30.05.2004 - Marbella til Ibiza (333 sømil)

Efter den sidste klargøring og sidste olie (altså på motoren ...) smed vi fortøjningerne kl. 16.45 og satte kursen mod de baleariske øer - omkring 350 sømil væk. Skulle kunne gøres på omkring 3 døgns tid med mindre vejret drillede. Solen skinner fra en skyfri himmel, dækket er brændende varmt - kun fartvinden giver lidt lindring for varmen. Vi går for motor, vinden er svag fra skiftende retninger. Rart at være på vej væk fra Costa del Sol.

Selvstyreren klarer rortjansen - vi skiftes til at være "på vagt" hver 3. time. Annette synes selvstyreren siger mærkeligt - men indtil videre fungerer den. Klokken 23 holder den op med at fungere ....

Vi har reservedele med, men er nødt til at skille skidtet helt ad for at reparere - og det kræver at rattet først afmonteres - hvilket er lidt risikabelt på åbent hav, båden kan jo ikke styres imens og roret risikerer at blive drejet af søerne mod rorstop osv. Vi beslutter dog at forsøge - får sat en slags nødrorpind på rorakslen (en kraftig skruetrækker ...), afmonteret rat og selvstyrer og genmonteret rattet. Så er der da kontrol med roret igen. Annette håndstyrer mens Lars går i gang med reparationen. Efter en halv times arbejde (og enkelte eder ....) er den knækkede tandrem udskiftet og selvstyreren samlet igen. Er dog fortsat lidt slør i mekanikken, men forhåbentlig går det.

Alt genmonteres - og det ser ud til at selvstyreren virker igen. Den monterede tandrem var dog ikke ny og ser faktisk lidt slidt ud - håber det holder et par døgn endnu.

Ellers går natten blot med udkig - indimellem lidt sejlhåndtering, men primær fremdrift udføres af motoren. Omkring 1375-1400 omdrejninger giver lidt over 5 knob - viser sig senere at dieselforbruget så er 2 liter i timen - så det er ok. Vi skal jo ikke nødvendigvis skynde os - så selv om vi kan gå omkring 8 knob for motor, så stiger dieselforbruget og motorlarmen eksponentielt.

31.05.2004 - På vej til Ibiza (333 sømil)

Om eftermiddagen ud for Cabo de Gata kan selvstyreren ikke holde rattet længere - til gengæld kommer der lidt vind. Holder dog ikke så længe. Vi håndstyrer 3-4 timer så går Lars igang med at checke hvad der nu er galt med selvstyreren. Den afmonteres (procedure: se ovenfor ...) og det ser ud til at det slør der er i mekanikken slider mere end godt er, således at tandremmen ikke længere kan holdes stram nok til at holde roret.

Der bliver lagt et par lag tape rundt indvendig i den rille tandremmen kører i - efter lidt eksperimenteren med tapen ser det ud til at jeg kan få remmen til at holde op med at skride. Alt genmonteres og det holder - indtil videre!

Grunden til vi er så optagede af selvstyreren er, at på specielt de lange stræk og om natten, så er der normalt kun een person på vagt, som så selv må klare styring, sejlhåndtering, motorhåndtering, udkig, navigation, mad, drikke - selvfølgelig kan man kalde på den anden hvis situationen kræver det (eks. sætning af storsejlet) - men specielt om natten undgår vi helst at forstyrre den der sover. Og man kan godt sidde og håndstyre 3-4 timer, holde øje med kursen og kompasset, udkig osv. - men det er ret anstrengende i længden. Om natten kan det sammenlignes med at sidde med en tom øldåse i hånden og holde den tomme øldåse overet med en tændt nefalygte - og få at vide at nu skal du bare sidde sådan her de næste 3-4 timer uden at røre dig. Hvorefter alt lyset slukkes og det eneste man kan se er nefalygten ....

Øldåsen er tom, det er bare ærgerligt. Skal du tisse, du må bare vente. Sulten, desværre makker. Ikke lukke øjnene - så kan du jo ikke styre ordentligt. Vågn op - ikke sove!

Så bliver 3 timer pludselig meget lange - kan ure gå baglæns? Teknisk set kan man jo stoppe båden og så gøre det man nu har behov for - men er der sejl oppe er det ikke bare sådan lige. Og roret kan surres - men det er ikke helt det samme som en elektronisk dims der selv retter båden op hvis en bølge slår den lidt ud af kurs. "Pinocchio" er en finnekølet båd, den kan godt bringes til at styre sig selv når vinden er bidevind eller foran for tværs - så kan man surre rattet og båden girer lidt men bliver på en nogenlunde ensartet kurs. Motor alene, der kan roret også surres. Men motor og sejl - næsten umuligt at holde balance. Halvvind eller rumskøds - glem det, ingen balance.

Men hvis selvstyreren kan styre båden på en nogenlunde lige kurs - bare 5 minutter ad gangen - så bliver nattevagten til at holde ud - man kan strække benene, lave en kop te eller kaffe, erstatte den tomme dåseøl med en ny, lege med katten osv. - så kan man godt få de 3-4 timer om natten til gå på en rimelig måde. Og indimellem faktisk tage 5 eller 6 timers vagt, så den anden kan få sovet lidt igennem.

Så man kan godt blive lidt ærgerlig over at et elektronisk/mekanisk vidunder til i omegnen af 8.000 kroner ikke kan performe lidt bedre end det har vist sig ... jeg citerer lidt fra salgsbrochuren: "ultimate state of the art wheelpilot", "look no further", "brilliant", "robust", "withstand the tough life", "fuzzy logic software" - jeg kunne godt bruge et par af Simrads brilliante ingeniører på sådan et par nattevagter! Eller måske er det i virkeligheden marketingsfolkene man skal klandre - ingeniørerne har måske bare designet ud fra devisen: "jo mere plastik jo billigere bliver det at producere ...."!

