09.06.2004 - Teulada (Sardinien)
Sover længe for en gangs skyld. Fik opdateret hjemmesiden. Pakkede en madkurv (eller rettere: madrygsæk ...) og cyklede over på den anden side af bugten og spiste frokost i det "grønne". Flot udsigt over Sardiniens klippefulde kyst.
Sardinien
Har aftalt med Eddy og Christiane (belgierne i den franske båd) at vi i fællesskab sejler til Sicilien i morgen - de vil gerne sejle sammen med nogen og det plejer at være meget hyggeligt - og de er søde og nemme at snakke med. Så det satser vi på. Dog bliver vi nødt til lige at finde en havn hvor vi kan tanke diesel først - er ved at have nået de sidste reservedunke ... så vi vil starte tidligt om morgenen, så vil de 2 støde til lidt senere.
10.06.2004 - Sardinien til Tunesien (90 sømil)
Vi kommer af sted klokken 7 om morgenen - og cirka klokken 11 har vi (efter en 15-20 sømils "omvej") fået tanket op, og er klar til at fortsætte til Sicilien. "Chris Mar" (Eddy og Christiane) er også kommet af sted, men kalder over VHF'en og siger de hellere vil sejle til Tunesien - de har "mødt" en flok franske både over VHF'en - og vil gerne følges med dem. Da vinden er øst og ifølge vejrudsigten skulle dreje sydøst, så vil det passe meget bedre med Tunesien i stedet for Sicilien ("gentlemen do not tack ...") - så vi tager en hurtig beslutning og sætter kursen mod Tunesien. Dog ikke den havn de andre satser på (Hammarmett), men Bizerte, som passer bedre med afstand og vind - syd-sydøst, cirka 90 sømil.
Vi taler jævnligt med "Chris Mar" hele dagen og natten med - det viser sig senere at Christiane egentlig ikke er så meget for at sejle - så på lange stræk og om natten, så går hun ned og sover og Eddy passer så resten! Så han er lidt træt efter sådanne natsejladser, stakkels mand ...
Varm aftensmad på søen, herligt :-)
Om natten kalder Eddy os - de beslutter at følges med os til Bizerte. Deres GPS samt log og lod er stoppet med at fungere - så Lars prøver at hjælpe Eddy med noget bestikregning (altså ikke noget med antallet af knive og gafler i bestikskuffen, men mere hvor man er henne når man har sejlet på den og den kurs så og så lang tid med den og den fart ...) - Eddy er meget træt ved 3-4 tiden om natten og har lidt svært ved at regne selv! Vi har løbende givet hinanden bådenes positioner, som er plottet ind på søkortet. Han får en kurs at styre af os, som skulle føre ind til bugten ved Bizerte - og bruger så radaren, da de kommer tæt nok på land, til at få et "billede" af kystforholdende. Og ved så hvor han er henne. Vi anløber Bizerte klokken 10 om morgen, "Chris Mar" ankommer cirka en halv time efter os.
Vi havde fin vind stort set fra om eftermiddagen og hele natten, foran for tværs, 4-8 m/s. Rar sejlads - og selvstyreren fungerer fortsat :-)
Dog en enkelt hændelse med en fiskebåd/trawler, som havde et eller andet stationært liggende, afmærket med lysbøjer for hver 2-300 meter. I min nattetræthed troede jeg det var en række agterlanterner jeg så - regnede med at det var de franske både vi ville indhente i løbet af en times tid. De var ikke anbragt med specielt samme afstand, fast hvidt lys, der gyngede lidt som en mindre båd ville gøre. Ifølge søkortet var der ingenting på denne position. Da jeg ikke lige kiggede forud konstant, så jeg først at vi havde "indhentet" en af de franske både, da lysbøjen drev forbi 30 meter til styrbord .... hmm, det er vist bedre Annette tager nattevagterne, som hun siger så sidder hun trofast ved rattet og stirrer fremefter - stakkels pige! Det er da hyggeligere (og mere bekvemt) at sidde under sprayhooden med katten på skødet - og så kigge op en gang imellem ....
