Sidste nyt - fredag den 9. marts 2007
Ja - så er vi her igen - langt om længe :)
Håber ikke I har kigget for meget forgæves efter nyheder - husk opdateringsrobotten kan sende en mail når der en sjælden gang er opdateringer ...
Men ellers er vi fortsat på Trinidad - ja måske er vi lige sejlet når I læser dette her, idet planen er at hoppe videre til Grenada, en 80-mils sejlads, her i eftermiddag/aften.
Vi har været på Trinidad omkring halvanden måned - det primære formål med opholdet her på Trinidad var at opleve karnevalet - og desuden syntes vi at vi trængte til at ligge "stille" et stykke tid, der var lidt arbejde på båden - og så tager det jo lidt tid at finde rundt, når man ankommer til et nyt sted - og endelig er Trinidad (og også Tobago - fremover T&T) et par spændende øer, som man jo nok kan bruge et par dage eller måneder på - mange komme tilbage hertil år efter år ...
Sidste opdatering på hjemmesiden var ankomsten til Barbados efter turen over Atlanten (se her) - igen tak til bror Jesper for at sørge for at opdatere hjemmesiden med de modtagne emails - og vi er jo efterhånden kommet os over turen, og har senere erfaret at vi ikke er de eneste der har haft en dårlig oplevelse - men mange andre har dog haft en udmærket tur over Atlanten også - så det er vel meget med forventninger, aktuelle vejrforhold, båden, besætningen osv. der spiller ind - al begyndelse er vel også svær, så jeg har da en svag idé om at gøre turen om igen om et par år - bare for at se om det virkelig kan passe - der er måske lidt selvpiner i mig alligevel ;-)
Vores forventninger til turen var absolut ikke som først halvanden uge med overskyet, køligt, blæsende vejr, fuld sejlerudrustning, senere en lille storm efterfulgt af vindstille og modvind - men mere noget med jævn lun vind agtenfra, sol og varme, solbadning med kølige drinks på sidedækket (eller hvor der nu er læ for flyvefiskene ...). Heller ikke den forvirrede, oprørte sø, som konstant kastede båden ud af kurs og gjorde det nødvendigt at være blæksprutte når man lavede mad eller blot skulle holde sig fast, var på "forventningslisten" - men det sidste er så vidt vi lige kan bedømme, et sædvanligt fænomen.
3-4 meter høje bølger - ikke usædvanligt
Nå - men målet er nået ("At Krydse Atlanten i Pinocchio") - så nu sidder vi så her i Caraibien - og hvordan er det så at sejle herovre?
Tjaa, tjoo - nu har vi jo faktisk ikke sejlet så meget - kun 2 ture: fra Barbados til Tobago og fra Tobago til Trinidad (og så en lille tur på 1,5 time frem og tilbage, ud for at ligge for anker ved en ø ud for Trinidad) - så selve sejladsoplevelsen kan vi ikke skrive så meget om endnu - dog var det forholdsvist ubesværet sejlads både til Tobago og senere til Trinidad, med jævn til frisk vind fra øst/nordøst, dvs. agtenfra - hvilket jo klart er den vindretning vi foretrækker!
Men generelt efter et par måneder herovre kan vi allerede nu notere os: at her er en del varmere end i Middelhavet - også Middelhavet om sommeren (dagligt omkring 30-35 grader), varmen er mere trykkende/fugtig, her er flere skyer og regnbyger også selvom regntiden nu skulle være ovre, vandet er mere rigt på liv - både det der giver begroning i bunden og fiskebestanden - det er godt nok nogle gevaldige fisk der bliver hevet ind af både fiskere og sejlerfolket!, vinden føles generelt mere frisk og stabil (passatvinden er jo nok kommet for at blive ...), her er mange flere amerikanere og færre europæere (naturligt nok selvfølgelig på grund af afstanden, men vi har da allerede nu mødt en del fra vores tid på/ved Middelhavet), havvandstemperaturen her omkring T&T ligger konstant omkring de 26-27 grader, så var det ikke for forureningen her ved Chaguaramas på Trinidad, så var badeforholdene ideelle.
