07.05.2004 - Benalmãdena til Fuengirola (7 sømil)

Om torsdagen havde vi lige fået klaret lidt op i båden - der skulle jo gerne være plads til et par stykker mere. Kasper kunne ikke lide at sove i forkahytten, han havde okkuperet hovedkahytten - så det passede jo egentlig godt nok.

Vi havde aftalt med Henrik at han lige skulle ringe når de var landet i Malaga - og vi ville så gå op til stationen for at hente dem.

Da Henrik ringede var Kasper og Lars lige midt i et spil Carcassonne - som lige måtte gøres færdigt. Men de fik besked på at tage toget til "Benalmãdena de la Miel" - så ville vi hente dem der.

Aftenen forinden havde vi kigget på et bykort - og selv om togbanen var indtegnet var  der ikke lige stationsbetegnelser angivet. Så vi skønnede at stationen måtte være den der lå i det størst beboede område .... vi forlod havnen og fik en skøn men meget lang gåtur (i sommervarmen - Henrik og William havde - foruden en masse gode bøger - også medbragt det bestilte gode vejr ;-)). Til sidst kom vi til en station - ovenikøbet med en lille park og et springvand, ganske som Henrik over mobiltelefonen havde fortalt der skulle være - og hvor vi forventede at de så også var! Men næ, nej - de var (ganske som de havde fået besked på ..) taget til Benalmãdena - vi andre var gået til Torremolinos! Heldigvis gik toget derfra til Benalmãdena et par minutter efter - og det lykkedes os så alle sammen at mødes samme sted ...

En lang gåtur ned til havnen - lidt indkøb undervejs - og endelig fik vi de nye gaster indkvarteret ombord på "Pinocchio" - de var lidt svedige efter den lange gåtur .... et par  kolde øl og sodavand gjorde underværker - og alle livede op igen!

Vi besluttede at forlade Benalmadena med det samme - ikke mere urolig havn til os - smed fortøjningerne og startede de 6 sømil mod Fuengirola. Vinden var stadig i vest og der var stadig en del søer, og vand ind over båden men motoren fik lov at trække og efter lidt over en times tid kunne vi anløbe Fuengirola - hvor havneåbningen vender mod øst, så den er mere beskyttet ved vestenvind.

IM005253.JPG (221805 bytes)

Henrik var vist også hjemmefra klokken 4 i morges ...

Planerne var at prøve at nå Gibraltar en af de nærmeste dage - og måske Tanger i Marokko.

Det blev en hyggelig aften ombord på "Pinocchio" - aftensol i cockpittet, hyggelige gæster, god underholdning med og af Trille - måske kunne vi nu ovenikøbet se frem til en periode med lidt godt vejr.

IM005257.JPG (228212 bytes)

William - også på nye eventyr ...

 

08.05.2004 - Fuengirola til Marbella (14 sømil)

Vejret så stadig ud til at være nogenlunde med os - selv om vinden stadig var i vest var den om formiddagen stadig svag til jævn. Så vi fik kastet fortøjningerne og ville prøve at nå Gibraltar hvis vejret ellers ville. Ellers var der masser af havne undervejs hvis lysten til motorsejlads forsvandt undervejs.

Alle så ud til at nyde sejladsen - jeg tror det var på dette stræk Williams standardbemærkning nummer eet blev luftet første gang: "hvad skal vi egentlig lave?" med en 9-årigs forventningsfulde røst: forventning om at blive underholdt - eller i det mindste at nogen tændte fjernsynet! Da fjernsynet ikke lige kunne tilsluttes (det ville i hvert fald kræve hele 3 minutters koncentreret indsats ;-)) og vi andre underholdt os meget godt med bare at sidde og kigge ud, så blev modspørgsmålet "Hvad har du lyst til at lave?" hurtigt et standardsvar :-)

Men fiskelinen blev rullet ud - lidt mere for underholdningens skyld end forventning om reelt at fange noget - men man kunne jo aldrig vide. Og efter trussel om at få lov at lave lektier faldt der igen i en lang periode lidt ro over skibet!

Efter fiskelinens 2 minutters underholdningsværdi så tror jeg nok vi begyndte at spille "Yatzy" ....

