Det irske Hav

 

Onsdag d. 13. august – Fort Williams til Oban, 35 sømil

Efter at have provianteret lidt om formiddagen besluttede vi os at sejle til Oban, hvor vi vidste at vi kunne købe søkort. Vinden var lidt frisk – og næsten i mod, så vi var på nippet til at vende om men fortsatte dog. Det blev til en frisk tur med kryds/foran-for-tværs det meste af vejen.

Frisk tur til Oban

Ind i mellem havde vi også lidt sjov af strømmen, som satte nogle underlige strømsøer. Men hen under aften fik vi øje på fyret, som angav indsejlingen til Oban. Og selvom færgen sejlede indenom fyret, tog vi dog den sikre vej. Vi kunne nu se byen og havde så valget mellem at ligge for anker i bugten eller sejle ind til havnen, som ligger på en ø overfor byen. Vi valgte det sidste, da vi på dette tidspunkt endnu ikke havde fået anskaffet os en gummibåd, så vi ville være temmelig isoleret. Vel fortøjet i havnen erfarede vi, at det ikke var noget problem, at komme fra havnen til byen. Der sejlede simpelthen en lille gratis ”færge” mellem havnen og byen. Så den første aften måtte vi lige prøve en tur med færgen ind til Oban. Her havde vi en hyggelig aften på en pub, der viste det sig, blev vist fodbold på indtil flere skærme i pubben. En lidt speciel stemning, som vi også oplevede i Irland. Så ved midnatstid var vi tilbage igen i båden trætte og mætte af nye indtryk. Mens vi ventede på færgen nåede vi dog et besøg på en lille pub ved siden af ”færgelejet” – og fik fotograferet et par søkort, der hang på væggen som ”pynt” – så sparede vi de 15-20 pund!

Færgen til Oban

Dagen efter skulle vi lige handle lidt ind – både reservedele til motoren, proviant m.v. Så Annette og Lars tog den første ”morgenfærge” til byen og fik handlet ind – Sekker og Arne var gået en tur på øen og nåede ikke med færgen. Vi vidste ikke rigtig om de 2 andre ville til Oban også, så vi ventede ved færgen for at se om de var med – men kun Arne var med. Så fik vi lige benyttet lejligheden til at besøge det lokale whisky-destilleri ”Oban Destilleries”, meget interessant – og en enkelt flaske af det lokale bryg fik vi med ombord. Vi fik en gennemgang af de 6-7 forskellige malt-whisky distrikter der findes i Skotland, fik set hele processen fra tørring af malt, gæring, destillering i flere omgange, lagring osv. Og selvfølgelig en enkelt smagsprøve.

Arne på færgen

Torsdag 14. august – Oban til Bangor (Belfast), 105 sømil

Om eftermiddagen besluttede vi at sejle videre –  første stræk med navigation på grundlag af de fotograferede søkort, lige en anelse for spændende – specielt da vi fik øje på årstallet for det pågældende søkorts produktion: 1988! Men det gik da … og heldigvis var vi inde på de korrekte søkort da vi begyndte at få medstrøm – rarere at være helt sikker på hvor man er, når båden bevæger sig over grunden med 11-12 knobs fart! Så behøver vi ikke nævne senere hastigheder over grunden på 3 knob – det jævner sig jo! Men en dejlig tur langs skotske øer – jævn til frisk halvvind, som dog løjede af hen under morgen. Og morgenen kom med udsigt til både Skotland og det grønne Nordirland – sol, jævn vind, tidevandet med igen: herligt!

Skipper sætter storsejl - overvejes elspil?

 

Nordirlands kyst

Fredag 15. august

Velankommet til Bangor (i bugten ved Belfast i Nordirland), fik vi kigget lidt på vores første irske by, talt med vores første irske havnefoged – men desværre ikke købt noget irsk whiskey (da vi stadig havde et par sjatter skotsk tilbage). Bangor har en stor velholdt lystbådehavn, selve byen så vi lidt af – mest dog det lokale indkøbscenter. Så næste morgen gik turen hastigt videre sydover.

 

Lørdag 16. august – Bangor til Dublin, 90 sømil.

Denne dag havde vi planlagt at nå helt til Sydirland – men vejret og en lidt dårlig kopi af et søkort, gjorde at vi i stedet sejlede til Dublin, hvor vi kastede anker udfor Dublin havn. Her lå vi trygt og godt hele natten – og næste morgen (desværre uden at have besøgt Dublin) sejlede vi de cirka 80 sømil til en lille havneby Rosslare, på det sydøstligste hjørne af Irland. Her kastede vi anker og næste morgen sejlede vi ind til selve havnen – som viste sig at være udelukkende en færgehavn. Det var ikke særlig spændende, så ved middagstid sejlede vi derfra igen – målet var en lille by Kilmore, lige på den anden side af pynten – cirka 15 sømil fra Rosslare.

 

Søndag 17. august – ankomst Kilmore

Kilmore er en lille fiskerihavn med tilhørende lille lystbådehavn. Anløbet til havnen er lidt besværligt og ret grundt – ned til 2.1 meter ved lavvande, så der skal ikke være megen søgang før det kan mærkes! Men velankommet til havnen ligger man ganske udmærket – og en venlig og hjælpsom havnefogedassistent (eller rettere 2 af slagsen) sørger for at alle kommer rigtigt på plads som de synes, ikke som skipperne synes! Dvs. udover den rigtige plads, så skal stævnen også gerne vende den vej havnefogeden synes …

 

Kilmore – 17. til 22. august

I Kilmore fik vi så lov at vente på en ordentlig vejrudsigt – det tog så et par dage. Ventetiden gik med internetcafe (mail og vejrudsigter), lokale pubbesøg, indkøb af mad og brændstof – samt sætte Arne af, han synes ikke rigtig han havde lyst til at være med over Biscayen. Ryggen drillede og forholdene ombord kan godt være lidt vanskelige – ”Pinocchio” er lidt livlig når der er sø og blæst. Så torsdag den 21. august tog vi alle 4 bussen til Wexford, hvorfra der gik en bus til Dublin – Arne havde så flybilletter fra Dublin til Stanstead, og videre til Malmø. Vi andre fik handlet ind i Wexford (som er temmelig meget større end Kilmore) til 5 dage på havet, og tog så bussen tilbage til Kilmore.

 

Elendig mekanik

Her blev der så stuvet og ryddet op og gjort klar til Biscayen – dog var vejret ikke med os om aftenen, så afsejling blev udsat til fredag formiddag.