23.9.2003 –
Vores første dag i Portugal går med at få "indklareret" på havnekontoret, en lang gåtur i byen og den sædvanlige indkøbstur. Og ellers en dag med ikke særlig megen aktivitet - oven på den ikke så rare sejltur fra Vigo.
Ved anløb af portugiske havne vil de hver eneste gang se skibspapirer, forsikring og pas for alle ombordværende. Der bliver så udfyldt en blanket, som vist nok cirkuleres blandt de involverede parter (havnekontor, toldvæsen, immigrationsmyndigheder - og sikkert flere vi ikke kender til). Hvad informationerne benyttes til er der vist ingen der ved - og en anelse overflødigt forekommer det os, som jo ikke er vant til den slags hjemmefra.
Men proceduren gentager sig i hver eneste havn - sikke et arkiv de må have til alle de papirer ...
Vi fandt internet på både bibliotek, sprogskole og en internetcafé - sidstnævnte havde internettet "ude af drift" (nej, Lars tilbød ikke at fejlsøge hos dem ...), på biblioteket skulle man reservere tid og på sprogskolen virkede internettet åbenbart heller ikke (her prøvede Lars dog at fejlsøge lidt, dog uden resultat) - så det kunne vente til næste dag.
Havnen i Viana do Castelo (VdC) ligger ret tæt på byen, en rimelig trafikeret vej går langs havne, over vandet går en bro (iøvrigt konstrueret af Gustav Eifel), hvor der både kører biler (øverste broetage) og tog (nederste broetage), så der var noget støjende/uroligt hele døgnet.
24.9.2003 –
Som det første fik vi klaret et internetbesøg, internetcafeen fungerede stadig ikke så det blev sprogskolen. De var kommet igang igen - her er internetadgangen dog gratis, så måtte vi leve med hastigheden.
Og så fik vi besøgt det lokale "tempel", Monte de Santa Luzia, som befinder sig på et bjerg umiddelbart over byen. En spændende kirke (de kalder det dog et tempel), med flotte udsmykninger, mosaikvinduer, obelisker m.v. Kirken benyttes i praksis både til messe, kirkegang m.v., vi kunne se portugiserne slå korsets tegn når de kom ind i kirken, nogle satte sig på knæ for at bede osv. Så selvom det er en turistattraktion så benyttes den alligevel til sit formål.
Fra kirken var der en fantastisk udsigt over by og havn. En lille "bjergbane" førte op til kirken, som blev brugt dels under opførelsen til at transportere byggematerialer derop og vistnok fortsat lejlighedsvist benyttes. Nu går der dog en asfalteret vej derop og en l-a-n-g trappe hvis man helle vil gå - hvilket vi hellere ville! På nedturen talte vi 564 trin på trappen - det kunne mærkes et par dage efter!
Eftermiddagen blev benyttet til almindelig oprydning, praktiske ting, bl.a. fik vi monteret en teakholder på rorpiedestalen, så der er holdere til krus, flasker, kikkert. Og så kom vi atter af med en "ting" i rummene med "monteringsklare enheder" :-) Og Lars fik endelig afmonteret selvstyreren igen og checket hvad problemet denne gang var. Og det var vist en "fejl fyrre", idet vi ved sidste reparation (i Kilmore i Irland, inden Biscayen) ikke havde fået udskiftet alle slidte dele, bl.a. en lille nylonbøsning var slidt også, og det fik en skrue til at glide direkte mod et metalbeslag, som så var blevet slidt. Så der blev skiftet lidt flere småstumper ud - og det så ud til at være ok nu.
Annette fik langt om længe fundet en frisør - og selv om sprogkundskaberne ikke er til de helt store forklaringer, fik hun dog trimmet parykken til en passende længde/stil.
25.9.2003 –
Om morgenen fik vi lige klaret lidt diesel, vand og de obligatoriske indkøb - og så ellers af sted til Leixões, som ligger i nærheden af Porto.
Vinden var temmelig svag - stort set ikke til stede, så motor og selvstyrer klarede det tunge arbejde. Dog var der kun omkring 40 sømil, så det var ikke den store belastning denne dag - og dønninger/bølger teede sig ordentligt, så det var ren afslapning/hygge hele dagen - fra afsejlingstidspunktet klokken 10.30 til ankomst i Leixões klokken cirka 18.30.
Masser af plads i lystbådehavnen i Leixões, og ved ankomst blev vi ledt pænt på plads af havneassistenterne og hele 3 af dem tog fortøjninger og hjalp ved anløb - og kunne ovenikøbet også tale engelsk.
Leixões ligger lige uden for Porto, som er en pænt stor by med masser af spændende seværdigheder. Selve Porto har ikke nogen decideret lystbådehavn, men der er gode transportmuligheder fra Leixões (Bus, Metro), og vi havde besluttet at blive 2-3 dage her for at få set lidt af Porto by.
Indklarering i lystbådehavnen krævede de sædvanlige formularer - men en meget venlig receptionist gjorde opgaven nem, og han gav os et rimeligt overblik over hvordan man kom til Porto, de lokale indkøbsmuligheder, kort, turistbrochurer m.v. - så de gør da lidt for at man skal føle sig velkommen.