IM005265.JPG (213003 bytes)IM005266.JPG (226265 bytes)

Lars og William klunser - mor og søn læser

Vinden friskede lidt op og gik helt imod - og da Gibraltar fortsat var lidt langt borte tog vi en rask beslutning og satte kursen mod Marbella. Den havn vi "plejer" at benytte (og hvor vi er i skrivende stund) er lidt uden for Marbella by - det er fiskerihavnen de har ombygget til marina. En lille hyggelig havn, ikke for turistet lige omkring havnen, højsæsonen starter (rent havnetakstmæssigt ..) først 1. juni - så vi faldt af, fik rullet forsejlet ud og fik sandelig sejlet en times tid eller så for sejl alene. Rart ikke at have motorstøjen hele tiden - vi andre er dog vant til det - men kan dog bedst lide når sejlene kan komme op. Tro det eller lad være - men "Pinocchio" er dog en sejlbåd :-) - og det hænder at vi også sætter storsejlet ....

Vel ankommet til Marbella fik William overtalt Lars til at vaske båden - den var godt nok også blevet fuld af salt under de sidste par dages sejlads i modsø og bølger - så de hyggede sig lige en times tid med vandpjaskeri.

Aftensmaden blev klaret inde i Marbella by - efter en flot tur ad strandpromenaden fandt vi en hyggelig lille bar/restaurant - Kasper og Lars fik bestilt "tapas" - små kolde og varme retter som normalt serveres som en slags appetitvækker, forret etc. Annette er ikke så meget til at spise (alt for) ukendte ting - så Kasper bliver ofte brugt som "medforsøgskanin" - de bestilte simpelthen een af hver af de forskellige "tapas" på kortet til deling - meget interessant og iøvrigt ganske velsmagende. Kasper mumlede lidt om at han stadig var sulten - men da det var forældrene der betalte regningen fik han kun lov at få een dessert!

09.05.2004 - Marbella til Gibraltar (30 sømil)

Vi ville gerne nå Gibraltar og da vejret egentlig var ganske udmærket (dog fortsat modvind ...) så besluttede vi at forsøge at nå Gibraltar i dag. Skulle kunne gøres på omkring 6-7 timer afhængig af vejret, strømmen osv. Vi startede dog med at sætte kursen mod en lille havn "Duquesa" - var vi for trætte når vi nåede dertil (halvvejs) kunne vi stoppe - ellers blot holde på til Gibraltar.

IM005274.JPG (216724 bytes)

Morgenmad i Marbella

En stille og fredelig dag - igen motorsejlads. "Duquesa" blev nået på omkring 3 timer men ingen protesterede over at sejle videre - så det gjorde vi. William mumlede vist et eller andet, men det var vist bare noget med at han meget gerne ville lave lektier eller noget - sådan tolkede vi det ihvertfald. Så hørte vi ikke mere til ham den dag ...

Men det blev dog en meget lang dag på havet - og alle klarede det helt perfekt! Underholdningen denne dag bestod mest af Lars' kasket (importeret direkte fra USA med "Garmin"-logo på ....) - som desværre blæste af og forsvandt i Middelhavets blå bølger. Alle "mand overbord manøvrer" var ganske forgæves - kasketten var og blev væk. Og jeg nægter at benytte den af Steffen medbragte hvide "skipperkasket" - punktum!

IM005282.JPG (230759 bytes)IM005284.JPG (218129 bytes)IM005288.JPG (217326 bytes)

2 letmatroser - Kasketkarl uden kasket - Styrmanden

"Europa Point" blev rundet ved 19-tiden om aftenen - og kort tid efter kunne vi indklarere i Gibraltar. Kasper, Henrik og Lars tog en hurtig gåtur på "Main Street" - og ellers stod den på aftensmad og falden-hen ombord.

10.05.2004 - Gibraltar

Da vi skulle hente Mette i Malaga lufthavn om aftenen, ville vi leje en bil 1 eller 2 dage - og Lars og Henrik fik arrangeret med den lokale "Avis" om en bil - desværre kun med plads til 5 personer - men da de begge havde til hensigt at være chauffør hhv. kortlæser ville de ikke blive ramt af de begrænsede forhold som så herskede på bagsædet, når der skulle klemmes 4 personer ind der - så det blev en 5-personers (biludlejningsfirmaet havde iøvrigt ikke andet ...).

IM005291.JPG (206736 bytes)

"Europa Point"

IM005295.JPG (222869 bytes)

En ørn - eller noget ...

