parikia, hovedbyen på Paros. Så igen får vi fjernet alle vores ankre og sagt pænt "farvel og på forhåbentlig gensyn" til Jack, Nelly og Faith - og sætter kursen ud af bugten - i begyndelsen er der en del dønninger (rester fra blæsevejret de sidste dage), men da vi kommer lidt længere sydpå er det ikke så galt. Jævn til svag nordenvind, sol og varme - vi sejler hele halvanden time, så er vi ved indsejlingen til Parikia, hvor vi så igen kaster anker udfor havnen.

Men selvom det kun er 8 sømil vi har bevæget os, ja så er det nu en ny bugt, nye forhold, en stor by vi ligger ved (i forhold til Nauosa i hvert fald - hele 3000 indbyggere ...), nye naboer på ankerpladsen osv.

Vi bader lidt, dykker ned for at kontrollere ankeret - og ellers almindelig fredelig sol- og badedag.

30.08.2004 - Parikia

I dag har vi besluttet at være lidt kulturelle - så ind i gummibåden til byen og så på besøg i kirken Ekakontapilianí - "Kirken med de 100 døre" - en af de ældste kirker i Grækenland. Der er indtil nu kun fundet 99 døre - ifølge legenden vil Istanbul, hvis man finder den manglende dør nummer 100, igen komme til at tilhøre Grækenland ...

Og ellers en dejlig tur rundt i den forholdsvis store by - smalle græske gyder, hvidkalkede huse, traditionelle blåmalede døre og vinduesrammer. Ved frokosttid finder vi et hyggeligt "creperi", hvor maden både er rigelig, veltillavet og delikat ligesom betjeningen ;-)

31.08.2004 - Parikia til Antiparos

Vores plan er at få Inia leveret til hendes hotel i Aliki på sydspidsen af Paros i løbet af onsdagen, så vi kan lige nå at sejle til øen Antiparos, endnu en lille bugt venter længselsfuldt på "Pinocchios" anker ...

Så ankeret lettes - og kursen sættes mod det meget smalle og lavvandede stræde mellem Paros og Antiparos - kun 3 meter på de laveste steder ifølge kortet. Dog har vi fået gode råd af de sejlere vi mødte i Nauosa vedrørende dette stræde, så de 500 meters sejlads i strædet forløber uden nogen problemer - det kan være svært at stole på ekkolod, kort og satellitnavigator når man ganske tydeligt kan se sand- og stenbunden 3 meter nede og se det hvide i fladfiskenes og krabbernes øjne ...

Navigation mellem Paros og Antiparos

I løbet af de 3 timers sejltur får vi ovenikøbet lidt sejl sat - så får Inia også prøvet det (nej ikke storsejlet ...) - men en afslappende, fredelig tur ind til bugten "Dhespotico" ved sydspidsen af Antiparos. En fredelig nat tilbringes for anker - igen kan vi se og beundre stjernehimmelen nu der ikke er lys fra byer til at forplumre billedet.

01.09.2004 - Antiparos til Aliki

Inia skal afsættes til sit hotelophold - så vi sejler de 15 sømil til byen Aliki. Atter anker i bugten. Inia spotter ude fra vandet noget, der godt kunne ligne hotellet i "feriebrochuren" - og vi sejler derind i gummibåden. Og ganske rigtigt - hun checker ind på et lille hyggeligt værelse - med både aircondition, farvetv og rindende koldt og varmt vand - hvilken luksus - dog mangler det blide bølgeskvulp, de vuggende bevægelser og det hyggelige selskab - men kan jo ikke få det hele ;-)

Om aftenen spiser vi afskedsmiddag på en af de utallige lokale tavernaer.

02.09.2004 - Aliki til Parikia

Afsejling tilbage til Parikia - der er igen (suk!) lovet kuling og vi vil gerne ligge lidt mere beskyttet og lidt tættere på en større by den næste halvanden uges tid indtil Tarra og Tine ankommer - så ankeret op ved 8-tiden - Inia er på stranden og vinker farvel - og vi motoriserer de 8 sømil tilbage til Parikia, søerne er ret voldsomme da vi kommer ud af læet fra Antiparos - så vi er glade da vi kan droppe ankeret igen ind i bugten - og så må det være på tide med en middagslur! Så tidligt op ...

Vi er godt nok ved at være en lille smule trætte af den konstante melding om "gale", "near gale", "strong gale" - det har været rimelig blæsende de sidste 3 uger her i det ægæiske hav. Og "blæsevejrssæsonen" går ifølge pilotbogen fra starten af juli til slutningen af september - vi kan godt leve med en styrke 4-5 beaufort (7-10 m/sec), men det ret konstante 6-7-8 og op til 9 beaufort i pustene (11-23 m/sec) er noget anstrengende. Men der er jo ikke så meget vi kan gøre ved det - andet end at forlade området - så vi får sikret os med et ekstra anker og vil bruge lidt tid i byen.

