Sidste nyt - mandag den 22. maj 2006

Så skete det sandelig igen - en opdatering på nettet! Denne gang ganske frivilligt og næsten uden pres og velmenende henstillinger om samme (!) - men internettet herude på "Juliet"-broen virker ikke særlig godt, så det har været svært at få en god internetforbindelse ...

Bemærk venligst at dette er en foreløbig version - der kommer billeder og småjusteringer i løbet af en dags tid! Men så er der da noget at starte med ...

Lidt travlt har vi jo haft i vinterens og forårets løb - men da vi jo nu næsten er sejlklare igen, så er vinterens aktiviteter jo ikke særlig presserende længere - og tiden skal jo gå med et eller andet (!), så nu har vi fået taget os sammen til at skrive lidt om de sidste 4 måneders sejlads - eller i hvert fald de sidste 4 måneders ophold ombord på "Pinocchio" - eller rettere, vi har jo ikke været så meget ombord - så de sidste 4 måneders "livsforløb" ...

Og hvad har vi så bedrevet siden slutningen af januar, hvor sidste opdatering blev skrevet?

Sådan lidt i flæng kan nævnes: de sædvanlige vinteraktiviteter her i vinterhavnen - behøver vi gentage quizaftener, barbecues, progressive dinners, markedsdag, womens coffee (nej jeg deltager fortsat ikke i "Gentlemens Lunch" om fredagen af en eller anden årsag - visse ondsindede personer vil måske holde på at kun "gentlemen" deltager i disse seancer - men nej, Leila, det er ikke derfor ...!), arbejde på båden, almindelig hygge med andre sejlere - og os selv selvfølgelig, lidt internetbesøg og mailskrivning er det jo også blevet til i vinterens løb, ind imellem har vi også fået læst en bog eller 2, spiller stadig Carcassonne - og et par aftener med Canasta og et par eftermiddage med Boule er tiden også gået med - og så er der jo de almindelige daglige ting som også tager tid (indkøb, madlavning, snak med naboen, tøjvask, olieskift på motoren, snak med naboen på den anden side, vandpåfyldning, støvsugning, kattefodring, opvask, olieskift på påhængsmotoren, tøjvask, olieskift på generatoren, indkøb, kontrol af fortøjningerne, snak med naboen overfor osv. osv.), en uges vinterferie på ski sammen med dele af familien er det blevet til, en uge i Bulgarien for at se på fast ejendom, 10 dage på land for at klargøre båden til sommerens sejlads, vi har nået at sejle en uge sammen med Henrik og William, har fejret græsk påske på Symi sammen med "ThorChrist", "Sejner", "Firkløver", "Pinta" m.fl., har lige været i DK for at se Kaspers nye lejlighed samt fejre hans fødselsdag - hmm, hvad så mere - kan ikke lige komme på det - men nu vil vi da lige prøve at skrive lidt ned om de enkelte aktiviteter ...

IM008297.JPG (227320 byte)

Søndagsmiddag i Marmaris - Ross får "Yorkshire-Pudding"

DSCN6001.JPG (359503 byte)DSCN5992.JPG (411670 byte)DSCN5991.JPG (415825 byte)

Maveslangedans - eller slangemavedans - det hele bevægede sig ihvertfald ...

DSCN5499.JPG (440294 byte)

Pouli og Merete tvangsindlagt til et spil "Trans America"

I skrivende stund er vi tilbage i Marmaris Yacht Marina - og sandelig på "Foxtrot"-broen - har lige været et par dage på Rhodos sammen med "ThorChrist" og "Sejner" - regner med at sejle onsdag-torsdag - hvis vejret ellers arter sig. Formodentlig først til Rhodos for lige at proviantere lidt igen - og derefter starter den "Store Tur" vestover - Kreta, Malta, Sardinien, De baleariske øer, Spanien, Gibraltar, Algarvekysten, måske Azorerne og Madeira - og i november skulle vi gerne være på de Kanariske Øer - og så skulle overfarten over Atlanten - til enten Brasilien eller Caraibien - gerne blive  årets sidste sejlads! 

Overordnet sejlplan følger her:

Vinteropholdet her i Marmaris Yacht Marina - hvor vi også tilbragte sidste vinter - har på sædvanlig facon været en god blanding af sociale aktiviteter, arbejde på båden, lidt væk (ferie ...) fra båden - og som sædvanlig er tiden bare smuttet af sted uden at vi har mærket det!

Arbejdet på båden har dels været målrettet den planlagte tur over Atlanten, dels været nødvendig vedligeholdelse og dels ombygning for at gøre beboelsen og opholdet ombord mere praktisk og rart.

Sejladsmæssigt har vi nået følgende:

DSCN5912.JPG (402748 byte)DSCN5919.JPG (404544 byte)DSCN5957.JPG (388159 byte)

Lige kommet på land - det begynder at ligne noget - 10 dage senere

DSCN5977.JPG (363746 byte)

Nye hynder - og ændret sofaarrangement

Nødvendig vedligeholdelse:

Ændring af indretningen:

m.m.

