26.06.2004 - Malta til Riposto, Sicilien (140 sømil)
Vi får lettet anker ved 8-tiden om morgenen, og i solskin, 30 graders varme og næsten ingen vind sætter vi kurs mod Siciliens sydøst-spids. Regner med at anløbe enten Catania eller Riposto på østkysten af Sicilien - vi vil gerne lige besøge vulkanen Etna inden vi fortsætter videre østpå til Grækenland.
En fredelig tur - om formiddagen får vi besøg af en due - måske er det Steffens gulspurveunge (eller hvad det nu var ... se den her), der er blevet til en smuk due, man ved det ikke, den virker ihvertfald som om den har været ombord før, opfører sig meget hjemmevant ...
Gulddue ... ?
Den får noget vand og nogle brødkrummer - Trille er lidt interesseret, men størrelsen på duen gør nok at hun ikke betragter den som noget bytte eller også er det blot for varmt. De tilbringer begge dagen i skyggen under gummibåden - hvad de laver ved vi ikke, måske får vi pludselige små "dukat"er - hvis vi er meget heldige så "guldukater" ....
Om natten griber jeg Trille på fersk gerning i at gå og spise duens brødkrummer - underlig kat!
27.06.2004 - Malta til Riposto, Sicilien (140 sømil)
Ved 6-tiden om morgenen anløber vi Catania, men havnen ser ud til at være optaget. Og havnen har fået dårlige anbefalinger af Brian og Liz fra "No Ice" - så vi sejler videre - først til Acitrezza, som også er optaget - dog af fiskerbåde. Uden for Acitrezza sejler vi forbi "Ciclopi" - store basaltklipper, der som tænder rager op over vandet. Legenden fortæller at det var de klipper kyklopen kastede efter Odysseus, efter at Odysseus havde blindet kyklopen og derefter med sine 6 overlevende besætningsmedlemmer undslap ved at binde sig fast under kyklopens får.
Ciclopi
Vi finder endelig frem til Riposto, som vi anløber klokken 10. En pæn ny lystbådehavn, placeret lige under Etna - hvis rygende kratertop dagligt kan betragtes. Da det er søndag er byen næsten uddød - dog viser det sig, at der faktisk lige nu starter 3 dages fiesta i byen. Som fejres bl.a. med nogle enorme kanonslag samt fyrværkeri hver aften og morgen.
Havnepengene er dog lidt pebrede, 45 Euro pr. døgn - men nu har vi ikke betalt havnepenge siden Sidi Bou Said i Tunesien, så det går vel - og Etna vil vi besøge.
Mount Etna i morgensolen
28.06.2004 - Riposto
Om formiddagen får vi kigget lidt på byen og undersøgt hvordan vi kommer op til Etna. Det viser sig at det er nemmest med bil - eller man kan tage via Catania og derfra med bus. Dog er det efterhånden lidt op ad dagen, så vi beslutter at starte turen til Etna næste dag istedet. Og fortsætter så eftersøgningen efter en symaskine, så "projekt bimini" efterhånden kan blive afsluttet. Og en ordentlig symaskine, der kan sy presenning, kan bruges til mange ting.
Det lykkedes sandelig at finde en veludstyret symaskinebutik - og den kompetente mand i butikken kan sandelig sy! Han demonstrer elegant på vores medbragte presenningstof - Annette godkender stingene - og vi kan bære en flunkende ny "Necchi" (italiensk) symaskine ned til båden. Demonstrationen lidt præget af, at han kun talte italiensk og vi ikke - lidt svært at forklare noget med "undertrådsspænding", "kraftigere nål", "vi behøver kun zigzag- og ligeudsting" med tegnsprog ... så han morede sig, vi morede os.
Og resten af dagen går så med oprydning, bådvask, bestilling af scooter, tilpasning af rustfri rør til bimierne.
29.06.2004 - Riposto
Den bestilte scooter leveres ved 9-tiden - Lars bruger lige et stykke tid på at lære "fætteren" at kende - Annette lukker imens øjnene og beder om en bil istedet! Men vi får pakket rygsækken, monteret de bestilte styrthjelme og ved hjælp af GPS'en sætter vi kursen mod Etnas top.
