03.10.2003 – Peniche

 

Efter en temmelig urolig nat (grundet de utallige fiskefartøjers konstante kommen og gåen - se ankomsten til Peniche) gik vi igang med lige at gøre plads til Kasper i forkahytten (som vi bruger som stuverum ellers). Derefter op til byen for lidt indkøb, checke tog/bus-tider til Lissabon m.v.

 

På turistinformationen - som vi nåede 2 minutter inden de lukkede klokken 13 - oplyste de, at der gik en bus klokken 14.30 og ellers først senere om aftenen - så vi fik pludselig ret travlt med at handle lidt og derefter afsted til busholdepladsen.

 

Bussen kørte planmæssigt klokken 14.30, vi nåede at købe billetter og entrede derefter "ekspresbussen" - billetterne kostede 6 Euro, hvilket må siges at være rimeligt for en køretur på 1 time og 45 minutter - cirka 90 kilometer (generelt er offentlige transportmidler (bus, tog, metro, sporvogne) utroligt billige her i Portugal).

 

Og ankom planmæssigt til Lissabon lidt over 16 - og fandt derefter hurtigt en bus til lufthavnen - hvor vi så blot skulle vente på Kaspers ankomst klokken 18.45. Vi var lidt spændte på om han kunne nå at "checke ud" så tilpas hurtigt at vi kunne nå en bus tilbage til Cascais med afgang fra Lissabon klokken 19.30, for næste bus gik først klokken 22.00. Men undtagelsesvis var flyet ikke alene rettidigt, det ankom faktisk 20 minutter før planmæssig ankomst :-)

 

Og stor var gensynsglæden da Vores kære søn tungt belæsset, vinterbleg men i godt humør trådte ud i ankomsthallen! Og så afsted til busstationen - for at sikre at vi nåede bussen 19.30 tog vi en taxi - hvor Lars rodede sig ud i en længere forhandling med taxichaufføren omkring prisen for at køre med taxi helt til Peniche. Da Lars' ordforråd på portugisisk stadig er begrænset til omkring 6-8 ord (ingen af dem særlig anvendelige i den aktuelle situation ....) og taxichaufførens kendskab til engelsk var ligeså begrænset - så var forhandlingerne præget af dels "mon ikke han mener ..." over "han tager røven på os..." til "det er vist en dårlig idé det her ..." - så det endte med at vi blev sat af ved busstationen som oprindelig planlagt! Dog 27 Euro fattigere for 5-6 kilometers køretur - bussen den anden vej kostede 1 Euro per person ....

På vej i bussen tilbage til Peniche

 

Undervejs til Peniche i bussen fik vi lidt nyheder fra Kasper og almindelig "how goes it" - og ankom til havnen igen omkring klokken 21.00. Efter lige at have droppet Kasper's "læs" af ombord på båden - og han lige havde tid til at hive Trille lidt i halen - fandt vi hurtigt en restaurant på havnen, hvor fisk var en stor del af menuen. Så det blev fisk - selvom Lars var lidt tilbageholdende med at understøtte fiskerne grundet uroen i havnen de skabte - en dårlig boulliebaisse til Kasper og Lars og en god laks til Annette.

 

Og derefter var alle brugt op - så det var til køjs ret hurtigt bagefter.

 

 

04.10.2003 – Peniche

 

Vejret næste morgen var heldigvis solrigt - og efter morgenmad fik vi bevæget os op i Peniche by - som var temmelig død og kedelig søndag formiddag. Så det blev lidt indkøb i supermakedet og derefter en tur på den lokale borgruin - som Lars hårdnakket hævdede blev brugt som fængsel på et tidspunkt. Vi så dog kun en lille udstilling om "skoleforhold i Peniche i starten af 20 århundrede" - så lidt fængsel var der jo over det ....

Borgen (fængsel/skole) i Peniche

 

Vi checkede vejrudsigten på internetcaféen - og det så ud som nordlig vind, jævn til frisk - så vi håbede at vi om mandagen kunne komme afsted mod Cascais ved Lissabon - dog var vinden om eftermiddagen og aftenen tiltaget til stort set konstant 9-10 sekundmeter, lejlighedsvist op til 16-17 sekundmeter - i havnen, og sikkert værre ude på havet. Så optimismen var ikke udtalt!

  

Vandscooter på vej hen forbi lystbådene

 

Om aftenen kom "Settlers" på bordet (det har den ulempe at det ikke er et 2-mandsspil - har nogen brugbare regler for "Settlers" for 2 personer hører vi gerne om det!) - og i husfredens hellige navn lod vi Kasper vinde første spil - og da Annette aldrig tidligere har vundet fik hun lov at vinde andet spil! Men fremover bliver der ikke givet ved dørene ....