Nå - lad os spole lidt tilbage og starte på lidt beretning - det er vel det I er her for :-)
Først klipper vi lige lidt ind fra mails sendt hjem umiddelbart efter turen over Atlanten:
"du sikkert har hørt eller måske læst på vores hjemmeside brugte vi det meste af december måned på at krydse Atlanten og er p.t. på Tobago. Vi havde en - synes vi selv – rædselsfuld tur over Atlanten. Vi var foruden Lars og jeg, Kasper og Lars’ bror, som sejlede over. Kasper og jeg brugte det meste af den første uge på at være søsyge på skift. Heldigvis er Lars og hans bror ret søstærke, så de klarede det meste med madlavning og navigation mens Kasper og jeg heldigvis godt kunne indgå i vagtplanen for at styre båden. Men alt hvad der skulle gøres nede i båden måtte vi melde fra. Vi havde ellers hørt fra mange andre sejlere at det var ’piece of cake’ at sejle over Atlanten – man satte bare sejlene og vindroret og så passede det bare sig selv indtil man kom over på den anden side. Men sådan var det bare ikke for os. Vi måtte skifte sejl og mindske og øge sejlene i en uendelighed (føltes det som). På et tidspunkt havde vi endog så meget vind, at vi tog alle sejl ned og sejlede uden sejl. Det var heller ikke specielt varmt før vi var over halvvejen. Der var ofte temmelig overskyet og vi fik også en del regn. Så regntøjet blev luftet en del. Så for os var det ikke den store drømmetur ..."
Et par klip fra turen over Atlanten - nogen forstår at indrette sig bedre end andre - nattøjet er på ...
"And finally we could leave on the 3. of december together with our son Kasper and Lars’ brother Hans – a crew of 4 (plus the cat of course) – landfall would be either Barbados or Tobago – time would show. Had a terrible crossing, lot of swell, boat in constant movement, seasickness, for the first 1,5 week almost constantly 100% cloudcover – for 12 hours had to endure a little depression with 8-9 BF winds – on the total of 19 days for the crossing, we had around 4-5 days with wind and weather we would consider “normal tradewinds” – one day we had headwinds, another day with calms so had to use the engine – the normal “nightdress” was full oilies – sun was not showing much, so had to run the engine daily to charge batteries – had to take down the genua for repair and do a little repair on the headfoil also - so all in all a fairly dreadfull crossing, which all swore never to do again!
Easy enough to say for the 2 crewmembers, which do not have to sail the boat back to Europe eventually … ;-)
Landfall was on the 22. of december on Barbados, where we also spent the Christmas – in the rolly anchorage outside Bridgetown."
Så - nu tror jeg ikke vi gider koge mere suppe på Atlanterhavsturen - nu ER vi jo i Caraibien!
Vi ankom om eftermiddagen til Bridgetown på Barbados og fik indklareret uden problemer, og fejrede så jul sammen på Barbados - selvfølgelig i båden. Havde en enkelt grill-aften på stranden sammen med Jan fra Nangijala, som vi fulgtes med over Atlanten, og som også landede på Barbados.
Barbados i sigte - mobildækning efter 19 døgn
Barbados var lidt en skuffelse, men må dog tilstå at jeg ikke personlig orkede at tage rundt at se øen - det blev kun et par ture i gummibåden ind til hovedstaden Bridgetown, hvor vi lå for anker udfor.
Bridgetown er hovedstaden på Barbados, vi lå for anker i Carlisle Bay, en ikke særlig beskyttet eller rolig ankerplads udfor byen - men rulningerne var ikke noget i sammenligning med sejladsen på Atlanten, så i begyndelsen var det ikke så slemt - senere blev det dog lidt irriterende med den fortsatte bevægelse i båden.
Sekker stod af omkring den 27.12. og den 29.12. ankom Tine fra Danmark - så besætningen nu bestod af de 2 sædvanlige samt Kasper og Tine - og samme aften udklarerede vi fra Barbados og satte kursen mod Tobago, en sejlads på omkring 120 sømil. Vi var lidt spændte på Tine og hvordan hun ville klare sejladsen (absolut nybegynder på området), men det gik helt uden problemer - tror også nok hun dels blev dopet lidt, dels havde hun jo siddet i fly fra DK i temmelig lang tid inden ankomsten til Barbados, så naturlig træthed gjorde hun sov en del af de 20 timer sejladsen tog.
Ankomsten til Tobago uden problemer - dog fik vi ankomsten den kedelige meddelelse om at "Sirena" med Søren og Jørgen midtvejs på Atlanten havde ramt en hval (eller en container) og slået hul i båden - de havde ikke kunnet holde vandet ude og måtte efterlade båden og gå i redningsflåden, hvor de heldigvis blev samlet op af en italiensk sejlbåd, og i god behold sejlet til St. Vincent (tror jeg nok det var) - Søren havde satellittelefon ombord, den blev brugt i forbindelse med nødmelding samt senere ved redningsoperationen :(
Søren og Jørgen i Puerto Rico ved afsejling - og "Sirena" er på vej
De næste 14 dage gik med at fejre nytår sammen med Kasper og Tine, almindelig afslapning, lokale små udflugter, et par ture til Scarborough (hovedbyen på Tobago), hygge med de andre sejlere - og omkring den 16. januar satte vi sammen med "Asra" med Regnar og Annette kursen mod Trinidad - det dersens karneval, det måtte prøves ...