01.06.2004 - På vej til Ibiza (333 sømil)

Nå indtil videre holder skidtet kursen - i logbogen er noteret klokken 11:40 "01.06.2004. Motor, svag østlig vind. Selvstyrer fungerer fortsat!"

Solen varmer fortsat. Dieselbeholdningen er ok. Ølbeholdningen er ok men dog aftagende ....

Klokken 15.00 taber Lars igen-igen sin kasket - desværre ryger selvstyreren også. Denne gang er tandremmen knækket - og da det var den sidste tandrem er det bare ærgerligt! Det bliver håndstyring de sidste 100 sømil til Ibiza. Til gengæld kommer der så vind nok til at vi klokken 15.30 kan stoppe motoren og fortsætte for storsejl og genua. Og da vinden er foran for tværs kan roret surres. Vinden holder til 19.30, så må motoren igang igen. Og håndstyringen ....

02.06.2004 - På vej til Ibiza (333 sømil)

Fuldmåne - man kan næsten sidde og læse i cockpittet så lyst er det. Hvis ellers ikke man var nødt til at styre .... men for kun motor så får vi surret roret, så båden holder en rimelig kurs alene.

På den sidste del af min vagt, sidder jeg træt ved rattet, katten på skødet - katten blunder, jeg blunder lidt. Pludselig bliver jeg angrebet af en hvæsende "et eller andet", jeg forsøger at få fat i dyret (det må være et dyr - det hvæser og er blødt og svampet) og få det vristet af mig - men forgæves, jeg kan ikke få tag i det, det er krøbet ind under min sejlerjakke og forsøger nu at klemme livet af mig - med et fast tag om brystet, masser af kræfter har det! Trille bliver forskrækket og hopper halvanden meter lodret op ved angrebet - så det er ikke hende! Det må være et eller andet fra vandet, som er kravlet op på båden, farer det igennem mit hoved - efter nogle få sekunder - der dog føles som minutter - ebber dyrets kræfter dog ud og det holder op med at hvæse - dog klemmer det sig stadig fast om min brystkasse ... adrenalinen pumper, skulle vist ikke have den læst den bog af Stephen King her til aften ....

Efter at have lukket luften ud af den automatiske redningsvest - og indskærpet mig selv ikke at tage sejlerjakken uden på redningsvesten - skifter jeg CO2-patronen i vesten, men undlader at skifte den automatik, der får vesten til automatisk at blæse sig op hvis den kommer i vandet. Den fugt der var i luften om natten har åbenbart været nok til at udløse vesten - vi havde vist samme problem på Biscayen med Annettes vest, som også blæste sig op umotiveret (selv om vi den gang gav Sekker skylden - du er hermed undskyldt!).

Katten og jeg er lysvågne resten af natten ....

Klokken 12.00 anløber vi Ibiza havn - 333 sømil udsejlet, 67 timer heraf 63 timer for motor, 5.1 knob i snit. Brugt 146 liter diesel. Bogforbrug: Annette 2 x ½, Lars 1 + ½. Ølforbrug: ikke opgjort men der er stadig en god del tilbage ...

Det bliver et lidt dyrt bekendtskab med Ibiza - havnepenge 54 Euro eksklusiv strøm!

Vel fortøjet er det tid til at hvile ørerne og derefter badetid - vi skal have lidt for havnepengene og trænger vist iøvrigt til det!

En sædvanlig gåtur for lige at checke indkøbsmuligheder - specielt om der skulle være en "Simrad"-forhandler, som kunne have reservele til selvstyreren liggende. Vi finder sandelig et "Simrad" servicecenter - og efter lidt leden rundt i gemmerne finder den flinke tekniker sandelig en tandrem - godtnok let brugt men skidt med det. Dagen er reddet - og forhåbentlig næste lange stræk til Sardinien også ....

Aftensmad og så i seng!

03.06.2004 - Ibiza

Vi vågner ved 6-tiden - Trille har været ude hele natten, er ikke ombord på båden da vi vågner. Hvilket hun plejer - så vi går ud for at kalde på hende - ville være ærgerligt (eller rettere meget dyrt ...) hvis vi måtte ligge over i Ibiza et par dage før vi fandt hende igen! Efter at have gået rundt på havneområdet i en halv times tid og kaldt uden resultat - opgiver vi og går tilbage til båden. Hvor Trille selvfølgelig sidder og venter på os på ruftaget - var det mig i kaldte på?? Hvornår mon vi lærer det ...

Hun bliver så lukket inde resten af dagen - og vi andre når lige et par timer mere på øjet. Og så er vi klar til at handle ind til næste stræk - igen omkring 3 døgns sejlads til Sardinien. Og vi får både handlet mad, bådudstyr (en badestige bl.a. - det må snart være på tide at få badet lidt i Middelhavet), Lars bliver klippet, vi finder en dyrlæge og Annette bærer Trille til dyrlægen for en rabiesvaccination - de er ret krakilske i Italien og Grækenland hvad det angår - attesten skal dog være mindst 20 dage gammel - så dyrlægen tilbagedaterer lige attesten - flink mand! Og så får hun "kattepas" - endnu en ny EU-regel, ovenikøbet med plads til et billede .... hvad er meningen mon med det, man kan undres!

Ved 20-tiden om aftenen forlader vi Ibiza og sejler ud til en ankerplads ved Formentera - næste morgen vil vi sætte kursen mod Sardinien.