26.9.2003 – Leixões/Porto

 

Dagen skulle bruges til besøg i Porto, så vi var forholdsvis tidligt oppe, og fandt broen over floden, så vi kunne fange en "Metro" og blive transporteret den halve time til Porto.

 

På vej til metroen var vi dog lige inde på det lokale marked. Stort overdækket marked med fisk/kød i underste etage, grøntsager, levende dyr og isenkram på øverste etage.

Vi gik og kiggede på burene med høns og kaniner, da en husmor og kvinden der solgte høns, åbenbart var blevet enige om en af hønsene - hønen blev ihvertfald taget ud af buret og båret lidt rundt. Annette ville ikke overvære en evt. "henrettelse", men Lars' morbide nysgerrighed bød ham at blive og diskret overvære hvad der skulle ske: husmoderen gik lidt væk sammen med sit barn i klapvogn, sælgeren tog hønen, fandt en plastikpose frem, stak hønens hoved og hals ned i plastikposen - og skar den underste side af halsen halvt over. Blodet blev samlet op i plastikposen og selv om kræet baskede en del så sagde den ikke noget, så jeg tror den fik skåret luftrørene over som det første. Lidt efter skar hun så hele hovedet af - og så gik jeg også!

Vi fandt hurtigt metroen og betalte den ene Euro hver det kostede for at køre til Porto - og efter en halv times tid nåede vi centrum af Porto. En flot by, masser af flotte bygningsværker, monumenter m.v. Så vi brugte de første 2 timer på blot at gå rundt og kigge.

Langsomt førte vores sightseeing os dog ned mod vandet og de portvins-huse vi vidste lå her. Over broen og hen til "Sandeman", som dog havde siesta da vi kom - hvilket gav os lejlighed til at få lidt frokost på en fortovsrestaurant. Besøget hos "Sandeman" var ikke så interessant - vi så ikke så meget af selve produktionsprocessen, mere lagerhaller, video med historie og lidt foredrag. Der var mere spændende på det skotske destilleri i Oban, vi havde besøgt tidligere.

Tilbage over floden ville vi lige besøge en af de obligatoriske kirker - men gad alligevel ikke da de ville have 3 Euro per person for at komme ind. Istedet tog vi en tur i en af de gamle originale sporvogne, som blev styret helt manuelt - med både vognstyrer og konduktør. Metroen i Porto er iøvrigt "blot" en "upshinet" sporvogn, benytter de samme skinner, kører ikke særlig hurtigt, kører midt blandt al den anden trafik osv. Men det fungerer fortrinligt og er billigt.

Sporvognen kørte tilfældigvis ud til det lokale sporvognsmuseum, så det rundede vi lige (Lars havde fået valget mellem enten krigsmuseum eller sporvognsmuseum - nu blev det så tilfældigvis det sidste!).

 

Tilbageturen (på gåben) gik igennem en lokal park, hvor der var en dinosaurudstilling, så med en tilsvarende udstilling i Tivoli for nogle år siden in mente, brugte vi lige en times tid derinde også. Der var desværre forbud mod at filme, så billederne er blevet lidt slørede - de skulle jo tages uden at vagten opdagede noget, han havde fat i Lars et par gange - så der gik lidt sport i at tage et billede når vagten vendte ryggen til - men gode blev de ikke!

 

Til gengæld var udstillingen interessant, masser af "gode ben" - men forklaringer på portugisisk, så der blev gættet en del ...

Vel tilbage ombord var energien ikke helt væk, så Lars gik igang med at lave boghylde over kortbordet. Desværre faldt mørket på undervejs så projektet blev udsat til næste morgen.

 

27.9.2003 – Leixões

 

Projekt "hylde" blev fortsat og efter et par timer eller 4 kunne hylden samles, limes og monteres - dog får lakering lov til at vente til vi har lidt flere ting der skal lakeres.

Og en tur mere til Porto fik vi også ud af dagen. Det kunne dog mærkes at det var lørdag eftermiddag, der var ret få mennesker og ikke ret mange butikker var åbne. Så efter et par timers vandring rundt i Porto, gik turen atter tilbage til Leixões. Hvor vi gjorde den beklagelige opdagelse, at vi var løbet tør for gas! Vi har 2 gasflasker og normalt køber vi en ny når den ene løber tom, således at vi altid har en i reserve - men det havde vi ikke lige fået taget os sammen til (vi havde dog prøvet i Viana do Castelo, men der var butikkerne lukket da vi forsøgte).