En fredelig natsejlads til Chaguaramas på Trinidad - og et lidt overvældende møde med Chaguaramas, som er et sejlsports- og olieindustri-samfund - masser af marinaer, små og store værksteder, bådværfter osv. osv. - dog ikke nogen by som sådan, her skal vi køre en halv times tid til Port of Spain, hovedstaden - efter de rolige, fredelige omgivelser på Tobago var det igen noget af en omvæltning igen at være tilbage i "civiliserede omgivelser" (sjovt som man automatisk betegner støj, møg, uro, larm, mange mennesker sammen, supermarkeder osv. som "civilsationen" ...) - men for så vidt også meget rart, vi har jo den fordel at når vi er trætte af uroen og mætte af indtryk og impulser, så kan vi jo blot sejle rundt om hjørnet til den første den bedste ankerbugt hvor der (i hvert fald om natten ...) er fred og ro!
Tine - Kokospalmer findes overalt - "Julietta"
Tiden her i Chaguaramas er gået hurtigt, selv om vi jo snart har været her 7 uger - har brugt tid på at være sammen med de andre sejlere vi har mødt her i Chaguaramas, jeg brugte en lille uges tid sammen med Regnar på at reparere Asras ror med Epoxy og skum (de måtte en tur på land igen-igen, en bolt i et rorbeslag var gået løs), vi har fået taget os sammen til lidt sightseeing, har været til karnevalsoptog samt et par aftener med forskellig optræden, fået lavet lidt nødvendigt arbejde på båden, fået købt og installeret en vindgenerator (her er lidt rigeligt med skyer i det daglige, så solen giver ikke altid nok strøm via solpanelerne, hvorimod vinden ser ud til at være ret konstant), har haft tid til en anker-weekend på en af de nærliggende øer - og generelt har vi haft usædvanlig svært ved at rive os løs og komme i omdrejninger - og ganske enkelt komme videre nordover!
Vi troede ikke det var muligt for os at gå længere ned i aktivitetsniveau uden at måtte anmode om krisehjælp, men det er vi! Alting tager lang tid, at læse en bog har langt større tiltrækningskraft end at gå og svede med et eller andet lille projekt på båden, der kan gå det meste af en hel dag med at finde en lille skrue eller anden dims til båden (også fordi de udstyrsbutikker her ofte sælger ting med "tomme-mål" i stedet for "millimeter" ... så blot at finde en 8 millimeter bolt kan være en opgave - 5/16" er der masser af, men 5/16" er altså kun 0,79375 mm - og gevindet har en anden stigning, sgu!)
Og vi har nok også nået det punkt hvor vi trænger til at lave noget andet end at dalre rundt i en båd, i hvert fald fuldtids - efter 4 år er det ligesom om vi trænger til noget forandring. Og afstanden til Europa (Danmark) føles pludselig meget lang, selvom vi jo fortsat har internet, email og mobiltelefon - nu har vi jo dog ikke sejlet så meget herovre endnu, måske ændrer stemningen sig når vi kommer lidt længere nordpå - men gør den ikke det, så er beslutningen at vi i maj/juni sætter kursen østover og via Azorerne sejler tilbage til Europa. Videre ud i Stillehavet og rundt om jorden er ikke på tapetet længere - vores indstilling var også den, at var Atlanterhavsturen ikke sjov, så var der ingen grund til at pine sig vej over Stillehavet også - så det gør vi ikke.
Herefter er planerne lidt løse endnu - men måske noget med at se lidt af det "indre Europa" i en campingvogn, et smut til Bulgarien for at gøre lidt ved ejendommen dér - og givet et ophold i DK til efteråret/vinter. Og så vil vi med på skiferie sammen med "nogen"!
Nu sidder vi og glæder os til Flemming og Charlotte ankommer til Skt. Thomas den 22. april - og ser frem til 14 dage i hyggeligt selskab med de 2, vi ser hvert år på samme måde og nogenlunde samme tid :-)
Dog må vi vist hellere tage os sammen til at komme af sted nordpå, har trods alt cirka 500 sømil til Skt. Thomas - og vil vel gerne se lidt på vejen også.
Forårets plan er følgende:
Gaster er velkomne :-)
Links til de sidste 2 rejseberetninger kan ses her:
Vores aktuelle position kan ses her:
http://www.aprs.net/cgi-bin/winlink.cgi?OC5ASP
Opdateringsmail:
Hvis du fremover vil have en mail når der er sket opdatering på hjemmesiden, så send venligst en mail til: opdateringsrobot@sypinocchio.dk
Kærlige hilsener til alle
Lars og Annette
Fra "Dimanche Gras"-showet i Port Of Spain