11.06.2004 - Bizerte
Ankommet til Bizerte, kommer politi og toldvæsen om bord. En pæn række papirer udfyldes - af en eller anden årsag vil de have at man angiver al elektronik, man har ombord. Vi lister så meget vi orker - er efterhånden holdt op med at undre os over hvad de bruger alle disse informationer til. Og som regel er de glade blot man skriver et eller andet - tingene bliver her som de fleste andre steder sjældent kontrolleret. For eksempel vil (næsten) alle havne i Portugal, Spanien, Italien og også Tunesien vide hvilken motor vi har (Ford diesel) og hvor mange hestekræfter den har (45) - men aldrig har nogen orket at bese vidunderet. Jeg tror jeg vil til at kalde den "Fabrikat: Abefjæs" med "4500 PH (pruheste)" .... i øvrigt vil de som regel også gerne vide hvor mange master vi har - dog er sejlarealet endnu ikke kommet på ønskelisten!
Bizerte
Da politimanden går fra borde, vil tolderen gerne lige checke skibet nedenunder. Han kigger summarisk lidt rundt - og hans primære formål med kontrolbesøget under dæk åbenbares: "You have a small present for customs?". Lettere forbløffet tilbyder jeg ham en øl - ovenikøbet kold fra køleskabet. "No, no - maybe 20 euro? And dont tell the police!". Han kan rende og hoppe kan han - hvis jeg ikke må fortælle politiet noget, kan han vist selv hurtigt få problemer - så "sorry, but we have no cash". Han trækker på skulderen og indskærper mig, at når jeg falder til patten og slipper de 20 euro, så skal jeg huske at gøre det diskret! Ja, ja båtnakke - du bliver klogere!
Dog efterlader det jo en lille usikkerhed om hvad han kan finde på af skarnsstreger hvis ikke han får sine 20 euro. Hvilket jeg absolut ikke har tænkt mig. Men tvivlen nager lidt.
Eddy har fået samme forespørgsel - han vælger senere at betale. På et tidspunkt i løbet af dagen, hvor Eddy sover til middag, mener han der er et par unge fyre ombord på båden - men han vågner og får jaget dem væk. De kigger lidt på "Pinocchio" også kan jeg se ud af kahytsvinduet, men foretager sig ikke yderligere. Vi får pisket en stemning op, tror det er tolderen der lige antyder hvad der kan ske hvis man ikke betaler de 20 euro - så Eddy betaler. Men der sker iøvrigt ikke mere af den slags under opholdet i Bizerte - selvom usikkerheden fortsat nager lidt.
Ellers går dagen med en tur i byen, kigge lidt på de lokale (og sikkert omvendt), finde det lokale marked osv. Tunesien minder noget om Marokko, man føler sig sat 20-30 år tilbage i tiden. Og dog - reklamer, mobiltelefoner, nyere biler ser ret nutidige ud. Men modsat i Marokko føler vi os ikke utrygge. Undtagen sprogmæssigt, fransk taler vi ikke gerne - selvom Annette har haft fransk i gymnasiet så nægter hun pure ethvert kendskab til selv de mest simple verber - udover "no" og "si" (!) - og mit russiske er dels ligeså rustent, dels ikke særlig udbredt i den del af verden vi lige p.t. befinder os i ....
Om aftenen rigges dækket til med fiskeline trukket stramt over dæk, ræling, håndlister - paranoiaen råder!
12.06.2004 - Bizerte
Natten forløber uden at fiskelinen bidrager til morskaben - så om morgenen afmonteres den og forbliver derefter pakket ned og afventer så blot benyttelse til sit oprindelige formål ....
Da vi om eftermiddagen endnu en gang besøger den lokale internetcafe for at få en vejrudsigt, kommer ejeren hen og overrækker Lars 5 Euro som han glemte på stedet dagen i forvejen - så igen fik vores fordomme heldigvis en over nakken! Men alt det her med at besøge fremmede lande og ukendte befolkninger - det skal læres, som alt muligt andet, ens indstilling skal justeres løbende. Og det kan vi da heldigvis fortsat gøre - og det er jo en del af formålet med rejsen, se og opleve andre folks måder at leve på - på godt og ondt. "Troels Kløvedal" bliver vi aldrig - men lidt har også ret :-)
Dagens højdepunkt: Lars får ændret det ene rorstop, som tillader for lidt rorudslag - så nu kan vi igen dreje i lidt snævrere havne igen, betryggende ....
Aftensmad hos "Chris Mar" - hyggeligt, belgisk mad.