En spændende og flot tur op ad de små bjergveje, igennem små bjergbyer, skiftevis kører vi langs øde, lavadækkede bjergskråninger og mellem frodige vinmarker, velholdte plantager og skovområder. Scooteren kan nemt klemmes op på 80 kilometer i timen, har dog ikke så mange "PH" at gøre godt med, så op ad bakke går det lidt trægt - til Annettes beroligelse!
Efter et par timer lykkes det os at finde et sted, hvor man mod gode ord og betaling (mest det sidste ...) kan bliver transporteret i 4-hjulstrukket bus tættere på Etna's top end vi selv kan klare på scooteren.
Lavaskråning - stadig liv i Etna
Vi bliver ad en slags jordvej (lavavej), transporteret op, op, op - sporet går midt imellem de udstrakte lavamarker, utroligt område. Den 4-hjulstrukkede bus kravler i skridtgang op ad det stejle spor. Blanding af øde lavamarker, lavamarker hvor planterne gror i små pletter, rygende kratere, pletter med evig sne - alt i mørkebrune og grå nuancer, ingen tegn på menneskelig tilstedeværelse (udover sporet) giver en underlig fornemmelse - som at befinde sig på månen kan vi forestille os. Det specielle landskab breder sig over mange mange kvadratkilometer bjerg- og dallandskab. Indimellem ser vi døde træer, hvor stammerne stadig står som udtørrede pinde, der rækker op som et råb om hjælp - midt i de områder hvor lavaen ubønhørligt har flydt ned omkring de små skovområder. Nogle få af træerne er begyndt at skyde nye blade - utroligt at se den blanding af destruktion og overlevelsesevne naturen her viser.
Vi bliver lukket ud af bussen - sammen med guiden går vi ud i det specielle landskab, kan lugte den varme svovlholdige luft, de varme lavaklipper, går langs udslukte kratere og dybe kratere hvor røgen stadig siver ud. Guiden viser os steder hvor gule svovlholdige brændende varme klipper har fået utallige små insekter til at søge hen - og hvor de nu ligger som en dødt tæppe af kitin, dræbt af varmen, svovlen.
Gule svovlholdige klipper - ristede biller, uhm!
Men ser også områder hvor gule og hvide blomster er begyndt at gro midt i lavamarken - stenbedsplanter, som vi kender dem hjemme fra haven, dækker mange kvadratmeter af den gråbrune, brunsorte stivnede lavastrøm.
Blanding af glodt og frodigt
Lavaens spor - Træerne skyder igen - det er nu rarere at gå!
Spændende - som vores kære søn ville udtrykke det - man bliver helt poetisk :-)
Efter besøget på Mount Etna får vi igen startet scooteren - som nu, befriet for besværet med at skulle kæmpe sig mod tyngdekraften, snerrende kaster sig ned af de små bjergveje - indtil vi til Annettes store lettelse atter er nede ved havets overflade og havnen - og kan se frem til "Pinocchios" rolige 10-15 kilometer i timen.
Vi bruger scooteren til lidt indkøb - og planlægger tidlig afsejling næste morgen - mod selve Italien, dvs. den sydligste del af "støvlen".
30.06.2004 - Riposto til ? (33 sømil)
Tidligt af sted om morgenen, planen er at finde en lille bugt og der kaste anker. Vinden bliver hurtigt frisk ude tværs over Messina-strædet, da vi når over strædet aftager den og det sidste stykke bliver for motor. Vi kaster anker ved stranden i en lille bugt - og tilbringer en hyggelig eftermiddag og aften på ankerpladsen.
01.07.2004 - ? til Rocella Ionica (29 sømil)
Næste morgen kommer vi afsted ved 11-tiden. Denne gang sigter vi efter den lille havn Rocella Ionica Vi kaster anker ved stranden, overvejer at gå i vandet (som nu er 23-25 grader) - men som aftenen skrider frem begynder der at komme dønninger fra sydvest. Det bliver mere og mere ukomfortabelt, specielt da vinden ikke følger dønningerne - så vi ruller temmelig meget. Så klokken 24 bliver Lars træt af det - kan vi ikke sove alligevel kan vi jo ligeså godt sejle, så han hiver ankeret op (ankerspillet fungerer heldigvis fortsat - sammen med selvstyreren ...) og vi sætter kursen mod Crotone, cirka 65 sømil længere østpå.
Og her er vi nu - bliver lige en dags tid ekstra inden vi fortsætter direkte til Grækenland og Corfu - cirka 150 sømil videre østpå.
På vulkaner ...