03.09.2004 - Parikia

Vi ligger i bugten ved byen Parikia - forholdsvist fredeligt bortset fra frisk vind og lejlighedsvise byger med hård vind, ind imellem dønninger fra de mange færger der hele tiden kommer og går til/fra byen. Et lille plus er dog at det fortsat er sol og næsten skyfrit. En del andre sejlere er også endt her og kan ikke lige komme videre - men der er ikke så meget kontakt bådene imellem, alle virker som om de blot sidder og trykker sig ombord, venter på at vinden skal løje af. Turen til byen i gummibåden er ikke så slem - men tilbage mod vind og bølger kan være (er) en våd fornøjelse. Men der er kun 3-400 meter så det går lige.

04.09.2004 - Parikia

Lørdag går på samme lidt kedelige vis - dog har vi aftalt med Inia at leje en bil om søndagen, for sammen at køre lidt rundt på Paros. Der må da være andet at se end Parikia og vandet ...

05.09.2004 - Parikia

Vi henter bilen i Parikia og derefter Inia i Aliki - øen er kun omkring 30 kilometer lang, og der er udmærkede veje. Første stop bliver "Sommerfugledalen", en meget frodig dal, hvor der lever utallige sommerfugle mellem de mange frugttræer og andre ikke nærmere definerede vækster - det er dog ikke så meget sommerfugle som en slags natsværmere, dvs. de sover om dagen, store skilte advarer mod at forstyrre dem - så vi må nøjes med at beundre dem "fra ryggen" når de sidder stille på sten, blade og grene. Ifølge skiltene er de efter larvestadiet holdt op med at spise og lever på det depot af energi, de som larve nåede at opbygge i kroppen inden de blev sommerfugle. Og for at sikre at de ikke bruger energien unødigt inden de når at parre sig, bør de ikke flyve rundt om dagen - hvor chancen for at finde en at parre sig med ikke er særlig stor - minder mistænkelig meget om livet som teenager - sove dagen væk, om natten på diskotek for at finde den eneste ene ;-)

Sommerfugledalen

Tilbage ved Parikia finder vi et gammelt tempel for Apollo - blot en række sten, ikke noget forklaring på hvad der er hvad - så det bruger vi ikke megen tid på. Næste stop bliver et gammelt marmorbrud - hvor der bl.a. blev brudt marmor til Napoleons gravsted. En stor underjordisk hule, hvor marmoret møjsommeligt blev hugget ud, ligger ganske øde hen - selv om vi havde lommelygte med, så er hulen så stor at lygten ikke kan lyse noget videre op. Og vi tør ikke gå ret langt ind - der ser ud som om der jævnligt er sten- eller rettere marmorskred i og omkring hulen.

Frokost i byen Léfkes - en sjov, meget stille by, placeret højt oppe på et bjerg. Kun andre turister vandrer rundt i de smalle gyder.

I bilen når vi også helt op i bjergene - en genvej (!) tværs over øen viser sig at ende blindt på toppen af det højeste punkt, et større antal radiomaster og retningsbestemte antenner, satellitantenner osv. er eneste tegn på civilisation - men en forrygende udsigt deroppe fra: vi kan se den nordlige bugt vi ankrede i for en uges tid siden, den vestlige bugt vi nu ligger i, byen hvor Inia bor på hotel på sydspidsen af øen, alle de omkringliggende øer Antiparos, Naxos m.fl.

Her på toppen er det om muligt endnu mere blæsende end nede ved havoverfladen - så vi skynder os at køre ned igen til lavlandet.

Finder kystvejen og kører langs den østlige kyst sydpå til Aliki, hvor Inia sættes af - og vi andre kører tilbage til Parikia, hvor "Pinocchio" fortsat ligger godt forankret for sine 2 ankre midt i bugten.

09.-10.09.2004 - Parikia

De næste dage går blot med lidt indkøb, lidt rigtig "shopping" (Annette insisterer på nye bikinier, nye shorts - jeg får lov at købe et par eldele så vi kan få monteret det ene solpanel på biminien ...), lidt bådarbejde.

Dog fik Annette lige taget bussen til lufthavnen for at sige farvel til Inia. Og færgerne holdt i et par dage op med at sejle til/fra Paikia (dejlig fredeligt ...) - vejret var simpelthen for dårligt for dem. Nu er de begyndt at sejle igen - så vi håber at Tarra og Tine kan komme fra Kreta til Paros uden problemer.

Vinden er aftaget lidt mere i dag - om vi lige er i den sydvestlige del af det ægæiske hav (vejrmeldingen lover ned til styrke 4) eller den sydøstlige del (fortsat styrke 6-7) det er lidt usikkert - vi er nok lige midt imellem og må nok regne med den slemme udsigt!

Måneopgang ved Parikia