13.06.2004 - Bizerte til Sidi Bou Said (40 sømil)
Vi aftaler med "Chris Mar" at sejle til Sidi Bou Said (SBS), en havn tæt på Tunis. Og får udklareret ved 9.30-tiden. Vind med, 6-12 m/sek, kun genua, 5-7.5 knob. En del sø, men da vi når Tunis bugten er vi i læ de sidste 20 sømil. Så ren magssejlads.
Bugten ved Tunis
Anløber til SBS ved 17-tiden. Sædvanlig indklarering, dog er de noget mere omstændelige her - og vil kun tale fransk. Tolderen starter med at kigge rundt, derefter snupper hans kattens skål med tørfoder og lugter til den - vi holder masken og Annette genkalder på mirakuløs vis 2 franske ord fra gymnasietiden, nemlig "kat" og "mad". Om han blev fornærmet ved vi ikke helt - men han var en underlig pedantisk fætter - insisterer på at vi indklarerer AL elektronik ombord. Kigger i vinskabet - og da jeg har skrevet "minus" i kolonnen for "alcohol" (vin er ikke spiritus, det er bare noget man har - næsten som vand i vandtanken ...) bliver han stram i masken og peger sigende på indklareringsskemaet (dårlig fotokopi af håndskrevet original).
På et tidspunkt kan han høre vores 12-til-220 volts inverter køre (blæseren), vil interesseret vide hvad det er - den skal også indklareres! Sådan bliver det ved et stykke tid - men det er jo en umulig opgave at indklarere AL elektronik, der er jo elektronik i stort set alle elektriske apparater i dag - så vores plan næste gang vi møder den slags firkantede toldere, er at lukke lugerne hermetisk i ("på grund af katten, den må ikke komme ud, beklager meget") og så sidde i 35-40 graders varme i kahytten (de er i fuld uniform ...) og så langsomt begynde at notere alt med blot den mindste smule elektronik i sig ned på skemaet - det være sig lysdæmper, kukkeur, armbåndsur, loddekolbe, ethernethub til PC'en, motorinstrumenter, mobiltelefonlader osv. osv. Kan vel nok fylde 2 A4-sider hvis vi skal have typebetegnelse med også ....
Fortsat indklarering på havnekontoret - besværligt da de kun kan (eller vil) tale fransk. Så Eddy må tolke.
Tilbage i båden hilser vi på den engelske nabobåd - Isabella og hendes mand (hvis navn vi har glemt). Drikker et glas vin/en øl hos dem og får en række gode råd omkring Tunesien, havnen osv. Han arbejder på ambassaden - hun er vist blot til "pynt". Båden (en Bavaria 36) er hendes fødselsdagsgave til ham .... glemte at sige til hende, at hvis hun bliver skilt kan hun bare ringe ;-)
Aftenen fortsætter med restaurantbesøg med Eddy og Christiane.
Frankrig vinder 2-1 over UK - Eddy jubler :-)
14.06.2004 - Sidi Bou Said
Mens vi planlægger en tur til Carthagos ruiner (som ligger lige "om hjørnet" - kun 5 kilometer væk), kommer Eddy og Christiane og tilbyder fællestur i taxi - dvs. vi bliver kørt rundt en halv dags tid med taxichaufføren som guide. Da vi så er 4 til at dele bliver det jo lidt billigere (og det meste er billigere i Tunesien, vi kørte f.eks. i taxa fra den lokale by til havnen - cirka 5 kilometer - for 5 kroner ...).
Så vi springer til - og får en halv dag til at gå med at besøge Carthagos ruiner og Tunis by (medinaen). Carthagos ruiner - masser af historie, amfiteater, romerske bade, romersk landsby, museum osv. Og derefter en tur til Tunis - hovedstaden i Tunesien.
Karthago
Undervejs i taxien underholdt Lars med vores besøg i Marokko sammen med Sekker - og besøget hos den lokale tæppehandler. Og frabad sig ethvert besøg i tæppehandlerbutikker. Taxichaufføren var bemærkelsværdig tavs under historien - men måske forstod han ikke pointen ....