 

 

05.10.2003 – Peniche til Cascais (45 sømil)

 

Vejret næste morgen var heldigvis både solrigt og med aftagende vind (omkring 6-8 sekundmeter), lejlighedsvis pust op til 10 sekundmeter. Så stemningen var til at sejle - Lars bad en engelsk båd, som sejlede tidligt, om lige at give os en status over VHF omkring hvordan det var "ude på havet" - og de meldte tilbage ved 9-tiden, at "5 sekundmeter vind fra nordøst så de gik for motor. Og dønningerne til at holde ud".

 

Så vi fik betalt havnepenge, en schweizisk båd uden på os kom af sted - og vi kunne kaste fortøjningerne cirka klokken 10.00 - Kaspers første tur på Atlanterhavet.

 

Vinden og dønninger i starten var rimelige, så vi kørte fuld genua og 2 reb i storen - og plat læns. Annette og Lars var vant til værre dønninger end cirka 1 meter, Kasper syntes de var lidt høje - men farten var god, solen skinnede, vinden jævn til frisk - det skulle blive meget værre!

Starten fra Peniche mod Cascais - Kasper og Annette

 

Vinden løjede lidt, den schweiziske båd lå et par sømil foran os (de var startet en halv time før os) - så storsejlet blev rebet ud - lidt kapsejlads skulle der vel til! Vi hentede stille og roligt ind på den schweiziske båd - som så begyndte at rode med spiler! Og Lars fik fundet spileren frem og båret op på fordækket - men vi besindede os dog, og holdt på med fuld stor og genua, fik dog spilet genuaen med spilerstagen - vind omkring 6-8 sekundmeter og farten omkring 6-7 knob i starten.

 

Og åd os stille og roligt ind på den schweiziske båd, som dog havde lidt problemer med spileren i starten.

  

Schweizer med spilerproblemer

 

Vind og sø friskede stille og roligt - og efter 3-4 timer blæste det omkring 10-11 sekundmeter, bølgerne var tilsvarende blevet omkring 2 meter høje - hvilket selvfølgelig gav nogle gode surfture! Og vi begyndte at tale om at rebe storen eller tage den ned - men som sædvanlig skulle vi ikke bare nøjes med at tale om det, for mens snakken gik tiltog vind og sø yderligere - og da beslutningen blev taget, ja så var det temmelig hårdt arbejde at få et 49 kvadratmeter storsejl ned på plat læns i grov sø - trods hårdt arbejde fra alle 3's side! Så vi blev nødt til at bomme, og gå op i vinden for at få storen ned - masser af larm, baskende sejl og almindelige højlydte bemærkninger - nogle vil gå så langt som til at kalde dem vrede kommandoer, ytret i ganske unødvendigt højtråbende tonefald - men sådan har vi jo så forskellige opfattelser indimellem ;-)

  

Bølgerne er ikke de mindste længere ....

 

Storen kom ned - og farten aftog ikke nævneværdigt - stadig 7-8 knob på næsten plat læns for genuaen alene, lejlighedsvis op til 10 knob på loggen - GPS'en viste maxfart op til 17 knob, men det er vist ikke helt sandt må retfærdigvis siges.

Der arbejdes på at få "Pinocchio" op og surfe

 

Den schweiziske båd blev mindre og mindre efterhånden - på trods af spiler og hvad de ellers gjorde for at holde fart og humør oppe - og "Pinocchio" væltede bare af sted. De kom ind 3 timer efter os i Cascais ....

 

Ved pynten, hvor vi skulle til at skære lidt indad, tiltog søerne yderligere - og på et tidspunkt havde vi loggen oppe på 11,3 knob (fart gennem vandet) på en rebet genua - hvilket udløste højlydte jubelråb fra visse dele af besætningen - andre kiggede mere bekymret op eller ned ad de temmelig lodrette bølgesider, der indimellem rullede under "Pinocchio" - højden blev skønnet til 4-4,5 meter høje på dette tidspunkt!

 

Og vi kunne nu også så småt skimte den engelske båd, der var startet omkring 2 timer før os. De var efterhånden kun 2,5 sømil foran - men nåede dog Cascais før os.

Smult vande ved Cascais

 

Cascais blev nået ved 16.30-tiden og efter en venlig ankomst i receptionen i havnen (den kvindelige receptionist insisterede på at klappe og nusse Trille - "Ohh - she is SO cute....") - fandt vi frem til den tildelte plads inderst i havnen. Dog så tilpas langt inde, at det gav lidt problemer med at få "Pinocchio" gelejdet ordentlig på plads i den friske vind - det krævede et par forsøg og lidt assistance af et par tyske sejlere før fortøjninger og fendere var korrekt placeret.

 

Også her var "Low Season" indtrådt - så vi slap med under halv pris, dvs. 25 Euro for 2 døgn mod normalt omkring 60-65 Euro.

 

Aftenens "Settlers"-spil blev retfærdigvis vundet af Lars ....

 

Katte kan også blive trætte selv om det er nat