Onsdag d. 13. august –
Fort Williams til Oban, 35 sømil
Efter at have
provianteret lidt om formiddagen besluttede vi os at sejle til Oban, hvor vi
vidste at vi kunne købe søkort. Vinden var lidt frisk – og næsten i mod, så vi var
på nippet til at vende om men fortsatte dog. Det blev til en frisk tur med
kryds/foran-for-tværs det meste af vejen.
Frisk tur til Oban
Ind i mellem havde vi
også lidt sjov af strømmen, som satte nogle underlige strømsøer. Men hen under
aften fik vi øje på fyret, som angav indsejlingen til Oban. Og selvom færgen
sejlede indenom fyret, tog vi dog den sikre vej. Vi kunne nu se byen og havde
så valget mellem at ligge for anker i bugten eller sejle ind til havnen, som
ligger på en ø overfor byen. Vi valgte det sidste, da vi på dette tidspunkt
endnu ikke havde fået anskaffet os en gummibåd, så vi ville være temmelig
isoleret. Vel fortøjet i havnen erfarede vi, at det ikke var noget problem, at
komme fra havnen til byen. Der sejlede simpelthen en lille gratis ”færge”
mellem havnen og byen. Så den første aften måtte vi lige prøve en tur med
færgen ind til Oban. Her havde vi en hyggelig aften på en pub, der viste det
sig, blev vist fodbold på indtil flere skærme i pubben. En lidt speciel
stemning, som vi også oplevede i Irland. Så ved midnatstid var vi tilbage igen
i båden trætte og mætte af nye indtryk. Mens vi ventede på færgen nåede vi dog
et besøg på en lille pub ved siden af ”færgelejet” – og fik fotograferet et par
søkort, der hang på væggen som ”pynt” – så sparede vi de 15-20 pund!
Færgen til Oban
Dagen efter skulle vi
lige handle lidt ind – både reservedele til motoren, proviant m.v. Så Annette
og Lars tog den første ”morgenfærge” til byen og fik handlet ind – Sekker og
Arne var gået en tur på øen og nåede ikke med færgen. Vi vidste ikke rigtig om
de 2 andre ville til Oban også, så vi ventede ved færgen for at se om de var
med – men kun Arne var med. Så fik vi lige benyttet lejligheden til at besøge
det lokale whisky-destilleri ”Oban Destilleries”, meget interessant – og en
enkelt flaske af det lokale bryg fik vi med ombord.
Arne på færgen
Torsdag 14. august – Oban
til Bangor (Belfast), 105 sømil
Om eftermiddagen
besluttede vi at sejle videre – første
stræk med navigation på grundlag af de fotograferede søkort, lige en anelse for
spændende – specielt da vi fik øje på årstallet for det pågældende søkorts
produktion: 1988! Men det gik da … og heldigvis var vi inde på de korrekte
søkort da vi begyndte at få medstrøm – rarere at være helt sikker på hvor man
er, når båden bevæger sig over grunden med 11-12 knobs fart! Så behøver vi ikke
nævne senere hastigheder over grunden på 3 knob – det jævner sig jo! Men en
dejlig tur langs skotske øer – jævn til frisk halvvind, som dog løjede af hen
under morgen. Og morgenen kom med udsigt til både Skotland og det grønne Nordirland
– sol, jævn vind, tidevandet med igen: herligt!
Skipper sætter storsejl - overvejes elspil?
Nordirlands kyst
Fredag 15. august
Velankommet til Bangor (i
bugten ved Belfast i Nordirland), fik vi kigget lidt på vores første irske by,
talt med vores første irske havnefoged – men desværre ikke købt noget irsk
whiskey (da vi stadig havde et par sjatter skotsk tilbage). Bangor har en stor
velholdt lystbådehavn, selve byen så vi lidt af – mest dog det lokale
indkøbscenter. Så næste morgen gik turen hastigt videre sydover.
Lørdag 16. august –
Bangor til Dublin, 90 sømil.
Denne dag havde vi
planlagt at nå helt til Sydirland – men vejret og en lidt dårlig kopi af et
søkort, gjorde at vi i stedet sejlede til Dublin, hvor vi kastede anker udfor
Dublin havn. Her lå vi trygt og godt hele natten – og næste morgen (desværre
uden at have besøgt Dublin) sejlede vi de cirka 80 sømil til en lille havneby
Rosslare, på det sydøstligste hjørne af Irland. Her kastede vi anker og næste
morgen sejlede vi ind til selve havnen – som viste sig at være udelukkende en
færgehavn. Det var ikke særlig spændende, så ved middagstid sejlede vi derfra
igen – målet var en lille by Kilmore, lige på den anden side af pynten – cirka
15 sømil fra Rosslare.
Søndag 17. august –
ankomst Kilmore
Kilmore er en lille
fiskerihavn med tilhørende lille lystbådehavn. Anløbet til havnen er lidt
besværligt og ret grundt – ned til 2.1 meter ved lavvande, så der skal ikke
være megen søgang før det kan mærkes! Men velankommet til havnen ligger man
ganske udmærket – og en venlig og hjælpsom havnefogedassistent (eller rettere 2
af slagsen) sørger for at alle kommer rigtigt på plads som de synes, ikke som
skipperne synes! Dvs. udover den rigtige plads, så skal stævnen også gerne
vende den vej havnefogeden synes …
Kilmore – 17. til 22.
august
I Kilmore fik vi så lov
at vente på en ordentlig vejrudsigt – det tog så et par dage. Ventetiden gik
med internetcafe (mail og vejrudsigter), lokale pubbesøg, indkøb af mad og
brændstof – samt sætte Arne af, han synes ikke rigtig han havde lyst til at
være med over Biscayen. Ryggen drillede og forholdene ombord kan godt være lidt
vanskelige – ”Pinocchio” er lidt livlig når der er sø og blæst. Så torsdag den
21. august tog vi alle 4 bussen til Wexford, hvorfra der gik en bus til Dublin
– Arne havde så flybilletter fra Dublin til Stanstead, og videre til Malmø. Vi
andre fik handlet ind i Wexford (som er temmelig meget større end Kilmore) til
5 dage på havet, og tog så bussen tilbage til Kilmore.
Elendig
mekanik
Her blev der så stuvet og
ryddet op og gjort klar til Biscayen – dog var vejret ikke med os om aftenen,
så afsejling blev udsat til fredag formiddag.