18.9.2003 – Bayona

 

Dagen går mest med at få opdateret hjemmesiden – fortsat noget bøvlet, vi skal vist have gang i Frontpage for at få lidt struktur på det – Word ser ud til at lave en masse unødvendige (og omfangsrige) dokumenter, specielt når der er billeder med.

 

Om aftenen sejler vi som planlagt båden ud til ankerpladsen og får smidt anker – og planlægger at sejle til Vigo i morgen, fredag.

 

 

19.9.2003 – Bayona til Vigo (12 sømil)

 

Vi starter med at sejle til byen (fortsat Bayona) i gummibåden, for lige at sende et brev (almindelig ”snailmail”), handle lidt og lige se kopien af ”Pinta”, skibet Columbus’ nåede til Amerika med.

 

Pinta” er bygget som en tro kopi af den originale – så vidt vi får oplyst – og ser meget autentisk ud. Egentlig forbløffende megen plads under dæk – men selvfølgelig var der heller ingen besætning ombord mens vi var der, så pladsen vil nok være lidt trang når hele besætningen er ombord. Mens vi er ombord, begynder det pludselig at blæse op – så Lars bliver lidt urolig for ”Pinocchio”, så vi sejler hurtigt tilbage i gummibåden og selv om skibet ligger fint nok for ankeret, så beslutter vi at sejle til Vigo.

 

Så ankeret op og ud af bugten ved Bayona, og så de 12 mil til Vigo – ind ad flodmundingen. En herlig sejlerdag, med frisk vind agtenfra, sol, varme – herligt! Vi når Vigo efter et par timer, i indsejlingen til havnen  ligger det lokale hold optimistsejlere og prøver at krydse ud. Akkurat samtidig med at vi skal til at sejle ind. Så jeg (Lars) vælger at ”give dem en chance” (selv om jeg ikke synes det er særlig hensigtsmæssigt at lære dem at ligge og krydse rundt i havneindløbet, når de ikke er mere erfarne end de er ... så fik jeg lige lukket det ud ...;-) ) – og lægger roret over for at dreje rundt i en cirkel, så de små får plads til at komme væk. Desværre kan roret ikke drejes mere end 15 grader (det støder på et eller andet), og da jeg vælger at gå styrbord over, ind mod molen, så nærmer molen sig faretruende hurtigt – da drejeradius på grund af rorets manglende udslag bliver for stor!

 

Så må jeg til at bakke, for at stoppe båden – hvilket forvirrer de stakkels optimistsejlere, som næsten går i panik og ligner en flok ællinger der farer til alle sider mens følgemotorbåden forsøger at gelejde dem det rigtige sted hen – idet vi jo havde drejet halvt rundt, således at stævnen peger væk fra jollerne men hækken peger mod dem - og da jeg bakker kan vi se panikken brede sig: den manøvre havde de ikke lige regnet med! Da jeg heller ikke kan dreje roret mod bagbord begynder det at dæmre: under klargøring til afsejling, blev det løse solpanel lagt ind i agterkahytten, oven på den ”kommende dieseltank” (ja Annette skal lide med mange ting i køjen: mig og mine løse hænder, en ”dieseltank in spe”, et solpanel, en varmtvandbeholder – ikke så underligt hun gerne vil sove videre nå jeg er stået op, så er der noget mere plads ...) – og rorarmen støder simpelthen mod solpanelet hver gang roret forsøges drejet mere end 15 grader!

 

Så Annette bliver sendt nedenunder for at klare problemet med panelet, jeg holder båden nogenlunde stationær så jollerne kan få lidt fred til at komme væk. Og alt løser sig stille og roligt – og vi får fundet ind i havnen, guidet på plads en en havneassistent i en gummibåd med så lidt luft i, så det kan kun være mandens dårlige ånde der holder den oppe!

 

Formålet med at sejle til Vigo var at hente 50 meter ankerkæde, som ”Yatesport” skulle have klar til levering til os. Men det har de selvfølgelig ikke – så vi aftaler at de leverer det til os i havnen lørdag istedet. Desværre kan de ikke sige hvornår, da der åbenbart er en eller anden helligdag om lørdagen. Så vi går tilbage til havnen – og da vejret er godt, vi ikke har noget specielt at foretage os så sætter vi os på havnecafeen, og bestiller et par glas Sangria. Desværre kan de kun servere ”minimum en halv liter” – så det må vi jo se om vi kan overkomme! Det viste sig at det var en halv liter per person – så det overkommer vi! - vores standardbemærkning ”vi skal jo igennem det” bliver gentaget et par gange undervejs! Det var dog en udmærket Sangria, frisklavet og kold med frisk frugt (appelsiner og citroner) – så det er ikke svært at få klemt ned til sidste dråbe!

 

Sangriaen kvikker så meget op så vi går i gang med at vaske båden af – den trænger lidt til det, specielt udvendig – så alt løst grej bliver fjernet, og så bruger vi et par timer med den store spuleslange, shampoo osv. Lars får fyldt reservedunkene op med diesel, en af dem var desværre halvfuld – og en lille misforståelse blandt Lars og tankpasseren resulterede i at den blev fyldt op med benzin istedet for diesel (Gasolina (benzin) og Gasolea-a (diesel) – kan være svært lige at afgøre om det var det ene eller det andet der blev sagt i farten ...). Og da en blanding af 5 liter diesel og 10 liter benzin mig bekendt ikke er brugbart i nogen kendt eksplosionsmotor, måtte vi med beklagelse kassere 15 liter brændstof!