Vi kom til medinaen - det overdækkede handelsområde - marked, butikker, lokale handlende, lokale værksteder osv. Taxichaufføren (Mekki) ledte os - da det var frokosttid - på opfordring hen til en af de lokale cafeer/restauranter - Eddy var helt syg for at få lov at prøve noget lokal, autentisk mad (såsom couscous) - og det fik vi så i rigelige mængder. Det var en restaurant, der næsten udelukkende blev benyttet af de lokale, vi fik en skål tomatsuppe, en lille salat, noget meget stærk tomatsovs eller dressing, couscous med store klumper fårekød og som dessert en frisk frugt. Vand og cola (den lokale colavariant) ad libitum - og altsammen for 4 Dinarer (cirka 20 kroner) per person. Og maden var god, helt på højde med restaurantbesøget om aftenen. Omgivelserne var selvfølgelig nogle helt andre, de lokale der spiste også sad i smug og grinede af os - vores måde at spise på er også lidt anderledes, tuneserne spiser "over hele bordet", dvs. madrester, krummer, brugte servietter flyder overalt. Når man er færdig tager servitricen og fejer alt sammen fra bordet - og der er klar til næste gæst. Vi andre sad pænt - stak først lidt til maden (skulle jo lige undersøge om det var for stærkt, hvad det smagte af, om der var underlige ikke-definerbare "ting" blandet med kødstykkerne i sovsen - fåreøjne o.l. ...) - og spiste pænt af tallerknerne, krummede ikke særlig meget og servietterne blev pænt holdt i en bunke for sig - men vi nød faktisk maden og omgivelserne :-)
Efter frokosten blev vi så ledt lidt rundt i medinaen - Mekki havde snakket om den nu afsatte konges mange koner og han vidste hvor den gamle konges seng blev opbevaret, sengen hvor kongen havde underholdt sine 4 koner. Yderligere var der en dejlig udsigt over medinaen fra samme hus .... det måtte vi da se. En følelse af deja-vu sneg sig ind over mig - synes jeg kunne genkende "sangen" fra tidligere ...
Kong Eddy!
Men vi fulgte pænt med - og fik set både den omtalte seng, kongens festdragt og den gode udsigt. Og nu ville de så vældig gerne byde os på en kop myntethe ... og mens vi alligevel sad og nød den sædvanlige tunesiske gæstfrihed så ville de da meget gerne benytte lejligheden til lige at vise os et tæppe eller 2! Besætningen fra "Pinocchio" kiggede grinende på hinanden - men vi lod os indfange af stemningen og lod stå til - Eddy og Christiane skulle da også have lov at ha fornøjelsen af "tæppeshowet" :-)
Så den næste halve time blev der igen rullet tæpper ud, rundt, op og ned - teen var fortsat udmærket. Eddy købte et tæppe til Chrstiane - hun havde fødselsdag, så det var hendes fødselsdagsgave - og de har hus i Frankrig, tæt ved den spanske grænse - og masser af plads til souvernirs - sælgeren smilede lykkeligt, Mekki mumlede grinende til mig, at jeg vist hellere måtte tage bussen hjem når jeg ikke havde købt noget tæppe (så han havde skam hørt efter min historie i taxien) - forestillingen var så lig vores oplevelse i Marokko så man skulle tro de allesammen var fætre og at måden at køre showet på simpelthen er noget de lærer i DNT ("Den Nordafrikanske Tæppehandlerskole") ...
Vi fortsatte turen rundt i medinaen, Mekki pegede og fortalte, underholdende. Denne gang var vi glade for at have en guide med som vi selv havde valgt - det gjorde udbyttet temmelig mange gange større. Vi gav omkring 17 Dinarer pr. person (85 dkr.) for de 4 timers kørsel og Mekkis rundvisning - og det var penge givet godt ud. Hvor kan man ellers køre taxi i 4 timer for 85 kroner ....
Vi nåede også lige et besøg hos en lokal parfumehandler - Annette er overbevist om at den fremviste parfume ikke er ægte, duftene holdt ikke særlig længe. Tilbage ved taxien kunne vi se utallige libyske taxier - de kører glad og gerne de 600 kilometer fra den libyske grænse, fylder bilen med alskens ragelse, og tilbage igen. Der blev hældt meget benzin fra medbragte dunke på de tørstige taxier - men benzinen må jo være billig i Libyen siden det kan betale sig.
Vi var tilbage i havnen omkring aftensmadstid - det rigelige måltid i medinaen havde dog sat sine spor - ikke i form af dårlige maver eller noget blot almindelig mæthed, så der blev dømt "i seng uden aftensmad" denne dag. På alle måder var vi mætte - masser af indtryk, masser af mad, masser af godt selskab undervejs :-)
Næste dag var planlagt som afsejlingsdag - destination: Malta. Lidt afhængig af vejrudsigten, som ikke så helt pæn ud.
Tunesisk cola er hvad der er tilbage ...