Og ellers fik vi besøgt hovedattraktionen på "the rock" - nemlig gibraltaraberne. Den lange gåtur op til aberne blev kun lejlighedsvist forstyrret af mærkelige lyde fra William - som letsindig som han var havde indgået et væddemål med Lars om at han kunne lade være med at sige noget indtil vi nåede billetsalgsstedet .... Efter omkring 3 kvarters gang op ad de stejle veje ud mod "Europa Point" nåede vi billetsalgsstedet - desværre for William slap der cirka 10 meter inden en "skruptudse" ud - og væddemålet var jo så desværre tabt! Surt - der røg den is (William: jeg skylder dig forresten en is som trøst - husk mig lige på det næste gang vi ses :-))!

IM005316.JPG (252802 bytes)IM005308.JPG (226707 bytes)IM005302.JPG (209149 bytes)

Er de ikke søde allesammen ...

Aberne var i fuldt vigør som sædvanlig - kønne er de ikke!

IM005334.JPG (242523 bytes)

Mor - jeg tror der er en abe i min rygsæk ..!

Vi nåede også til belejringstunnellerne - men denne gang slap vi ikke ind uden at vise billet - de ville have 7 pund pr. person for at lukke os ind - og det gad vi ikke ofre - beskrivelse af tunnellerne kan læses her.

Efter aftensmaden kørte Lars, Annette og Kasper de 170 kilometer til Malaga for at hente Mette. Som næsten planmæssigt ankom ved 22-tiden om aftenen - og vi kunne så vende tilbage til Gibraltar for at få Mette "stuvet ombord" også - det lykkedes sandelig!

Så nu bestod besætningen på "Pinocchio" af 6 personer de næste 5 dage - Lars og Annette, Kasper og Mette og Henrik og William - for slet ikke at tale om Trille!

IM005335.JPG (225503 bytes)

Vild og farlig kat!

11.05.2004 - Gibraltar

Tirsdagen havde vi besluttet at besøge Granada i Spanien og se "Alhambra" - det mauriske slot og tilhørende berømte haver - vist nok ikke hængende, selv om Lars hårdnakket påstod at det "var de hængende haver i Alhambra". Gentagne fantasifulde forklaringer om hvordan haverne "hang" lød vist ikke særlig troværdige ...

IM005347.JPG (195771 bytes)IM005358.JPG (204095 bytes)

Udsigt over Granada

Vi var ret tidligt oppe og fik startet bilen og sat kursen mod Granada - cirka 270 kilometer nordpå i Spanien. Og uden de store problemer nåede vi Granada omkring ved middagstid - og så startede problemerne med at finde selve "Alhambra" - trods skilte og GPS-navigator etc. så tog det lidt tid og køren rundt i Granada og omegn inden det lykkedes at finde en parkeringsplads.

Efter at chaufføren så - uden iøvrigt at klage overhovedet, selv om 3 timers næsten uafbrudt kørsel (med ansvar for det hele ... både bil og passagerer, bagage osv. osv.) jo kan tære på kræfterne hos selv den mest udholdende chauffør - har bragt alle helskindet til det aftalte sted, nemlig indgangen til "Alhambra" så skal man høre ironiske kommentarer, bedske bemærkninger og kritiske ord fordi "besætningen" ikke sætter pris på lidt ekstra sightseeing undervejs og ikke værdsætter det skønne spanske landskab på de små (om)veje, der nu engang er nødvendige for at man kan se lidt af det land man nu har valgt at besøge ... tsk, tsk, ignoranter!

Besøget i "Alhambra" var både en sjov men også lidt skuffende oplevelse - flotte haver, parker, flot vedligeholdt - men de såkaldte "paladser" var ikke særlig "paladsagtige", nærmest lidt luvslidte at se på - efter skribentens mening ihvertfald. Haverne var absolut det mest seværdige.

IM005355.JPG (267860 bytes)IM005375.JPG (275516 bytes)IM005360.JPG (290722 bytes)

IM005361.JPG (218464 bytes)IM005348.JPG (260240 bytes)IM005379.JPG (252433 bytes)

IM005387.JPG (249480 bytes)IM005391.JPG (256405 bytes)IM005408.JPG (226817 bytes)

IM005435.JPG (243599 bytes)IM005423.JPG (229231 bytes)

Granada og Alhambra

Efter "Alhambra"-besøget fik vi lige tid til et lille barbesøg i den nærmeste by (det var måske Granada - man ved det ikke helt ...) - og satte kursen tilbage mod Gibraltar igen.