 

Aftensmaden gider vi dog efterfølgende ikke gå igang med, så det bliver restaurantbesøg .... dog beslutter vi at lade Trille gå løs for sig selv på land, det har hun ikke fået lov til siden Ålborg! Hun følger os pænt på vej op til brusebadet, men bliver i området kan vi se – så vi regner med at hun nok dukker op når det bliver mørkt igen! Velankommet tilbage til båden (klokken cirka 01.00), dukker Trille højlydt miauvende op, så hun får de næste par dage lov at gå til og fra som det passer hende! Og det passer hende udmærket!

 

Inden vi går til køjs får vi lige vækket naboen, en nordmand, som kommer op og hilser pænt på.

 

 

20.9.2003 – Vigo

 

Lars står (forholdsvis) tidligt op, og går i byen for at finde en frisør. Da ankerkæden skulle leveres i dag, bliver Annette ombord for at modtage den hvis de dukker op fra ”Yatesport”. Efter frisøren finder han lige en anden skibsudstyrsbutik, og checker at ankerkæde dels er billigere her, dels at de ligger lige ved lystbådehavnen! Så da ”Yatesport” ved 14-tiden ikke er dukket op endnu, ringer vi til dem og aflyser ”da vi jo ikke kan ligge hele dagen og vente på dem ...”. Hvis vi skal have ankerkæde kan vi ligesågodt købe det i den nærmere og billigere butik – men beslutter iøvrigt at siden ankerpladserne den næste måned eller 2 (langs Portugals kyst) er meget begrænsede og siden ankerspillet ikke er installeret endnu, gider vi ikke sejle rundt med 75 kg ankerkæde, som vi ikke kan benytte – og yderligere viser det sig, at det ikke skal være 8 millimeter kæde men 10 mm (check, dobbeltcheck!), som de ikke har i butikken – ja så dropper vi alt om ankerkæde og venter til Sydportugal eller til ankerspillet er installeret – whichever comes first!

 

Så resten af dagen går med internetcafé – hvor Lars bestiller noget andet udstyr, som Kasper skal have med når han besøger os om 14 dage – får handlet lidt og ellers tilbage til båden. Vi snakker lidt med den norske nabo, en und fyr i slutningen af 20’erne, som arbejder på en borerig i Nordsøen – 14 dages arbejde, 4 ugers fri – og som har sejlet sin ”Rasmus 35” til Vigo ad næsten samme rute som ”Pinocchio” (Skotland, Caledoniske Kanal, Biscayen) og nu venter på at kone, barn og en gæst til skal ankomme fra Valencia med bus.

 

 

21.9.2003 – Vigo

 

 Fortsat i Vigo – vejrudsigten lover sydlig vind, 5-6 beaufort – så vi venter til mandag med at sejle. Så selvom det er bygevejr går vi igang med at lave lidt praktiske ting. Skruehuller i ankerbrøndsluge og et par andre luger, lukkes med epoxy, halogenspots monteres, ekstra kahytslampe monteres, der ryddes lidt op i kasser osv. Så lidt får vi gjort idag. Også lidt hyggesnak med den norske nordmand, som resulterer i at vi får en kopi af hans elektroniske søkortprogram ”C-MAP”, med tilhørende søkort over – så vidt vi lige kan se – hele verden! Han har selv fået det som kopi, så han vil ikke have noget for det! Programmet er ikke det nyeste (fra 1999) og søkortene er vist heller ikke de nyeste – nogle af dem er indscannet/digitalliseret omkring 1995 – blandt andet mangler havnen i Viano do Castello på detailkortet over Portugal – men blot det at have muligheden for at nærchecke en kyststrækning er alle pengene værd – og lidt til, især da vi ikke gav noget for kortene! En CD vi godt kunne have brugt i det Irske Hav ....

 

CMAP”-progammet er lidt forældet og mangler en del funktioner, bl.a. at kunne uploade waypoints til navigatoren osv. Men hvad får man gratis nu om stunder J

 

Og ellers får vi snakket lidt om hvad vi laver hver især, bådting, sejlads osv. Hans familie ankommer søndag aften, så han er også igang med at shine båden lidt op. De skal være væk et år ialt – og regner med at sejle til Kroatien.

 

 

22.9.2003 – Vigo til Viana do Castelo, Portugal (40 sømil)

 

Dagen skal bruges på at flytte os til Portugal – så vi får klaret båden og os selv op, og kommer af sted klokken 12.00, for motor ud af flodmundingen.

 

Ingen vind (fra vest ...) og ikke noget særlig dønning de første halvanden time ud ad floden og forbi Bayona. Så falder vi lidt af og dønningerne fra Atlanterhavet begynder at kunne mærkes – dønninger og bølger fra 4 forskellige retninger: dønninger fra vest (Atlanterhavet), bølger fra nordvest (vinden), strømsø fra syd (strøm imod) og underlige bølger fra land (måske ”ekko” fra atlanterhavsdønningerne) – resultatet er en yderst mærkelig sø, hvor båden nærmest bliver ”centrifugeret” – ikke rart! Heldigvis skal vi kun sejle 25 sømil sydover, så vi holder på – vinden er kun periodisk nok til at holde et sejl fyldt, men når der er nok vind stabiliseres rulningerne noget. Men når vinden så aftager igen roterer og slasker sejlet lige så slemt som båden! Så sejladsmæssigt er det ikke nogen rar dag – i starten har vi også regnvejr, overskyet – så sammenfattende kan vi vel kun sige: sur dag!

 

Vi ankommer til Viana do Catelo (Portugal) klokken 20.30 efter 40 sømil og 8,5 times motorsejlads – og bydes velkommen af en meget hjælpsom havnefoged, som ovenikøbet taler glimrende engelsk!