Så der er skam sket en del på det håndværksmæssige område.

For at holde lidt fri fra alle vores pligter - selvskabte og påtvungne (!) - besluttede vi at tage på skiferie i år. Min kære bror Jesper havde arrangeret en stor hytte i Østrig (Maria Alm), plads til 18 (han fik dog klemt 19 ind ...) - så der blev fyldt op med både familie og venner. Så det var en god uge med sne og solskin, ski (både slalom og langrend), skøre spil, god mad og underholdning - og desværre også et par dage med regn - men alt i alt en herligt anstrengende uge :-)

JesperBilleder 185.jpg (1018824 byte)Billeder 001 (44).jpg (1004472 byte)JesperBilleder 184.jpg (970327 byte)Billeder 001 (21).jpg (1032053 byte)

Snelemmingerne ...

DSCN5495.JPG (424887 byte)

Tilbage i Marmaris efter skiferie - tidlig morgen, koldt, vådt

Et par englændere i Marmaris (Brian og Shirley) har købt en grund med et lille hus på, i Bulgarien og de kom og fortalte vidt og bredt om hvor billigt og smukt det hele var - og hvor meget priserne ville stige når nu Bulgarien kommer i EU - så sammen med vores hollandske venner (søsterskibet "Mon Reve") Hanni og Ale besluttede vi at tage til Bulgarien for at "se på sagerne" - på et eller andet tidspunkt får vi vel lyst til fast grund under fødderne igen, så hvorfor ikke Bulgarien?

DSCN5864.JPG (412293 byte)DSCN5869.JPG (373445 byte)DSCN5848.JPG (395990 byte)

Dans i køkkenet - hos Tanja og Illian

Sejladsmæssigt startede vi i slutningen af april - vinterkontrakten udløb den 24. april, men da Henrik og William lige "kom forbi" den 20. april og gerne ville sejle lidt, så smuttede vi en tur ud på det "tyrkiske ægæiske hav" med dem - og derefter fejrede vi græsk påske på Symi. Så tilbage til Marmaris - herfra smuttede vi lige en uge til Danmark for at besøge Kasper (og et par af Jer andre), tilbage igen i Marmaris - og endelig har vi nu fået os revet løs fra Marmaris - eller rettere, vi er jo tilbage lige for tiden, men det er kun for at ordne et par praktiske ting - nu kender vi jo Marmaris-området, så er det ulige nemmere at få ordnet "ting og sager" i stedet for at skulle jagte rundt efter nye leverandører og steder at købe tingene.

tyrk4 015.jpg (1244192 byte)tyrk4 018.jpg (1079827 byte)

På vej ud af Marmaris Marinaen med Henrik og William - og årets første sejltur med årets første gæster

Blandt andet skal vi have omsyet det nye (brugte) sejl, arrangeret med reservedele til selvstyreren og andre dimser, købt lidt stof til sædebetræk, ordnet lidt internet (!) osv. osv. - så det var nemmere at gøre herfra i de kendte omgivelser i Marmaris.

Glemmer heller ikke sidste år hvor vi skulle have ændret hækstaget, således at det kunne fungere som antenne til kortbølgeradioen - først efter 3 måneder, og utallige forsøg bl.a. i Istanbul, Izmir, Kos, Bodrum, Cesme lykkedes det at få det gjort i Piræus ... og der er jo et godt riggerværksted i Marmaris! Vi syntes bare de var lidt dyre ...

Kort oversigt over vinterens aktiviteter:

Periode Hvad lavede vi egentlig?
01.01.2006 - 07.02.2006 Marmaris Yacht Marina
08.02.2006 - 20.02.2006 Vinterferie i Østrig
21.02.2006 - 10.03.2006 Marmaris Yacht Marina
11.03.2006 - 18.03.2006 Bulgarien
19.03.2006 - 14.04.2006 Marmaris Yacht Marina
15.04.2006 - 24.04.2006 Henrik + William og Påske på Symi
25.04.2006 - 29.04.2006 Marmaris Yacht Marina
30.04.2006 - 07.05.2006 Besøg i DK
08.05.2006 - 12.05.2006 Marmaris Yacht Marina
13.05.2006 - Rhodos, sejlsæsonen er startet …

Link til sidste rejsebeskrivelser er her:

Vinterferie på ski i Østrig

Turen til Bulgarien

Forårets første sejladser omkring Marmaris, Rhodos, Symi

 

Kærlige hilsener til alle

Lars og Annette 

 

Tyrkisk telefonnummer: +905383152295

 

DSCN5629.JPG (439422 byte)DSCN5632.JPG (406704 byte)DSCN5639.JPG (407269 byte)

Ja der var sandelig en redningsflåde inden i glasfiberbeholderen ...