IM005448.JPG (254197 bytes)

Undervejs dukkede et forslag op om at spise aftensmad undervejs på en restaurant - og efter at man lige havde rystet trætheden af sig efter den lange køretur - så blev forslaget vedtaget, og Henrik satte kursen op i bjergene mod byen Mijas ved Fuengirola. Her fandt vi en lille hyggelig restaurant - med dejlig mad der passede alles smag. Og lettere opkvikket kunne vi så snuppe de sidste 100 kilometer tilbage til Gibraltar - som vist nok blev overstået uden de store problemer - jeg ved det ikke, jeg sov vist det meste af vejen ;-)

12.05.2004 - Gibraltar

Stemningen om onsdagen var ikke lige til de store aktiviteter - så det blev mest lidt hygge ombord, lidt oprydning, afslapning osv. Selv om vi havde lejet bilen for 3 dage så var der ikke rigtig stemning for at køre de lange ture i den - de må have siddet lidt klemt på bagsædet trods alt ... stakler!

Dog fik vi taget os sammen om eftermiddagen og kørte en lille tur op i de nærliggende spanske bjerge - der burde være en naturpark omkring Algeciras.

IM005501.JPG (291986 bytes)IM005499.JPG (227241 bytes)

Som vi måske, måske ikke fandt - vi kørte ihvertfald igennem et stort naturområde, indtil vi fandt en lille by med en tilhørende fæstning. Her brugte vi et par timer med at spise den medbragte frokost og nyde udsigten.

IM005450.JPG (230995 bytes)IM005452.JPG (291711 bytes)

Kasper og Lars var så letsindige at klatre lidt rundt i bjergene - kun snarrådig indsats forhindrede at de faldt flere hundrede meter ned i kløften ....

IM005470.JPG (220077 bytes)IM005477-1.jpg (102404 bytes)IM005492.JPG (217819 bytes)

IM005478.JPG (231772 bytes)IM005488.JPG (210281 bytes)IM005491.JPG (258652 bytes)

Der er langt ned ...

13.05.2004 - Gibraltar

Vi regnede med at dette blev sidste dag i Gibraltar - om lørdagen skulle Henrik og William med fly fra Malaga hjem igen - så vi ville gerne lidt tættere på lufthavnen inden da. Også Kasper og Mette skulle flyve fra Malaga et par dage efter.

Lars og Annette brugte bilen til lige at "handle stort ind" - Henrik fik renset aluminiumsrælingslisten - et job som Lars altid hævder er Annettes, så det bliver sjældent gjort ;-) - dog fik Lars splejset en næsten knækket fortøjningsline med en "kortsplejs" (Sekker, man bruger ikke "langsplejs" på en båd - styrken forringes alt for meget :-)). Inspireret af det megen splejsning fik William også lige "splejset" kattens poter sammen med en stump snor - så godt at han ikke selv kunne få det af igen! Men den omsorgsfulde fader (altså overfor katten - ikke William ;-)) fik diskret listet snoren af igen - blodomløbet i Trilles ben var genoprettet!

Trille har også haft underholdning i 14 dage - hver aften blev der leget med hende - hun så ud til at nyde al den opvartning hun blev udsat for - alle legede med hende, specielt William fik hygget sig gevaldigt. Og fik optaget masser af sjove små filmstrimler på hans nyindkøbte digitale kamera.

IM005507.JPG (193827 bytes)

Kasketkarl og bombe(sikker)manden

14.05.2004 - Gibraltar

Efter at have smidt fortøjningerne i "Sheppards Marina" i Gibraltar fik vi tanket diesel - som er en del billigere i Gibraltar på grund af told- og momsfriheden (ca. 3 kroner pr. liter). Og derefter gik det blot mod Costa del Sol - marina "Duquesa". Som vi nåede efter en 3 timers sejlads.

IM005523.JPG (242936 bytes)IM005509.JPG (232171 bytes)IM005526.JPG (245305 bytes)

Alle sejl er sat - letmatroserne Henrik og William ved Gibraltar

Undervejs nåede William lige at få lavet det meste af sine medbragte lektier - resten skulle vist ordnes i flyet på vej hjem.

Vi kastede anker ud for "Duquesa", gummibåden blev søsat - Kasper, Mette og William tøffede rundt, var på stranden. Tror nok Mette var lidt i vandet - men vist ikke særlig længerevarende. Sejlede i gummibåden ind til havnekontoret og forespurgte om de havde plads en enkelt nat - men det havde de ikke. Så vi sejlede videre til Estepona. Herfra gik der bus til Malaga - så Henrik og William skulle kunne nå deres fly uden problemer.