 

Så det blev restaurantbesøg den aften. Forsøgsvis satte vi elkedelen til landstrømmen - og havde den forventning, at det holdt sikringerne på broen ikke til, men det gjorde de, så morgenteen blev reddet!

 

Ellers var det tidligt til køjs, da vi havde besluttet at sejle til Figueira da Foz næste morgen - en strækning på cirka 65 sømil.

 

Lars satte vækkeuret i mobiltelefonen til 6.30.

 

28.9.2003 – Leixões til Figueira da Foz

 

Og vi vågnede pænt da mobiltelefonen gav besked om det - dog var den ikke sat til sommertid, så klokken var reelt kun 5.30. Nå, pyt - vi var jo oppe, så fik gjort klart skib og kom afsted klokken 6.30.

 

Den første times tid i mørke, men langsomt kom dagslyset også til Portugal og kyststrækningen efter Porto åbenbarede sig. I forhold til det bjergrige Nordspanien så er kysten her længere sydpå efterhånden blevet flad og konturløs - man kan lejlighedsvis skimte et bjerg inde i land.

 

Vind var der ingen af, så vi tog de første 7-8 timer for motor. Heldigvis en anelse medstrøm, lejlighedsvis kunne sejlene også fylde, så båden ikke rullede så meget. Men det meste af dagen gik blot med at holde udkig og almindelig sejlhåndtering. Lars fik ryddet lidt op og sorteret i skrueæskerne - og atter et par tømte kasser/æsker kunne smides ud. Og ryddet op på/i kortbordet, sorteret søkort m.v.

 

Mange delfiner næsten hele dagen - leger omkring stævnen, noget vi aldrig bliver trætte af. Trille er dog absolut ikke begejstret for disse store fisk - gemmer sig med strittende pels under gummibåden. De er så tæt på stævnen at vi næsten kan nå ned og røre dem når de springer op over vandet.

 

Ud på eftermiddagen kom der lidt vind fra vest, så spileren kunne efterhånden sættes. Og så fik vi 3-4 timer for sejl, en udmærket afslutning på en lang dag. Vi ankom til Figueira da Foz omkring klokken 18.30.

 

Og fik plads ved siden af et par engelske piger i en "Bavaria 37", som vi også havde mødt i Leixões. De havde en stor hund med, som havde et nært og synes den selv kærligt forhold til Trille (vi lå tæt på dem i Leixões også) - den nærmest savlede af bare kærlighed når den så hende. De engelske piger påstod hårdnakket, at den ikke gjorde katten noget og ikke hoppede i land selv. Så vi lod Trille gå frit ombord på "Pinocchio" - og efter at hun havde vænnet sig til den savlende hund på nabobåden, tog hun det stille og roligt. Og efter en times tid tog hun mod til sig, og hoppede ned på broen. Hvorefter fanden tog ved hunden i den engelske båd, den sprang uden tøven ud på bådebroen og efter Trille: nu skal der leges! Trille var dog ikke helt overbevist om dens gode hensigter så hun søgte tilflugt oppe på en motorbåd på den anden side, hvor hunden ikke kunne nå! Hunden blev indfanget af en af de engelske piger og katten blev indfanget af motorbådens ejer og afleveret pænt på "Pinocchio" igen - og Trille var ikke mere skræmt end at hun kort tid efter kunne gå rundt på dækket igen. Denne gang dog iført snor.

 

Men roen var stort set genoprettet på bådebroen.

 

Senere kom en norsk pige, som havde boet på en båd i havnen det sidste år sammen med sin portugiske mand, og hilste på. Bærende på sin egen kat - hun mente at de 2 katte gerne ville hilse på hinanden. Men det var de overhovedet ikke interesseret i - de ignorerede hinanden fuldstændig! Men vi andre fik da en hyggelig sludder omkring, katte, bådebyggeri m.v. Så små børn og husdyr ombord er ganske velegnede som "social kontaktskaber" .... nu må vi se om Kasper, når han kommer herned i næste weekend, kan finde nogle "legekammerater" :-)

 

Så en aften med nogen tumult - ganske usædvanligt!