IM005533.JPG (218469 bytes)IM005536.JPG (215535 bytes)IM005538.JPG (227651 bytes)IM005540.JPG (210997 bytes)

Børnene leger - alle andre slapper af ..

For at sige pænt farvel var vi alle ude at spise på en af havnerestauranterne - indisk, udmærket og meget venlig betjening - masser af "et glas vin på husets regning?",  "smag det her - på husets regning".

Og det var så ved at være slutningen på en hyggelig uge sammen med Henrik og William - det var sjovt og underholdende at have dem med om bord. Henrik fik vist lært at slappe af - det tog godt nok 5 dage før det virkede - han ville så gerne polere eller slibe eller bare et eller andet - åhh må jeg ikke nok! Men når vi har gæster forventer vi ikke de begynder at slibe og male dørkarme eller snedkerere fodpaneler etc. - men måske skulle vi til at forberede små opgaver inden folk ankommer .... he-he! William er ren underholdning i sig selv - trods et par diskrete hentydninger om at få lov til at se fjernsyn accepterede han hurtigt at fjernsyn og video ikke blev brugt ombord ret tit - der blev spillet yatzy, stillet sjove spørgsmål - og ført lange "samtaler" med sætningerne "er du sikker?" "bombesikker?" "er du helt sikker?" "hvorfor det?" - som kunne besvares med "hvorfor spørger du om det?" "hvad mener du med bombesikker?" "ja helt sikker  - hvorfor tror du jeg siger det?" osv. osv. - ikke særlig indholdsrigt men dog en slags samtale :-)

Kasper og Mette faldt hurtigt ned i samme tempo som os to "fastboende" - sov indtil de blev vækket (gerne længere), gjorde det der skulle gøres - men stillede ikke særlige krav om underholdning - eller skabte det selv. Behøvede ikke at lave noget særligt - blot der var cola og slik nok så gik det fint! Mette lærte dog at spille "Settlers" - nu skal hun (og Annette ...) blot lære det der med "riddere" ...

Kun Kasper har rigtig sejlet før - men de andre 3 var hurtige til at lære de små ting man nu skal - noget med redningsvest, hjælpe til ved havnemanøvrer, sejle for motor, hejse storsejl (!) osv. - håber de ikke glemmer det til næste gang!

15.05.2004 - Estepona

Tidligt om morgenen fik Lars og Annette fulgt Henrik og William pænt til bussen (William du glemte alle dine muslingeskaller ...) - da vi kom tilbage til båden lagde vi os igen et par timer. Imens var Trille faldet i vandet - men var selv kommet op igen. Hun sad dyngvåd på ruftaget da Lars stod op igen klokken 10. Hvordan og hvorledes må stå hen i det uvisse - måske har hun fået et traume eller noget, hun nægter ihvertfald at snakke om det ...

Vi fire tilbageværende fik gået en lang tur i Estepona og omegn, der var åbenbart en eller anden slags "fiesta", der var optog, underholdning - og alt var lukket. Dog ikke fortovsrestauranterne - så vi fik bænket os ved frokosttid og Lars og Kasper ville igen bestille noget "tapas" - men Lars' spanske var åbenbart ikke helt efter bogen, så istedet for små retter fik vi en masse små boller med fyld i - lidt rigeligt, men ned måtte det jo - og det kom det også!

Almindelig omflytning i båden - nu var forkahytten jo ledig igen, så den blev straks besat.

16.05.2004 - Estepona

Dagen gik mest med at forsøge at finde tilsvarende transport til Kasper og Mette til Malaga lufthavn - men det passede simpelthen ikke med tiderne. Så de måtte desværre tage aftenbussen til Malaga og så overnatte i lufthavnen - vel ikke så galt, vi har jo også prøvet det et par gange i år i forbindelse med skiferie .... men sjovt er det absolut ikke!

Så om aftenen fik vi sagt pænt farvel ved bussen til dem begge 2 - og kunne begynde at genskabe roen ombord på "Pinocchio" igen.

IM005553.JPG (215546 bytes)IM005554.JPG (210510 bytes)IM005555.JPG (225919 bytes)

Gibraltar - de sædvanlige skyer i østenvind